åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "A.A.7.4.9.1 Klagevejledning i afgørelser, der kan klages til en anden forvaltningsmyndighed" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Indhold

Dette afsnit handler om reglerne om klagevejledning i sager, der kan indbringes for en anden forvaltningsmyndighed.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Ikke omfattet af regel
  • Klagevejledningens indhold
  • Klagevejledning ved klage til ankenævnene, Skatteankestyrelsen og Landsskatteretten
  • Klagevejledning i sager vedrørende told
  • Konsekvenser af manglende klagevejledning

Regel

Når afgørelser, der kan påklages til en anden forvaltningsmyndighed meddeles skriftligt, skal de være ledsaget af en vejledning om klageadgang. Der skal gives oplysning om, hvor der kan klages til og om fremgangsmåden ved indgivelsen af klagen, herunder om en eventuel tidsfrist.

Der skal ikke gives klagevejledning, hvis afgørelsen giver den pågældende part fuldt ud medhold.

Se FVL § 25.

I sager vedrørende aktinsigt har SKAT besluttet, at der altid gives klagevejledning, uanset om anmodningen imødekommes fuldt ud.

Ikke omfattet af regel

Reglen giver ikke en forpligtelse til at give vejledning om muligheden for at rette henvendelse til andre forvaltningsmyndigheder.

Det samme gælder muligheden for at klage til Folketingets Ombudsmand.

Det følger imidlertid af den almindelige vejledningspligt, at der skal gives oplysning om disse muligheder, hvis der i særlige tilfælde må skønnes at være behov for det.

Se FVL § 7.

Pligten til at give klagevejledning omfatter kun den endelige afgørelse. Beslutninger, der træffes som led i selve forberedelsen af sagen (procesledende beslutninger), skal derfor kun ledsages af en klagevejledning, hvis afgørelsen kan påklages særskilt.

Eksempel

Afslag på anmodninger om aktindsigt skal ledsages af en klagevejledning, da dette kan klages særskilt. Se FVL § 16, stk. 4.  og OFFL § 37.

Se også

A.A.2.

A.A.7.4.1.

Klagevejledningens indhold

Klagevejledningen skal indeholde oplysninger om

  • hvilken myndighed der er klageinstans
  • hvortil klagen skal indsendes
  • fremgangsmåden ved indgivelsen af klagen
  • eventuelle tidsfrister, herunder hvornår klagen skal være kommet i myndighedens besiddelse

Se FVL § 25.

Klagevejledning ved klage til ankenævnene, Skatteankestyrelsen og Landsskatteretten

Der skal vejledes om:

  • Klagen skal sendes til Skatteankestyrelsen, der visiterer klagen til skatteankenævn, motorankenævn, vurderingsankenævn eller Landsskatteretten eller til behandling i Skatteankestyrelsen.
  • Klagen skal sendes til Skatteankestyrelsen, Ved Vesterport 6, 1612 København V eller sendes elektronisk fra Skatteankestyrelsens klageportal.
  • Klage kan indgives af enhver, der har en væsentlig, direkte og individuel retlig interesse i den afgørelse, der klages over.
  • Klagen skal være modtaget senest tre måneder fra modtagelsen af den afgørelse, der klages over. Hvis klageren ikke har modtaget afgørelsen, skal klagen være modtaget senest 4 måneder efter afgørelsen er afsendt fra den myndighed, der har truffet afgørelsen. Ved klage over vurderinger af fast ejendom skal klagen være modtaget senst 1. juli i året efter vurderingsåret, medmindre Skatteministeren fastsætter en længere frist.
  • Klagen skal være skriftlig og begrundet, og angive de punkter der klages over.
  • Den afgørelse og eventuelt tilhørende sagsfremstilling der klages over, skal vedlægges klagen.
  • At der skal betales et klagegebyr på 400 kr., dog ikke i sager vedrørende inddrivelse af offentlig gæld eller aktindsigt.
  • At der i visse tilfælde er mulighed for omkostningsdækning. Se SFL § 51.
  • At klageren kan vælge at få sin klage behandlet af Landsskatteretten, hvis der er tale om en klage omfattet af skatteankenævnenes eller vurderingsankenævnenes kompetence.

Se SFL § 4 a, SFL § 35 a, SFL § 35 c, og BEK nr. 1516 af 13. december 2013 § 1.

Se også

A.A.10.1.

A.A.10.2.

A.A.13.

Klagevejledning i sager vedrørende told

Klagevejledningen i toldsager, hvor Landsskatteretten er klageinstans, skal indeholde et afsnit om såkaldt anfægtelse af afgørelser. Dette er af hensyn til EU's regler om afregning af toldbeløb.

Der er tale om anfægtelse af en afgørelse, når en part meddeler SKAT, at han ikke er enig i den trufne afgørelse, og at han derfor agter at klage denne. Anfægtelsen skal ske skriftligt og inden fire uger fra datoen for afgørelsen.

For borgeren eller virksomheden er der ingen retsvirkninger knyttet til anfægtelse. Selv om afgørelsen ikke bliver anfægtet, afskærer det ikke parten fra at indbringe sagen for Landsskatteretten. Hvis afgørelsen er anfægtet, forpligter det ikke parten til at klage til Landsskatteretten.

Se også art. 6, stk. 3 og art. 243 i EF´s toldkodeks.

Konsekvenser af manglende klagevejledning

Manglende eller mangelfuld klagevejledning medfører ikke, at afgørelsen bliver ugyldig.

Konsekvensen er, at klagefristen suspenderes, indtil korrekt klagevejledning gives.

SKM2008.702.HR - Afgørelserne led ikke af sådanne begrundelsesmangler, at klagefristen blev suspenderet.

SKM2013.318.LSR - En klagefrist til Landsskatteretten var ikke overskredet til trods for, at klagen var indgivet efter udløbet af klagefristen på 3 måneder, da der ikke var givet korrekt klagevejledning.

Hvis der ikke er givet korrekt vejledning om adgangen til betalingskorrektion, skal der efter en færdigbehandling af en efterfølgende anmodning om betalingskorrektion gives fornyet klagevejledning. Det gælder også for den ansættelsesændring, der har givet anledning til betalingskorrektionen.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

 

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2008.702.HR

Afgørelserne led ikke af sådanne begrundelsesmangler, at klagefristen blev suspenderet

 

Landsskatteretskendelser

SKM2013.318.LSR

En klagefrist til Landsskatteretten var ikke overskredet til trods for, at klagen var indgivet efter udløbet af klagefristen på 3 måneder, da der ikke var givet korrekt klagevejledning.

 

 Byretsdomme

 

 SKM2014.324.BR

 En selskab havde modtaget en klagevejledning på engelsk, men nedlagde påstand om at afgørelsen kunne påklages efter udløbet af den almindelige 3 måneders frist, idet de ikke havde fået en klagevejledning på tysk. Retten imødekom ikke denne påstand.