Indhold

Afsnittet beskriver regler for beskatning af rejser og bonuspoints, som ansatte modtager fra en arbejdsgiver eller hvervgiver som led i et ansættelsesforhold eller i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Afsnittet indeholder:

Regel
Personkredsen
Ægtefællers deltagelse
Rejsen er en gave og ikke et frynsegode
Værdiansættelsen for hovedaktionærer m.fl.
Hvornår indtræder der skattepligt?
Rejser med erhvervsmæssig begrundelse
Rejser uden erhvervsmæssig begrundelse
Bonuspoints
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Vederlag i form af sparet privatforbrug skal regnes med, når man opgør den skattepligtige indkomst, hvis man modtager sådanne goder som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Se LL § 16, stk. 1. Det modtagne gode skal værdiansættes til den pris, som modtageren skal betale, hvis modtageren ønsker at købe det i almindelig fri handel (markedsprisen). Se LL § 16, stk. 3.

Personkredsen

Beskatning gælder for

personer i almindeligt ansættelsesforhold
ansatte hovedaktionærer mv.
ansatte med bestemmende indflydelse over egen aflønning
personer, der er valgte medlemmer eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser.

Ægtefællers eller ledsageres deltagelse

Hvis en ægtefælle eller anden ledsager deltager i den rejse, som den ansatte har modtaget fra arbejdsgiveren mv. skal værdien af ægtefællens/ledsagerens rejse også beskattes efter reglerne i LL § 16, stk. 3. Frirejser, der gives til ansattes ægtefæller eller ledsager, skal beskattes hos den ansatte som personalegode. Se SKM2001.130.LR om beskatning, hvis arbejdsgiver afholder en ledsagers rejse i forbindelse med en medarbejders kursusdeltagelse på Malta, samt SKM2001.136.LR vedrørende en såkaldt besøgsrejse til en udstationeret medarbejder.

Rejsen er en gave og ikke et frynsegode

Hvis der ikke er tale om et frynsegode, men om en skattepligtig gave, fx hvor en rejse gives til en tidligere ansat, skal værdiansættelsen ske efter SL § 4, dvs. at det er værdien for modtageren, der beskattes. Denne værdi vil typisk være lavere end markedsværdien. Til gengæld gælder rabatreglen i LL § 16, stk. 3, 2. pkt. om virksomhedens egne produkter ikke for gaver, der bliver beskattet efter SL § 4. Modtageren skal selvangive rejsen.

Værdiansættelse for hovedaktionærer m.fl.

Hovedaktionærer m.fl., der som lønmodtager deltager i ferierejser eller andre rejser med et ikke ubetydeligt turistmæssigt islæt, skal beskattes af rejseudgiften som løn.

Er hovedaktionæren ikke ansat, skal rejseudgiften beskattes som udbytte. Se LL § 16A, stk. 6

Begrundelsen for den skærpede beskatning af hovedaktionæren er bl.a., at hovedaktionæren har en bestemmende indflydelse på selskabet og dets aktiviteter. Personer, der har en tilsvarende grad af bestemmelsesret, og som deltager i en skattepligtig rejse efter eget valg, kan ud fra samme synspunkter beskattes hårdere end underordnede funktionærer.

Det må afgøres konkret om fx bestyrelsesmedlemmer og administrerende direktører har en bestemmende indflydelse. Se fx TfS 1996.216 om bestyrelsesmedlemmer.

Hvornår indtræder der skattepligt?

Afgørelsen af, hvornår der indtræder skattepligt for deltagere i en rejse, som bliver betalt af den pågældendes arbejdsgiver eller hvervgiver i øvrigt, skal træffes ud fra de konkrete omstændigheder i forbindelse med arrangementet.

Lønmodtagere, der foretager en rejse, der er betalt af arbejdsgiveren, er ikke skattepligtig af rejsen, hvis der er tale om en egentlig forretningsrejse. Det samme gælder, hvis der er tale om en studierejse, og rejsen primært tilgodeser arbejdsgiverens interesser. Hvis studierejsen derimod har karakter af hel eller delvis ferie, fordi arrangementet indeholder et turistmæssigt islæt, skal den ansatte beskattes af værdien af den private del af rejsen.

Frirejser skal beskattes hos deltageren. Funktionærer, der efter ordre deltager i en rejse og som under rejsen udfører ikke uvæsentligt arbejde for overordnede rejsedeltagere, kan dog efter en konkret bedømmelse fritages for beskatning. Se fx TfS1996.383.

