Indhold
Dette afsnit handler om, hvornår og hvordan en forudanmeldelse/angivelse for varer under EU' landbrugsordning skal udfyldes.
Afsnittet indeholder:
- Forudanmeldelsesfrist
- Angivelsesarter i e-Export.
Forudanmeldelsesfrist
Forudanmeldelse af varer, der er omfattet af EU's landbrugsordninger med restitution på 1000 EUR og derover, skal ske senest 24 timer inden indladningstidspunktet og skal foregå via e-Export.
En forudanmeldelse kan kun omfatte én eksportart. Består forsendelsen af flere eksportarter, skal eksportøren udfærdige én forudanmeldelse for hver.
Angivelsesarter i e-Export
Der er oprettet to angivelsesarter i e-Export:
- 31 YM-forudanmeldelse - godkendt ordning
- 32 YM-forudanmeldelse - almindelig procedure (til frigivelse på et toldekspeditionssted).
Under de to angivelsesarter er der oprettet to nye faneblade, supplerende hovedoplysninger og supplerende varepostoplysninger.
Rubrikkerne i YM-udførselsangivelse i e-Export:
- angivelsesart 31 (godkendt ordning) eller
- 32 (almindelig procedure)
udfyldes, som den udførselsangivelse, der er beskrevet under afsnit F.A.25.1.4 om udfyldelse af udførselsangivelsen, suppleret med særlige oplysninger opdelt under:
- Hovedpostoplysninger
- Supplerende hovedpostoplysninger
- Supplerende varepostoplysninger
Skemaet viser, hvilke oplysninger der er tale om:
| Rubrik nr. | Navn | Hovedpostoplysninger | 
| 8 | Modtager | 
Ved til- og fraførsel af varer under EU's landbrugsordninger fra toldoplag i Danmark: Oplagshavers SE-/CVR-nummerI andre tilfælde: Navn og adresse på modtager. | 
| 17a | Bestemmelsesland kode | Ved oplæggelse på toldoplag skrives navnet på den forventede destination eller et land i samme zone. | 
| Rubrik nr. | Navn | Supplerende hovedoplysninger | 
| YM 1.1 | Indladning start | Dato ÅÅÅÅMMDD samt klokkeslæt TTMM for, hvornår varerne er separeret og klar til frembydelse. | 
| YM 1.2 | Indladning slut | Dato ÅÅÅÅMMDD samt klokkeslæt TTMM for, hvornår varerne er klar eller allerede er indladet i transportmidlet. | 
| YM 1.3 | Indladningsadresse | Kun YM almindelig procedure. Her angives indladningsadressen, hvor varerne indlades i transportmidlet. | 
| YM 2.1 | Eksportart | En trecifret kode, fx 100 - 109 ved eksport med restitution til lande uden for EU, se eksportartkoderne på www.skat.dk, Erhverv - Told. | 
| YM 2.2 | Fraførselsdato | Dato ÅÅÅÅMMDD for fraførsel fra oplag. | 
| YM 2.3 | T-status | 1 = varen har ikke EU status 2 = varen har EU status Kun varer med T2 - status kan opnå restitution (bortset fra aktiv forædlingsvarer). | 
| YM 2.4 | Erklæringer | Koder for særlige regler, der knytter sig til hovedoplysninger, se erklæringskoderne på www.skat.dk, Erhverv - Told. | 
| YM 2.5 | Bemærkninger | Bemærkningsfelt til oplysninger, der knytter sig til hovedoplysninger, fx nr. på handyrsattester. | 
| YM 3.1 | Mindre end 1.000 euro | Der sættes markering for om restitutionen for hele angivelsen er under 1.000 euro. | 
| YM 4.1 | Dispensation for forsegling | Der sættes markering for, om der er dispensation for forsegling, fx ved levende dyr. | 
| Rubrik nr. | Navn | Supplerende varepostoplysninger. | 
| YM 6.1 | Procentindhold 1 | Det procentuelle indhold (i hele tal) af varekoden i det færdige produkt. | 
| YM 6.2 | Procentindhold 2 | Det procentuelle indhold (i hele tal) af varekoden i det færdige produkt. | 
| YM 6.3/4 | Alternativ mængde/enhed | Mængden af varekoden i det færdige produkt, fx fetaost i lage, her angives nettovægten af fetaost uden lage. | 
| YM 6.5/6 | Alternativ mængde/enhed | Mængden af varekoden i det færdige produkt. | 
| YM 7.1/2 | Licensnummer/-art | Nummeret på den anvendte licens. Arten angives med: 0 = ikke deponeret 1 = deponeret. | 
| YM 7.3 | Forud fastsat dato | Satsdato for beregning af restitution. Datoen fremgår af rubrik 21 på den udstedte licens fra NaturErhvervstyrelsen. | 
| YM 7.4 | Garantinummer | Garantinummeret (fire eller syv cifre) fremgår af NaturErhvervstyrelsens kvittering for den stillede sikkerhed for forudbetalingen. | 
| YM 7.5 | Sats | Her angives satsen pr. 100 enheder i EUR. | 
| YM 8.1 | Recept | 
CVR-/SE-nummer på den anvendte receptLøbenummer på receptenMængden af varer på vareposten med denne receptEnhed for mængdeOm der er over- eller undervægt (O/U). | 
| YM 8.2 | Basisvarer | En varekode kan bestå af op til tre basisvarer, dvs. bestanddele i en sammensat vare. Er der over tre basisvarer, skal der bruges recept. Der angives: 
VarekodeTillægskodeBasisprocentMængdeNettovægtSatsdato. |