Indhold

Dette afsnit beskriver det afgiftspligtige vareområde, som er omfattet af loven.

Afsnittet indeholder:

  • Spiritus omfattet af afgiften
  • Undtagelser for afgift
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Spiritus omfattet af afgiften

Det afgiftspligtige vareområde omfatter spiritus (ethanol) i ren stand eller blandet med vand (sprit), med et ethanolindhold på over 1,2 pct. vol. der hører under position 2207 og 2208 i EU's kombinerede nomenklatur. Dette gælder uanset om produktet er beregnet til konsum, fx akvavit, cognac, whisky, vodka, rom, gin, likør, eller til teknisk anvendelse. Se SPRITAL § 1, stk. 1.

Det afgiftspligtige vareområde omfatter også spiritus som indgår i et andet produkt, der tariferes under en anden position, fx madvin der hører under position 2103 9090 89 i EU's kombinerede nomenklatur. Se SPRITAL § 1, stk. 1.

For spiritusbaserede alkoholsodavand betales herudover en tillægsafgift. Se SPRITAL § 1, stk. 1.

For at afklare om et produkt er omfattet af tillægsafgiften på alkoholsodavand, kan SKAT kræve dokumentation for produktets bestanddele og produktionsprocessen. Dokumentationen kan være i form af en leverandør- eller fabrikanterklæring. Se SPRITAL § 25.

Reglerne om kontrol er nærmere beskrevet i afsnit A.C.2.4.

EU-domstolen har i sag C-458/06, Gourmet Classic Ltd og sag C-163/09, Repertoire Culinaire Ltd blandt andet taget stilling til om vin til madlavning er omfattet af det spiritusafgiftspligtige vareområde i art. 20, første led, i direktiv 92/83/EØF eller ej. EU-domstolen har i begge sager slået fast, at art. 20, første led, i direktiv 92/83/EØF skal fortolkes sådan, at bestemmelsens definition af ethanol finder anvendelse på vin og portvin til madlavning.

EU-domstolen konstaterede:

"Den omstændighed, at vin til madlavning som sådan anses for at være et næringsmiddel, er uden betydning for denne vurdering.

Artikel 20, første led, i direktiv 92/83 finder nemlig også anvendelse, når varer, som omfattes af denne bestemmelses anvendelsesområde, indgår i en vare, der henhører under et andet kapitel i den kombinerede nomenklatur." (sag C-458/06, Gourmet Classic Ltd, præmis 37 og 38).

I sag C-163/09, Repertoire Culinaire Ltd fastslog EU-domstolen også, at produkterne kan være fritaget for afgift efter art. 27, stk. 1, litra f), i direktiv 92/83/EØF. Se afsnit E.A.3.1.8 om afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse.

Gærede produkter tilsat alkohol

I sag C-150/08, Siebrand BV har EU-domstolen fastslået, at gærede alkoholholdige drikkevarer, som oprindeligt svarer til pos. 2206 i EU's Kombinerede Nomenklatur (KN), og som er tilsat en vis mængde destilleret alkohol, vand, sukker (sirup), aroma- og farvestoffer, og for visse af disse drikkevarer desuden en flødecreme, som har bevirket, at de ikke længere smager, dufter og/eller ser ud som en drikkevare, der er fremstillet af en bestemt frugt eller et bestemt naturprodukt, er afgiftspligtigt som spiritus (pos. 2208).

Dommen er beskrevet i SKM2010.157.SKAT.

Til bestemmelse af om en drikkevare, der indeholder alkohol fra gæring samt tilsat destilleret alkohol, er afgiftspligtig efter øl- og vinafgiftsloven eller spiritusafgiftsloven, se afsnit E.A.3.2.3 Vin omfattet af reglerne og SKM2010.157.SKAT.

Filtrering

EU-Domstolen har i sag C-196/10, Paderborner Brauerei fastslået, at "malt beer base" med et alkoholindhold på 14 % vol. fremstillet af brygget øl, som efterfølgende er renset og undergivet ultrafiltrering, og fremstår som en farveløs og klar væske, der lugter af alkohol, skal tariferes under KN pos. 2208, uanset hvor produktet oprindeligt var tariferet i KN. En række produkter som tidligere har været afgiftspligtige ifølge Øl- og vinafgiftsloven, er nu afgiftspligtige som spiritus (pos. 2208). Se SPRITAL § 1.

Spiritusafgiftspligten omfatter ikke kun gærede produkter som er renset og undergivet ultrafiltrering, men også drikkevarer som er baseret på renset og filtreret alkohol tariferet i KN pos. 2208. Dette gælder fx alkoholsodavand, alko-pops og lignende produkter.

Dommen er beskrevet i SKM2012.16.SKAT.

Til bestemmelse af om en drikkevare, der indeholder alkohol fra gæring samt tilsat destilleret alkohol, er afgiftspligtig efter øl- og vinafgiftsloven eller spiritusafgiftsloven, se afsnit E.A.3.3.3 Øl omfattet af reglerne og SKM2012.16.SKAT.

For alkoholholdige produkter, som består af en blanding af gærede drikkevarer tariferet i pos. 2203-2206 og renset alkohol tariferet i KN pos. 2208, skal afgiftspligten bestemmes i overensstemelse med dommmen i sag C-150/08, Siebrand BV. Se afsnit E.A.3.2.3 Vin omfattet af reglerne og SKM2010.157.SKAT.

Bioethanol

EU-Domstolen har i sag C-503/10 Evroetil AD afgjort, at bioethanol skal pålægges punktafgifter som alkohol i henhold til artikel 19, stk. 1, i Rådets direktiv 92/83/EØF, hvis det ikke er blevet denatureret i henhold til de fastsatte regler om denaturering. Dette gælder, selv om produktet er fremstillet på grundlag af biomasse, og ved hjælp af en anden teknologi end den, der anvendes til fremstilling af ethanol på basis af landbrugsprodukter, og også selvom bioethanolen indeholder stoffer, der gør det uegnet til konsum.