Rejser med erhvervsmæssig begrundelse

Hvis den ansatte deltager i rejser, der har en konkret og direkte sammenhæng med virksomhedens indkomstskabende aktiviteter, skal rejsens værdi ikke beskattes.

Det er i denne forbindelse uden betydning, om der er tale om en funktionær, et bestyrelsesmedlem eller en hovedaktionær.

Deltager den ansattes ægtefælle i en sådan rejse, og er ægtefællens deltagelse også klart forretningsmæssigt begrundet, skal der heller ikke ske beskatning af værdien af ægtefællens rejse.

Hvis der er tale om studierejser, dvs. rejser af mere generel karakter, skal disse være afholdt i virksomhedens interesse. Kravet om, at studierejsen primært skal være afholdt i virksomhedens interesse, indebærer, at det studiemæssige element skal være relevant for virksomheden. Hvis rejsen har et fagligt indhold, skal deltagerne ikke beskattes. Om dette krav er opfyldt, skal afgøres konkret ud fra en samlet vurdering af programmet for rejsen og omstændighederne i den enkelte sag. Selvom rejsen indeholder turistmæssige islæt behøver dette ikke nødvendigvis at have skattemæssig betydning for deltagerne.

Landsskatteretten traf i TfS1996.383 afgørelse om, at en ansat direktør i et elforsyningsselskab ikke skulle beskattes ved deltagelsen i en studierejse til USA. Selvom studierejsen blev anset for at være af generel karakter, fandt Landsskatteretten, at direktørens deltagelse tilgodeså arbejdsgiverens interesser, og turens turistmæssige værdi skulle derfor ikke beskattes hos ham.

Det er ofte svært at godtgøre, at ægtefællers eller tidligere ansattes deltagelse i studieture primært er sket i virksomhedens interesse. I SKM2001.612.LSR afholdt et selskab udgifterne til direktørens og dennes ægtefælles rejse til Marokko. Rejsen var arrangeret for forhandlere af et bilmærke med det formål at præsentere en ny model. Rejsen ansås for at være udelukkende erhvervsmæssig for direktøren, mens den for ægtefællens vedkommende ansås for privat. Direktøren skulle derfor beskattes af den økonomiske værdi af ægtefællens rejse, hvilket svarede til 50 pct. af rejseudgifterne.

I TfS1987.421 vurderede Statsskattedirektoratet, at der ikke skulle ske beskatning af en rejse for ulønnede kredsbestyrelsesmedlemmer i FDB. Rejsens faglige indhold bestod i butiksbesøg, orientering om besøgslandets brugsforeningsbevægelse samt besøg i en produktionsenhed.

I TfS1989.99 fandt Landsskatteretten, at der ikke skulle ske beskatning af et honorarlønnet bestyrelsesmedlems deltagelse i en studierejse til England arrangeret af sparekassen. Retten vurderede, at den viden pågældende erhvervede sig i forbindelse med rejsen, kom ham til gode som medlem af bestyrelsen på lige fod med de ansatte funktionærer i sparekassen, der havde deltaget i rejsen.

Deltagelse i en rejse til Riga i forbindelse med generalforsamling i en forening, hvis faktiske, reelle aktiviteter samt medlemsskare udgjorde et netværk for udveksling af ledelses- og erhvervsmæssige erfaringer for erhvervsledere i området, var ikke skattepligtig for deltagerne. Rejsens turistmæssige islæt blev anset for at være af underordnet betydning. Se SKM2012.565.SR.

Hvis studierejsen ikke er afholdt i virksomhedens interesse, eller det relevante studiemæssige element er helt ubetydeligt i forhold til det turistmæssige, skal deltagerne beskattes. Se fx TfS 1996.216 LSR, hvor Landsskatteretten anså en studierejse med deltagende ægtefæller for bestyrelsesmedlemmer i et slagteri for at være af generel karakter med et begrænset fagligt indhold samt et ikke ubetydeligt turistmæssigt islæt. Bestyrelsesmedlemmerne skulle derfor beskattes af et beløb, der svarede til de udgifter, som selskabet havde haft til rejsen.

