Indhold

Dette afsnit handler om reglerne for, hvem der kan få godtgørelse. Se SFL § 53.

Afsnittet indeholder:

Personer omfattet af reglen
Betingelser/Krav til personen
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Personer omfattet af reglen

Fysiske og juridiske personer, herunder dødsboer

der klager,
der er part i en klagesag eller
der af en myndighed er inddraget i en klagesag

kan få omkostningsgodtgørelse.

Selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens §§ 1 eller 2 og fonde, der er skattepligtige efter fondsbeskatningslovens § 1 er ikke godtgørelsesberettigede for udgifter til sagkyndig bistand mv. i sager, der er indbragt eller anlagt efter den 14. juni 2009.

Eksempel

Skatteankestyrelsen fandt ved vurderingen af om en forening var omfattet af SFL § 53, stk. 2 eller ej, at de relevante indkomstår for spørgsmålet om, hvorvidt foreningen var skattepligtig efter SEL § 1, stk. 1, nr. 6, eller ej, var de indkomstår, hvor de pågældende udgifter til sagkyndig bistand var afholdt, og ikke de indkomstår, som klagesagerne omhandlede. Se SKM2014.791.SANST

Eksempel

En forening, hvis formål blev anset for udelukkende almennyttigt, havde fået bindende svar om, at foreningen var fritaget for selvangivelsespligt. Foreningen havde erhvervsmæssige indtægter, men havde i medfør af fradragsreglerne i selskabsskatteloven ikke indkomst til beskatning.
Landsskatteretten fandt, at foreningen ikke var berettiget til omkostningsgodtgørelse for udgifter til førelse af en klagesag, idet foreningen blev anset for omfattet af begrebet "Skattepligtige efter selskabsskattelovens §§ 1 eller 2" i SFL § 53, stk. 2. Se SKM2013.44.LSR.

Eksempel

Landsskatteretten fandt, at en andelsboligforening, der ikke havde sådanne indtægter som nævnt i SEL § 1, stk. 1, nr. 6, blev anset for ikke at være omfattet af undtagelsesbestemmelsen i SFL § 53, stk. 2.

Landsskatteretten udtalte, at udtrykket "Skattepligtige efter SEL §§ 1 eller 2" i SFL § 53, stk. 2, i relation til SEL § 1, stk. 1, nr. 6, må antages at skulle forstås som alene at omfatte de nævnte juridiske personer (foreninger m.v.), der har indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed eller fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed. Foreningen var derfor berettiget til omkostningsgodtgørelse. Se SKM2011.661.LSR.

Betingelser/Krav til personen

For at være omfattet af reglen skal den fysiske eller juridiske person være enten den:

der ifølge lovgivningen er berettiget til at klage over en afgørelse i en sag som nævnt i SFL § 55 eller indbringer en sådan afgørelse for domstolene. Se SFL § 53 stk.1, nr. 1
som i øvrigt må anerkendes som part i en sag. Se SFL § 55, og § 53 stk. 1, nr. 2
som en myndighed inddrager i en sag omfattet af SFL § 55, fordi myndigheden skønner, at den pågældende har en direkte retlig interesse i sagens udfald, eller den
der har direkte interesse i at en sag føres.

Hvem er klageberettiget

Den, der ifølge lovgivningen er berettiget til at klage over afgørelsen i en sag, som nævnt i SFL § 55 eller som kan indbringe en sådan afgørelse for domstolene. Se SFL § 53.

Hvornår er man part i en sag?

Om man kan anses for at være part i en sag, afgøres efter almindelige forvaltningsretlige regler, dvs. om man har væsentlig, direkte, retlig og individuel interesse i sagens udfald.

Eksempel

En aktionær anses som part i selskabs skattesag, når aktionæren i forbindelse med selskabs likvidation eller konkurs får overdraget retten til at føre selskabs skattesag således, at aktionæren får ret til det evt. provenu, der kommer ud af skattesagen.

Eksempel

En sælger af tømt overskudsselskab ønsker at føre selskabets skattesag og anerkendes som part i denne, idet størrelsen af SKATs erstatningskrav mod sælgeren har direkte sammenhæng med selskabets skatteansættelse.

Eksempel

Foretager et selskab omstrukturering f.eks. skattefri ophørsspaltning anses selskabet som part. Godtgørelsesmæssigt anses en eller flere af aktionærerne ikke for at være part.

Eksempel

Et selskab anses som part i et andet selskabs sag og dermed berettiget til omkostningsgodtgørelse efter SFL § 53, stk. 1, nr. 2. Selskabets afledte interesse i det andet selskabs momssag anses for så tilstrækkelig væsentlig, at selskabet har partsstatus. Der er herved henset til, at udfaldet af klagesagen havde en umiddelbar betydning for selskabet, da enhver nettotilbagebetaling skulle videregives til bl.a. selskabet. Se SKM2011.323.LSR.

Eksempel

Et selskab anses ikke for godtgørelsesberettiget i forbindelse med klage til skatteankenævnet for ansatte i selskabet. Selskabets afledte interesse i udfaldet af de ansattes skattesager anses ikke for så væsentlig, at den kan begrunde, at selskabet anses som part i de ansattes skattesag. Udgifter til sagkyndig bistand vil være godtgørelsesberettiget for de ansatte, hvis der udstedes nye fakturaer til de pågældende ansatte, og at disse søger SKAT om godtgørelse. Se SKM2010.658.LSR.

Hvordan bliver man inddraget i en sag?

SKAT, Skatteankestyrelsen, skatteankenævnene og Landsskatteretten kan inddrage tredjemand når det skønnes, at denne kan have væsentlig interesse i den materielle afgørelse i en skatte- eller afgiftssag.

