Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for fastlæggelsen af den skattepligtige værdi for boliger, som den ansatte har pligt til at bo i under ansættelsen og til at fraflytte ved ansættelsens ophør (tjenestebolig). Afsnittet beskriver også reglerne for fastlæggelsen af den skattepligtige værdi, hvor der ikke er bopælspligt men kun pligt til fraflytning ved ansættelsens ophør (lejeboliger).

Afsnittet indeholder:

Resumé
Regel
Skattepligtig værdi
Personer omfattet af reglen
Eksempler med bopælspligt
Eksempler med fraflytningspligt
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelser mv.

Resumé

Ansatte skal beskattes af værdien af den bolig, de har pligt til at bo i under ansættelsen eller skal flytte fra, når ansættelsen stopper. Den skattepligtige værdi skal som udgangspunkt ansættes til en konkret markedsværdi. Se C.A.5.13.1.1.1.

Hvis der både er bopæls- og fraflytningspligt, skal den skattepligtige værdi sættes ned med 30 pct. Se LL § 16, stk. 7.

Den skattepligtige værdi må dog højst være 15 pct. af den ansattes pengeløn og skal mindst være 2.000 kr. pr. måned (15 pct. af 160.000 / 12 måneder).

Hvis der kun er fraflytningspligt, skal den skattepligtige værdi sættes ned med 10 pct. Se LL § 16, stk. 8.

Hvis den ansatte betaler arbejdsgiveren for råderet over boligen, skal dette beløb trækkes fra den skattepligtige værdi af boligen.

Regel

Ansatte skal beskattes af værdien af den bolig, de under hensyn til udførelsen af arbejdet, skønnes at have pligt til at bo i under ansættelsen eller skal flytte fra, når ansættelsen stopper. Ved værdiansættelsen skal der tages udgangspunkt i en individuelt fastsat markedsleje. Se C.A.5.13.1.1.1. Der er tale om B-indkomst jf. kildeskattebekendtgørelsens § 18 modsætningsvis. Der er ikke arbejdsmarkedsbidragspligt jf. AMBL § 2, stk. 2, nr. 6 modsætningsvis.

Bopæls- og fraflytningspligt

Hvis den ansatte både har bopæls- og fraflytningspligt, skal der tages udgangspunkt i markedslejen . Se C.A.5.13.1.1.1. Herefter skal der trækkes 30 pct. fra denne værdi for at finde den skattepligtige værdi af boligen.

Den skattepligtige værdi må efter nedsættelsen med 30 pct. højst udgøre et maksimumsbeløb, der beregnes som 15 pct. af den ansattes pengeløn for den tilsvarende periode. Maksimumbeløbet skal dog mindst udgøre 15 pct. af 160.000 kr., dvs. 2.000 kr. pr. måned. Hvis boligen kun er til rådighed en del af året, nedsættes de 160.000 kr. svarende til det antal hele måneder, hvor boligen ikke har været til rådighed. Hvis den ansatte betaler arbejdsgiveren for råderet over boligen, skal dette beløb trækkes fra den skattepligtige værdi af boligen. Se LL § 16, stk. 7.

Hvis arbejdsgiveren betaler el, varme og lignende, skal dette beskattes hos den ansatte med den faktiske værdi.

Kun fraflytningspligt

Hvis den ansatte kun har fraflytningspligt, skal der tages udgangspunkt i markedslejen . Se C.A.5.13.1.1.1. Herefter skal der trækkes 10 pct. fra denne værdi for at finde den skattepligtige værdi af boligen. Se LL § 16, stk. 8. Hvis den ansatte betaler arbejdsgiveren for råderet over boligen, skal dette beløb trækkes fra den skattepligtige værdi af boligen.

Hvis arbejdsgiveren betaler el, varme og lignende skal dette beskattes hos den ansatte med den faktiske værdi.

Definition: Pengeløn

Den faste pengeløn er den sædvanlige løn i form af penge før beregningen af AM-bidrag og indkomstskat samt eventuelt eget pensionsbidrag. Løn og vederlag for særlige arbejdsmæssige forpligtelser ud over den normale beskæftigelse, fx overarbejdstillæg, skal ikke regnes med i den faste pengeløn.

Særligt om offentligt ansatte

For offentligt ansatte benyttede Finansministeriet tidligere skematisk fastlagte satser ved beregningen af huslejen. Fra 1989 er man gået over til at vurdere lejen for tjeneste- og lejeboliger individuelt. Overgangen til vurdering af lejen sker løbende i forbindelse med brugerskifte. Finansministeriets satser kan derfor stadig have betydning i de tilfælde, hvor den ansatte er flyttet ind i boligen før 1989. Disse personer vil fra og med 2013 skulle betale skat af forskellen mellem skemalejen og den faktiske markedsleje af boligen.

Personer omfattet af reglen

Reglen gælder for alle ansatte, der har pligt til at bo i en bestemt bolig eller pligt til at flytte fra boligen, når ansættelsen slutter.

Reglerne har navnlig betydning for følgende ansatte:

præster
statsamtmænd (nu direktører)
skovridere
skovløbere
kost- og højskolelærere/forstandere
viceværter
fodermestre
godsforvaltere.

