Indhold
Dette afsnit beskriver, hvilke krav der er stillet til dødsboets oplysninger om acontoudlodninger.
Afsnittet indeholder:
- Dødsboer omfattet af reglen
- Hovedregel
- Retningslinjer
- Undtagelse
- Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv.
Dødsboer omfattet af reglen
Reglen gælder for dødsboer, der er omfattet af DBSL afsnit II (skiftede dødsboer).
Hovedregel
For at en acontoudlodning fra dødsboet til en længstlevende ægtefælle, samlever, arvinger eller legatarer kan få betydning for dødsboets og modtagerens forhold, er der stillet følgende krav til dødsboet om at sende oplysning til SKAT:
- Oplysningen skal være skriftlig.
- Oplysningen skal indeholde
- dato for udlodningen
- hvad der er udloddet
- hvem der får aktivet udloddet
- værdien af det udloddede på udlodningsdagen.
Se DBSL § 5, stk. 2.
I SKM2009.720.ØLR har retten taget stilling til, at "Indberetning - Overdragelse af fast ejendom" (skema 03.073) afleveret til kommunens ejendomsskattekontor ikke kan sidestilles med "at give SKAT besked om acontoudlodning."
Bemærk
Kravene til oplysning om acontoudlodning gælder for skiftede dødsboer og derfor også for dødsboer, der fritaget for at betale indkomstskat.
Se også
Se afsnit
Retningslinjer
Det er SKATs opfattelse, at det er et ufravigeligt krav, at dødsboet sender oplysning til SKAT om acontoudlodningen for, at den skal have skattemæssigt virkning for dødsboet og for modtageren. Det gælder også de tilfælde, hvor en udlodning kan dokumenteres på anden måde fx ved
- et arveudlægsskøde eller
- at værdipapirer er omregistreret til anden ejer i værdipapircentralen.
Undtagelser
Dødsboet skal ikke give oplysning om udlodning af
- indbo, smykker og lignende, medmindre de er anskaffet i spekulations- eller næringshensigt
- kontanter og bankindestående.
Se DBSL § 5, stk. 3 og BKG nr. 410 af 27/05/1999.
Bemærk
Dødsboet skal oplyse datoen for acontoudlodning af aktiver og passiver i boopgørelsen. Se BKG nr. 410 af 27/05/1999 § 1, 3. pkt.
Det er SKATs opfattelse, at kun kontanter og bankindestående i danske kroner er omfattet af undtagelsen, da der ved udenlandsk valuta indgår værdiansættelsesspørgsmål.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse
|
Afgørelsen i stikord
|
Yderligere kommentarer
|
Landsretsdomme
|
SKM2009.720.ØLR
|
Boets indsendelse af skema 03.073 Indberetning - Overdragelse af fast ejendom (tidligere "Grønt skema") til den kommunale ejendomsbeskatning kan ikke sidestilles med underretning til SKAT om acontoudlodning.
Er ikke meddelelse til SKAT om acontoudlodning
|
|