I TfS1998, 578 VLD blev et medlem af forretningsudvalget for et elselskab skattepligtig af en rejse til USA. Landsretten anså rejsen som en studierejse af generel karakter med et betydeligt turistmæssigt islæt. Medlemmet skulle derfor beskattes af en forholdsmæssig andel af de udgifter, som selskabet havde haft til rejsen. Til sammenligning skulle den ansatte direktør ikke beskattes af sin deltagelse i samme rejse. Se ovenfor TfS1996.383.

I tilfælde, hvor forretningsrejser kombineres med et væsentligt turistmæssigt element, fx hvor en forretningsrejse til New York, USA, bliver efterfulgt af en ferierejse til Florida, skal ferierejsens markedsværdi beskattes.

I TfS1990.390 og 391 anså Landsskatteretten værdien af rejser til Japan for at være løntillæg fra et selskab til en række forhandlere i deres egenskab af hovedaktionærer. Der forelå i begge tilfælde en forpligtelse for forhandlerne til at deltage i rejser i henhold til de aftaler, som forhandlerne havde indgået med de pågældendes leverandører. Uanset den formelle forpligtelse til at besøge Japan var der, efter vurdering af rejseprogrammerne, tale om rejser med stærkt turistmæssigt islæt. Desuden blev rejserne, der var delvise frirejser, givet som belønning til de forhandlere, der havde klaret sig bedst.

Kurser der bliver afholdt på typiske turiststeder

Hvis et kursus bliver afholdt på et typisk turiststed, er der grundlag for at beskatte det turistmæssige islæt.

For så vidt angår kurser afholdt i udlandet har den daværende EF-domstol fastslået, at EF-traktatens art. 59 (nu art. 49) er til hinder for en formodningsregel om, at der som udgangspunkt ikke kan gives fradrag ved deltagelse i kurser, der afholdes på et almindeligt turiststed i en anden medlemsstat, når kursusstedet ikke som sådan er fagligt begrundet, hvis der ikke gælder en tilsvarende formodningsregel ved deltagelse i indenlandske kurser. På baggrund af denne dom hævede Skatteministeriet anken til Højesteret i en sag om en revisors deltagelse i et kursus, der blev afholdt på Kreta. Se TfS2000.813.

Rejser uden erhvervsmæssig begrundelse

Rejsedeltagerne skal beskattes af rejsens værdi, hvis en eller flere af følgende betingelser er opfyldt:

Rejsen har ikke en konkret og direkte sammenhæng med virksomhedens indkomstskabende aktiviteter.
Rejsen tilgodeser ikke virksomhedens øvrige interesser.
Rejsen er en egentlig ferierejse.

Deltagerne i en rejse til Oslo for medarbejdere over 55 år var skattepligtige af arrangementet. Se SKM2011.569.SR. Arrangementet blev efter en samlet vurdering anset for at være af privat, turistmæssigt og social karakter. Betingelserne for at være en studierejse var ikke opflydt, idet der ikke var en konkret sammenhæng med virksomhedens indkomstskabende aktiviteter. De kurser, der indgik i arrangementet var af privat karakter, ligesom der hverken var tale om almindelig personalepleje eller et traditionelt firmaarrangement.

Er der ikke i forbindelse med rejsen i tilstrækkeligt omfang godtgjort et fagligt eller forretningsmæssigt indhold, og er rejsens indhold helt overvejende af turistmæssig karakter, indtræder der skattepligt for medarbejderen, uanset der i øvrigt findes en forretningsmæssig begrundelse for deltagelsen. Se SKM2011.256.BR, hvor en distriktschef i en virksomhed blev anset for skattepligtig af en fodboldrejse med tre kunder afholdt som led i virksomhedens sponsorat af fodboldklubben.

I SKM2010.165.VLR betalte arbejdsgiveren en rejse til New York for de ansatte. Formålet var at tiltrække og fastholde medarbejdere. Retten fandt, at rejsen udelukkende var af social og turistmæssig karakter, og deltagerne skulle derfor beskattes af værdien. Praksis vedrørende julefrokoster og andre lignende skattefrie personalearrangementer kunne ikke tillægges betydning i forhold til en rejse af denne karakter.

Der skulle også ske beskatning af en direktør, der deltog i en studierejse til Paris sammen med sin samlever. Deltagelsen var begrundet forretningsmæssigt, men programmet var rent turistmæssigt og uden fagligt indhold. Se SKM2010.129.VLR.