Firmaet Evroetil AD var autoriseret til at fremstille alkohol og bioethanol. Det omhandlende produkt havde et alkoholindhold på over 98,5 %, og opfyldte kravene i et forslag til europæisk standard prEN 15376 for bioethanol, der anvendes som brændstof. Produktet var ikke egnet til konsum, idet det var kræftfremkaldende. Evroetil AD påstod, at en denaturering af produktet ville gøre det uegnet til anvendelse som brændstof, og havde derfor ikke denatureret produktet i overensstemmelse med reglerne om denaturering, som fremgår af Kommissionens forordning (EF) nr. 3199/93 af 22. november 1993, der omhandler denaturering af alkohol med henblik på fritagelse for punktafgift.

EU-Domstolen fastslog, at det omhandlede produkt måtte anses som bioethanol omfattet af artikel 2, stk. 2, litra a), i direktiv 2003/30 (Direktiv om fremme af anvendelsen af bl.a. biobrændstoffer til transport), hvis det blev udbudt til salg som biobrændstof til transport (præmis 47).

EU-Domstolen bemærkede imidlertid, at kvalifikationen som "bioethanol" i direktiv 2003/30´s forstand er uden relevans for den afgiftsmæssige behandling (præmis 52).

Direktiv 92/83/EØF omfatter både alkoholholdige drikkevarer og alkohol i almindelighed. Det er derfor uden betydning for afgiftspligten, om et produkt, der er tariferet i pos. 2207, er uegnet til konsum. I henhold til dette direktivs artikel 19, stk. 1, skal produktet pålægges den harmoniserede punktafgift som fastsat i direktivet, medmindre produktet er fritaget for afgift efter direktivets artikel 27, stk. 1, litra a) og b).

Dette betyder, at ethanol til brug for biobrændstof er afgiftspligtigt som spiritus, hvis ethanolen ikke enten er fuldstændigt denatureret eller specialdenatureret. Se SPRITAL § 15, stk. 1 og afsnit E.A.3.1.8, Afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse.

Hvis ethanolen er denatureret og udbydes til salg som biobrændstof til transport, vil det være fritaget for spiritusafgift, men afgiftspligtigt som biobrændstof. Se MINAL § 1, stk. 8.

Se også

Se også afsnit E.A.3.1.8 om afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse.

Undtagelser for afgift

Spiritus og spiritusbaserede alkoholsodavand med et indhold af ethanol under 1,2 pct. vol. er undtaget for spiritusafgift.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

EU-domme

C-458/06, Gourmet Classic Ltd

Hvis alkohol i vin til madlavning har et virkeligt alkoholindhold på over 1,2% vol., skal den tariferes som ethanol som er omfattet af artikel 20, første led, i direktiv 92/83 om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drikkevarer. Den omstændighed, at vin til madlavning som sådan anses for at være et næringsmiddel, er uden betydning for denne vurdering. Artikel 20, første led, i direktiv 92/83 finder nemlig også anvendelse, når varer, som omfattes af denne bestemmelses anvendelsesområde, indgår i en vare, der hører under et andet kapitel i den kombinerede nomenklatur (jf. præmis 37, 38 og 40 samt domskonklusionen.).

Dommen handler om, hvorvidt indholdet af spiritus i produkter som hører under et andet kapitel i den kombinerede nomenklatur er omfattet af artikel 20, første led, i direktiv 92/83 om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drikkevarer.

C-150/08, Siebrand BV

Dommen handlede om gærede alkoholholdige drikkevarer, som oprindeligt hørte under position 2206 i EU´s kombinerede nomenklatur, men som var tilsat en vis mængde destilleret alkohol, vand, sukker (sirup), aroma- og farvestoffer, og for visse af disse drikkevarers vedkommende også en flødecreme. Tilsætningen af disse produkter bevirkede, at drikkevarerne ikke længere smagte, duftede og/eller så ud som drikkevarer, der er fremstillet af en bestemt frugt eller et bestemt naturprodukt (position 2206). EU-domstolen slog i dommen fast, at drikkevarer med disse karakteristika hører under 2208 (spiritus).

Dommen er også omtalt i SKM2010.157.SKAT.

C-163/09, Repertoire Culinaire Ltd

Dommen bekræfter, at definitionen af »ethanol« i artikel 20, første led, i Rådets direktiv 92/83 finder anvendelse på vin og portvin til madlavning. Dommen fortolker også artikel 27, stk. 1, litra f), i direktiv 92/83, for så vidt gælder fritagelse af vin, portvin og cognac til madlavning, medlemsstaternes forpligtigelse til gensidig anerkendelse af fritagne produkter samt kravene for at gøre fritagelsen betinget.

C-196/10, Paderborner Brauerrei

Dommen fastslår at gærede alkoholholdige produkter der som følge af en efterfølgende rensning og filtrering, fremstår som en farveløs og klar væske, der lugter af alkohol, skal tariferes under KN pos. 2208, uanset hvor produktet oprindeligt var tariferet i KN.

Dommen er også omtalt i SKM2012.16.SKAT.

C-503/10, Evroetil AD

Dommen bekræfter, at bioethanol skal pålægges punktafgifter som alkohol hvis det ikke er blevet denatureret i henhold til de fastsatte regler om denaturering. Dette gælder, selv om produktet er fremstillet på grundlag af biomasse, og ved hjælp af en anden teknologi end den, der anvendes til fremstilling af ethanol på basis af landbrugsprodukter, og også selvom bioethanolen indeholder stoffer, der gør det uegnet til konsum.