Direkte interesse i at en sag føres

Det sker, at en kreds af skatte- eller afgiftspligtige med ensartet sager går sammen om, at få prøvet én af sagerne ved klage eller ved at indbringe sagen for domstolene. I et sådant tilfælde har de alle en direkte retlig interesse i sagens førelse og udfald.

Derfor kan de få omkostningsgodtgørelse for en egen klagesag og for udgifter i forbindelse med prøvesagen. Den enkeltes ret til godtgørelse afhænger af graden af den enkelte deltagers retlige interesse i udfaldet af prøvesagen og udgifternes tilknytning til sagen.

En sådan retslig interesse er der, når skattemyndighederne har givet tilsagn om, at afgørelsen i prøvesagen vil blive lagt til grund i ansøgerens klagesag. Om dokumentationskrav i sådanne sager, se afsnit A.A.13.13 dokumentation i forbindelse med ansøgning.

Biintervention

Biintervention finder sted hvis, fx en fagforening indtræder i en sag til støtte for arbejdstager eller en part, fordi den har en retlig interesse i retssagens udfald.

En biintervenient anses som udgangspunkt ikke for at være part i en sag og derfor ikke godtgørelsesberettiget.

Eksempel

En rådgivers afledte retlige interesse i udfaldet af klients skattesag anses ikke for så væsentlig, at rådgiver anses som part i klientens skattesag. Derfor er en rådgiver ikke berettiget til omkostningsgodtgørelse af sine omkostninger til biintervention i klientens skattesag for Højesteret. Se SKM2008.135.LSR. Folketingents Ombudsmand udtaler i FOB nr. 2008.312, at han samlet set ikke vil have grundlag for at kritisere, at Landsskatteretten ikke betragtede rådgiver som part i sagen. Ombudsmanden mener ikke, at rådgiverens afledede interesse i skattesagen var af en sådan karakter, at Landsskatteretten burde have anset rådgiveren for part. Ved vurderingen har Ombudsmanden anvendt det almindelige forvaltningsretlige partsbegreb.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsskatteretskendelser
SKM2013.44.LSR	En forening, hvis formål blev anset for udelukkende almennyttigt, havde fået bindende svar om, at foreningen var fritaget for selvangivelsespligt. Foreningen havde erhvervsmæssige indtægter, men havde i medfør af fradragsreglerne i selskabsskatteloven ikke indkomst til beskatning. Landsskatteretten fandt, at foreningen ikke var berettiget til omkostningsgodtgørelse for udgifter til førelse af en klagesag, idet foreningen blev anset for omfattet af begrebet "Skattepligtige efter selskabsskattelovens §§ 1 eller 2" i SFL § 53, stk. 2 Ikke godtgørelsesberettiget forening	Ikke godtgørelse af udgifter
SKM2011.661.LSR	Landsskatteretten fandt, at en andelsboligforening, der ikke havde sådanne indtægter som nævnt i SEL § 1, stk. 1, nr. 6, blev anset for ikke at være omfattet af undtagelsesbestemmelsen i SFL § 53, stk. 2. Foreningen var derfor berettiget til omkostningsgodtgørelse. Ikke omfattet af undtagelsesbestemmelsen	Godtgørelse af udgifter
SKM2011.323.LSR	Et selskabs anses som part i et andet selskabs sag og dermed berettiget til omkostningsgodtgørelse efter SFL § 53, stk. 1, nr. 2. Selskabets afledte interesse i det andet selskabs momssag anses for så tilstrækkelig væsentlig, at selskabet har partsstatus. Part	Godtgørelse af udgifter
SKM2010.658.LSR	Et selskab anses ikke for godtgørelsesberettiget i forbindelse med klage til skatteankenævnet for ansatte i selskabet. Selskabets afledte interesse i udfaldet af de ansattes skattesager anses ikke for så væsentlig, at den kan begrunde, at selskabet anses som part i de ansattes skattesag. Udgifter til sagkyndig bistand vil være godtgørelsesberettiget for de ansatte, hvis der udstedes nye fakturaer til de pågældende ansatte, og at disse søger SKAT om godtgørelse. Ikke part	Derfor ikke godtgørelse af udgifter
SKM2008.135.LSR	En rådgivers afledte retlige interesse i udfaldet af klients skattesag anses ikke for så væsentlig, at rådgiver anses som part i klientens skattesag. Derfor er en rådgiver ikke berettiget til omkostningsgodtgørelse af sine omkostninger til biintervention i klientens skattesag for Højesteret. Ikke part	Derfor ikke godtgørelse af udgifter
Skatteankestyrelsen
SKM2014.791.SANST	En forening havde ansøgt om omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i to klagesager ved Landsskatteretten og en byretssag. Ved vurderingen af, om foreningen var omfattet af SFL § 53, stk. 2, eller ej, fandt Skatteankestyrelsen, at de relevante indkomstår for spørgsmålet om, hvorvidt foreningen var skattepligtig efter SEL § 1, stk. 1, nr. 6, eller ej, var de indkomstår, hvor de pågældende udgifter til sagkyndig bistand var afholdt, og ikke de indkomstår, som klage- og byretssagerne omhandlede. Ikke godtgørelsesberettiget forening	Derfor ikke godtgørelse af udgifter
Folketingets Ombudsmand
FOB nr. 2008.312	Folketingents Ombudsmand udtaler vedr. SKM2008.135.LSR, at han samlet set ikke vil have grundlag for at kritisere, at Landsskatteretten ikke betragtede rådgiver som part i sagen. Ombudsmanden mener ikke, at rådgiverens afledede interesse i skattesagen var af en sådan karakter, at Landsskatteretten burde have anset rådgiveren for part. Ved vurderingen har Ombudsmanden anvendt det almindelige forvaltningsretlige partsbegreb.	Ikke part