Indhold
Dette afsnit handler om de grundlæggende betingelser for at kunne støtte ret på lighedsgrundsætningen, dvs. at borgerens/virksomhedens sag skal afgøres uden usaglig forskelsbehandling og derfor som udgangspunkt skal afgøres på samme måde som tilsvarende øvrige sager. Lighedsgrundsætningen fraviges i det omfang, en borger kan støtte ret på en ukorrekt individuel tilkendegivelse, der således stiller borgeren bedre end andre med samme forhold. Se afsnit A.A.4.
Afsnittet indeholder:
- Betingelsen om identitet
- Betingelsen om materiel rigtighed
- Betingelsen om lovlighed
- Undtagelse fra lighedsgrundsætningen
- Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.
Betingelsen om identitet
For det første er det en betingelse, at de tilsvarende sager er helt identiske. Fra praksis kan nævnes følgende afgørelser som eksempler på, at der ikke var tilstrækkelig identitet:
Eksempel
En pilot, der var blevet beskattet af besparelsen ved delvis frirejse fra hjem til arbejdssted, kunne ikke støtte ret på, at bl.a. DSB-ansatte ikke blev beskattet af tilsvarende frirejser. Se TfS 1995.486.ØLD.
Eksempel
En eksportchauffør, der var berettiget til et standardfradrag på 150 kr. pr. døgn, kunne ikke støtte ret på, at de fleste andre lønmodtagere var berettiget til fradrag på 350 kr. pr. døgn. Se TfS 1998.778.HD.
Betingelsen om materiel rigtighed
For det andet er det en betingelse, at de afgørelser, henholdsvis den praksis, der henvises til, er i overensstemmelse med skattemyndighedernes offentligt tilkendegivne praksis. Fra praksis kan henvises til følgende afgørelser som eksempler på tilfælde, hvor forskelsbehandlingen ikke var usaglig, fordi de afgørelser, der henvises til, var materielt urigtige i forhold til praksis i øvrigt:
Eksempel
Lighedsgrundsætningen kunne ikke påberåbes af en buschauffør, der blev nægtet fradrag for merudgifter til forplejning, uanset at buschauffører i andre kommuner fejlagtigt havde fået godkendt fradrag. Se TfS 1995.483.HD.
Eksempel
Klageren var blevet nægtet fradrag for afskrivninger i et sale and lease back projekt, uanset at andre deltagere i projektet med urette havde fået godkendt afskrivning. Se TfS 2000.374.HD.
Eksempel
Klageren fik ikke medhold i, at der ved opgørelse af avance ved salg af fast ejendom skulle ske pristalsregulering af anskaffelsessummen, selv om medejeren var blevet indrømmet pristalsregulering. Det blev lagt til grund, at opgørelsen af medejerens avance var fejlagtig. Se SKM2006.610.ØLR.
Eksempel
Et kraftværk fik ikke medhold i, at der alene skulle betales afgift af merbrændselsforbrug, uanset at andre værker i samme periode urigtigt kun havde betalt afgift af merbrændselsforbrug. Lighedsgrundsætningen kunne dermed ikke i denne situation føre til et andet resultat. Se SKM2013.141.HR.
Betingelsen om lovlighed
For det tredje er det en betingelse, at de afgørelser, henholdsvis den praksis, der henvises til, ikke er direkte ulovmedholdelig. Det vil i sådanne tilfælde ikke være usaglig forskelsbehandling, at en afgørelse ikke træffes i overensstemmelse med den ulovmedholdelige praksis. Fra praksis kan henvises til følgende eksempel:
Eksempel
Landsskatteretten fastslog, at SKATs praksis om modregning i restskat med overskydende AM-bidrag før beregning af procenttillæg af restskattebeløbet var lovstridig. Som følge heraf kunne klageren ikke med henvisning til lighedsgrundsætningen støtte ret på den lovstridige praksis. Se SKM2006.679.LSR.
Undtagelse fra lighedsgrundsætningen
Der gælder endvidere den undtagelse fra lighedsgrundsætningen, at der kan forekomme situationer, hvor en borger kan støtte ret på en individuel tilkendegivelse fra SKAT, uanset om dette fører til et resultat, der ikke er i overensstemmelse med den generelle praksis. Se nærmere i afsnit A.A.4.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse
|
Afgørelsen i stikord
|
Yderligere kommentarer
|
Højesteretsdomme
|
SKM2013.141.HR
|
Der kunne ikke på grundlag af lighedsgrundsætningen støttes ret på urigtig praksis om afgift af merbrændselsforbrug.
|
|
TfS 2000.374.HD
|
Lighedsgrundsætningen - forkert praksis om afskrivning i sale/leaseback projekt.
|
|
TfS 1998.778.HD
|
Lighedsgrundsætningen - ingen lighed mellem eksportchaufførers udlandsfradrag og andres udlandsfradrag.
|
|
TfS 1995.483.HD
|
Lighedsgrundsætningen - forkert praksis om buschaufføreres merudgifter til forplejning.
|
|
Landsretsdomme
|
SKM2006.610.ØLR
|
Der kunne ikke støttes ret på en fejlagtig opgørelse af en medejers avance ved salg af den anden andel af ejendommen.
|
|
TfS1995.486.ØLD
|
Skattemæssig behandling af pilots frirejse ikke sammenlignelig med DSB-ansatte og andre.
|
|
Landsskatteretskendelser
|
►SKM2015.142.LSR◄
|
►Det forhold, at SKAT i konkrete andre tilfælde har tilladt ekstraordinær genoptagelse ud over de frister, der er angivet i SKM2011.404.SKAT, betyder ikke, at der kan støttes ret på lighedsgrundsætningen.◄
|
|
SKM2006.679.LSR
|
Lighedsgrundsætningen - der kunne ikke støttes ret på lovstridig praksis.
|
|
Følgende skema viser supplerende afgørelser på området:
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse
|
Afgørelsen i stikord
|
Yderligere kommentarer
|
Højesteretsdomme
|
TfS 2000.148.HD
|
Administrativ praksis ikke anset for eksisterende.
|
|
Landsretsdomme
|
SKM2009.164.ØLR
|
Beskatning uanset at medejer ikke blev beskattet.
|
|
SKM2008.350.VLR
|
Kommanditist nægtet fradrag uanset resultatet for 2 øvrige.
|
|