I SKM2009.429.SR kunne Skatterådet ikke bekræfte, at deltagelse i en netværkstur til en europæisk by var erhvervsmæssig og dermed uden skattemæssige konsekvenser for deltagerne. Turen var arrangeret af en fodboldklub og blev tilbudt nogle af klubbens sponsorer. Formålet med turen var at skabe sociale relationer mellem de forskellige sponsorer. Skatterådet anså ikke dette for egentlig forretningsmæssigt begrundet, fordi deltagerne ikke nødvendigvis havde andet end sponsoratet til fælles. I turen indgik desuden muligheden for at se en fodboldkamp mod særskilt betaling. Svaret ville ikke være anderledes, hvis fodboldkampen ikke blev betalt særskilt.

Sagerne SKM2008.324.BR og SKM2008.325.BR handlede om en skitur til Alpe d'Huez, som blev betalt af et advokatfirma (A/S). Sagerne vedrørte dels en partner (aktionær), dels en administrator. Rejsen var begrundet med teambuilding. Byretten afgjorde, at begge deltagere skulle beskattes med udgangspunkt i turens markedsværdi. Det var uden betydning, at administratoren efter oplysningerne i sagen skulle fungere som rejseleder. Der deltog ikke en ekstern konsulent i teambuilding, og retten fandt, at rollen som teambuildingskonsulent ikke kunne varetages af en dansktalende skilærer.

Personalet i et revisionsfirma skulle beskattes af en rejse til Prag. Begrundelsen for rejsen var teambuilding samt belønning for en ekstraordinær arbejdsindsats i forbindelse med en firmafusion. Rejsen havde overvejende turistmæssig karakter og to korte faglige arrangementer blev afviklet som en integreret del af dette turistprogram. Se SKM2007.712.ØLR.

Bonuspoints

Visse flyselskaber har bonusordninger, hvor den rejsende kan optjene point i forbindelse med flyrejser og hotelovernatninger. Hvis arbejdsgiveren har betalt den rejse, som har givet point til en frirejse/overnatning, som den ansatte bruger privat, skal den ansatte betale skat af værdien af frirejsen/overnatningen. Det vil sige, at den ansatte skal beskattes af det beløb, som han eller hun skulle have betalt til flyselskabet, rejsebureauet eller hotellet, hvis den ansatte ikke havde brugt bonuspointene. Værdien skal beskattes som B-indkomst. Det påhviler den ansatte at selvangive beløbet.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området.

