Efter VSL § 22 a, stk. 1, 1. pkt., fragår det kapitalafkast, der beregnes 
efter kapitalafkastordningen, i den personlige indkomst og lægges til kapitalindkomsten. 
På denne måde opnås på skematisk vis fradrag i den personlige 
indkomst for de renteudgifter, der kan anses for medgået til finansiering af 
de erhvervsmæssige aktiver. Samtidig gives der - i det omfang kapitalafkastet 
overstiger de faktisk afholdte renteudgifter - en forrentning af egenkapitalen i 
virksomheden, der beskattes som kapitalindkomst.
Da kapitalafkastet fragår ved opgørelsen af den personlige indkomst, fragår 
det ligeledes ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for arbejdsmarkedsbidrag, 
jf. AMFL § 10, stk. 1. Dette skyldes, at bidragsgrundlaget efter denne bestemmelse 
udgøres af den personlige indkomst vedrørende selvstændig erhvervsvirksomhed. 
►I samme omfang, som kapitalafkastet fragår ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for arbejdsmarkedsbidrag, fragår det ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for SP-bidrag, jf. § 17 f, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. SP-bidrag opkræves dog kun i perioden fra og med det indkomstår, hvor personen fylder 17 år, til og med det indkomstår, hvor personen fylder 64 år (for personer, der er fyldt 60 år den 1. juli 1999, dog 66 år), jf. § 17 f, stk. 2, 2. pkt. i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
◄Kapitalafkastet 
beregnes efter reglerne i VSL § 22 a, stk. 2, som er omtalt nærmere i 
E.G.3.1.4.