Hvis arbejdsgiveren også betaler el, varme og lignende skal arbejdsgiveren indberette de faktiske udgifter til dette til SKAT.

Eksempler med bopælspligt

Her er to eksempler på, hvordan man beregner den skattepligtige værdi på boliger med bopælspligt. I eksemplerne betaler arbejdsgiveren ikke el, varme eller lignende.

Eksempel 1

En præst har rådighed over en præstebolig hele indkomståret. Huslejen er fastsat til 4.000 kr. pr. måned efter Finansministeriets regler om vurdering af markedsleje. Præstens faste pengeløn udgør 20.000 kr. om måneden. Den skattepligtige værdi efter LL § 16, stk. 7 skal som minimum udgøre 15 pct. af 160.000 kr. svarende til 24.000 kr. om året eller 2.000 kr. pr. måned. Omvendt må den skattepligtige værdi ikke overstige 15 pct. af periodens pengeløn, dvs. 3.000 kr. pr. måned.

Den faktiske betalte husleje beregnes således:

Vurderet til markedsleje	4.000 kr.
Nedslag for bopæls og fraflytningspligt (30 pct.)	1.200 kr.
Faktiske betalte husleje pr. måned	2.800 kr.

Den skattepligtige værdi er dermed større end minimumsværdien på 2.000 kr., men mindre end den maksimale værdi på 3.000 kr. Den faktisk betalte husleje overstiger den beregnede skattepligtige værdi, og der bliver derfor ikke noget til beskatning i eksemplet.

Eksempel 2

En vicevært har rådighed over en tjenestebolig hele indkomståret. Den betalte husleje udgør 2.100 kr. pr. måned. Markedslejen er individuelt vurderet til 3.500 kr. pr. måned. Viceværtens faste pengeløn udgør 12.000 kr. måned eller 144.000 kr. om året. Den skattepligtige værdi skal efter maksimumreglen som minimum udgøre 15 pct af 160.000 kr. svarende til 2.000 kr. pr. måned, fordi 15 pct. af pengelønnen i dette tilfælde udgør 1.800 kr. pr. måned , og dermed er mindre end 2.000 kr. pr. måned.

Beregningen af den skattepligtige værdi ud fra markedslejen giver følgende resultat:

Individuelt vurderet markedsleje	3.500 kr.
Nedslag, 30 pct.	1.050 kr.
Skattepligtig værdi (efter pct. nedslag)	2.450 kr.

Den betalte husleje på 2.100 kr. pr. måned overstiger imidlertid den beregnede skattepligtige værdi, der som minimum skal fastsættes til 2.000 kr. Der bliver derfor ikke noget til beskatning i eksemplet.

Eksempel med fraflytningspligt

Eksempel 1:

En offentligt ansat har rådighed over en lejebolig i hele indkomståret. Boligen er omfattet af Finansministeriets regler om vurdering af lejen, og lejen udgør efter disse regler 2.800 kr. om måneden.

Beregning af den skattemæssige værdi ud fra markedslejen giver følgende resultat:

Vurderet til markedsleje	2.800 kr.
Nedslag for fraflytningspligt (10 pct.)	280 kr.
Betalt husleje pr.måned	2.520 kr.

Beregning af den skattemæssige værdi ud fra anvisningen giver følgende resultat:

Anvisning (sats)	3.000 kr.
Nedslag (10 pct.)	300 kr.
Skattepligtig værdi (efter pct.nedslag)	2.700 kr.

Hvor markedslejen individuelt er vurderet lavere end anvisningens skematiske markedsleje, og den individuelt vurderede leje skønnes reel, fx som følge af dårlig stand, beliggenhed m.v., kan denne lægges til grund. Den individuelle leje er her anset for reel, og der skal i denne situation ikke ske beskatning, idet den betalte husleje skønnes at være lig med den skattepligtige værdi.

I dette eksempel skal der ske beskatning, fordi den betalte husleje er lavere end den beregnede skattepligtige værdi. Det skattepligtige beløb udgør her den skattepligtige værdi fratrukket den betalte husleje, dvs. 2.700 kr. minus 2.100 kr. = 600 kr.

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
SKAT
SKM2014.304.SR	Skatterådet fandt, at ansatte i en religiøs forening (spørger) ikke var omfattet af reglerne om tjenesteboliger i LL § 16, stk. 7. Spørger stillede krav om, at boligen skulle være beliggende i et bestemt område og have fornødne faciliteter til, at den ansatte i forbindelse med sit arbejde kunne modtage besøg og holde møder i boligen. Den ansatte kunne selv anskaffe en bolig, der opfyldte disse krav. Ud fra disse oplysninger fremstod det ikke som nødvendigt, at der var pligt til at bebo en bestemt bolig anvist af spørger. Det nødvendige bestod alene i beliggenheden i et område og visse faciliteter. Disse krav kunne boliger af forskellig karakter opfylde. Herefter var der ikke tale om en nødvendig beboelses- og fraflytningspligt. Skatterådet fandt imidlertid, at boligerne var omfattet af reglerne om lejeboliger i LL § 16, stk. 8.