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
EU-domme
TfS2000.813	Dansk formodningsregel om, at kursusarrangementer var forbundet med et betydeligt turistmæssigt islæt, når de blev afholdt på turiststeder i udlandet, var ikke foreneligt med EF-traktatens bestemmelser om fri udveksling af tjenesteydelser.	TfS1999.850,SU1999.151 TfS1995.363 VLR(tidligere afgørelse)
Landsretsdomme
SKM2010.165.VLR	Ansatte var skattepligtige af arbejdsgiverbetalt rejse til New York. Rejsen var udelukkende af social og turistmæssig karakter. Beskatning.	SKM2008.1042.LSR
SKM2010.129.VLR	Direktør var skattepligtig af rejse til Paris for sig selv og sin samlever. Rejsen var betalt af arbejdsgiveren, og programmet var turistmæssigt og uden fagligt indhold. Beskatning.
SKM2007.712.ØLR	Personalet i et revisionsfirma var skattepligtigt af rejse til Prag, der i det væsentlige havde karakter af firmaudflugt. To mindre, faglige arrangementer, der blev afviklet som en integreret del i de turistmæssige arrangementer, kunne ikke ændre på arrangementets karakter. Beskatning.
TfS1998.578.VLR	Medlem af forretningsudvalget for elforsyningsselskab var skattepligtig af studierejse til USA. Studierejsen var af generel karakter med et betydeligt turistmæssigt islæt. Beskatning.	TfS1996.382.LSR (se også TfS1996.383.LSR)
Byretsdomme
SKM2011.256.BR	Distriktschef i en virksomhed anset som skattepligtig af en rejse med tre kunder afholdt som led i virksomhedens sponsorat af en fodboldklub. Rejsen var i forhold til virksomheden anset som forretningsmæssigt begrundet, men programmet var helt overvejende af turistmæssig karakter. Uanset det lå i distriktschefens stilling at deltage i rejsen, var hans opgave i forhold til kunderne meget begrænset ligesom de forretningsmæssige drøftelser var uden egentlig tilknytning til arbejdsgivervirksomheden. Beskatning.
SKM2008.325.BR	Partner (aktionær) i advokatfirma (A/S) var skattepligtig af skitur til Alpe d'Huez. Rejsen skulle værdiansættes til arbejdsgiverens faktiske udgifter. Beskatning.
SKM2008.324.BR	Ansat administrator i advokatfirma (A/S) var skattepligtig af skitur til Alpe d'Huez. Rejsen skulle værdiansættes til arbejdsgiverens faktiske udgifter. Det var uden betydning, at administratoren efter oplysningerne skulle fungere som rejseleder. Beskatning.
Landsskatteretskendelser
SKM2001.612.LSR	Direktørs deltagelse i studierejse til Marokko, som blev betalt af bilimportør, blev anset for erhvervsmæssig. Medrejsende ægtefælles rejse var derimod privat og direktøren skulle beskattes med 50 pct. af rejseudgifterne. Ikke beskatning - beskatning.
TfS1996.383.LSR	Administrerende direktør var ikke skattepligtig af studietur til USA, som blev arrangeret af arbejdsgiveren, selvom turens turistmæssige islæt var væsentligt. Direktørens deltagelse var primært i arbejdsgiverens interesse. Ikke beskatning.	Se også TfS1998.578.VLR
TfS1996.216.LSR	Bestyrelsesmedlem i andelsslagteri deltog sammen med ægtefælle i en studierejse til Japan, som var arrangeret af slagteriet. Bestyrelsesmedlemmet var skattepligtig af studierejsen. Programmet var af generel karakter, og det fagligt indhold var af begrænset betydning for slagteriet. Beskatning.
TfS1990.391.LSR	Autoforhandler deltog sammen med samlever i studierejse til Japan betalt af hans selskab. Programmet for studierejsen var af generel karakter med et betydeligt turistmæssigt islæt. Autoforhandleren var skattepligtig af rejsens værdi. Beskatning.
TfS1990.390.LSR	Hovedanpartshaver med ægtefælle ansat i selskabet deltog i studierejse til Japan. Studierejsen indeholdt et væsentligt turistmæssigt islæt, og der var indkomstskattepligt af rejsens værdi. Beskatning.
TfS1989.99.LSR	Honorarlønnet bestyrelsesmedlem i en sparekasse var ikke skattepligtig af en studietur til England, som sparekassen betalte. Den viden, som bestyrelsesmedlemmet erhvervede på turen, var overvejende kommet ham til gode i hans egenskab som bestyrelsesmedlem. Ikke beskatning.
SKAT
SKM2012.565.SR	Rejse til Riga i forbindelse med generalforsamling i forening, der havde til formål at styrke netværk og formidle erfaring og viden mellem erhvervsledere skulle ikke beskattes. Ikke beskatning.
SKM2011.569.SR	Ansatte over 55 år, der deltog i et firmaarrangement med rejse til Oslo, blev skattepligtige. Arrangementet havde en varighed på tre dage og var uden direkte sammenhæng med virksomhedens indkomstskabende aktiviteter. Arrangementet blev anset som privat, turistmæssigt og socialt. Kursusaktiviteter var af privat karakter, og der var ikke tale om personalepleje eller et traditionelt firmaarrangement. Det var uden betydning om personaleforeningen forestod arrangementet, idet det udelukkende var betalt af arbejdsgiveren. Beskatning.
SKM2009.429.SR	Deltagelse i en netværkstur for sponsorer arrangeret af en fodboldklub var ikke erhvervsmæssig og dermed ikke uden skattemæssige konsekvenser for deltagerne. Det var uden betydning, at der indgik en fodboldkamp mod særskilt betaling i programmet. Beskatning.
SKM2001.136.LR	Udstationerede medarbejdere skulle beskattes af arbejdsgiverens betaling af ægtefælles besøgsrejse til arbejdslandet som et personalegode. Beskatning.
SKM2001.130.LR	Rejseudgifter en arbejdsgiver betalte for ledsager eller ægtefælle til en medarbejder på kursus skulle beskattes hos kursisten som yderligere løn eller udbytte. Beskatning.
TfS1987.421.SKAT	Ulønnede kredsbestyrelsesmedlemmer i FDB var ikke skattepligtige af rejse betalt af virksomheden begrundet i rejsens faglige indhold. Ikke beskatning.