Indhold

Dette afsnit beskriver kort, hvilke typer af afdragsordninger restanceinddrivelsesmyndigheden kan fastsætte eller tiltræde, når skyldner er en fysisk person.

Afsnittet indeholder:

• Regelgrundlag
• Overblik over typer afdragsordninger.

Regelgrundlag

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan beslutte, at skyldners gæld skal inddrives ved en afdragsordning. Dette gælder dog ikke for tvangsbøder. Se gældsinddrivelseslovens § 3, stk. 3, samt bilag 1 til gældsinddrivelsesloven. 

Reglerne for hvordan, hvornår og hvilke afdragsordninger restanceinddrivelsesmyndigheden kan indgå med personer, findes primært i gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 11. 

Overblik over typer af afdragsordninger

Gældsinddrivelsesbekendtgørelsen sondrer mellem følgende typer af afdragsordninger, der angives i prioriteret rækkefølge, hvor forskellen mellem afdragsordningerne er, hvordan afdragsbeløbet fastsættes:

1. Fastsættelse efter tabeltræk

Som hovedregel fastsætter restanceinddrivelsesmyndigheden afdragsordninger, hvor afdragsbeløbet beregnes som en procentdel (afdragsprocenten) af den årlige nettoindkomst. Afdragsprocenten er afhængig af størrelsen på skyldners nettoindkomst og om skyldner har forsørgerpligt over for børn, og fastsættes baggrund af tabellen i gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 11, stk. 1 (tabeltræk). 

Se afsnit  G.A.3.1.1.1.2.1 om tabeltræk efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 11, stk. 1.

2. Fastsættelse efter betalingsevnevurdering

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan fastsætte en afdragsordning, hvor afdragsbeløbet beregnes ud fra en konkret betalingsevnevurdering efter reglerne i  gældsinddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 7, hvis skyldner har en årlig nettoindkomst på eller over lavindkomstgrænsen i gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 11, stk. 1, 6. pkt. og indsender et budgetskema.

Se afsnit G.A.3.1.1.1.2.2 om betalingsevnevurdering efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 11, stk. 6.

3. Fastsættelse med udgangspunkt i gældens størrelse

Når der ikke foreligger oplysninger om skyldnerens indkomst inden for de seneste 2 indkomstår, kan restanceinddrivelsesmyndigheden fastsætte en afdragsordning med udgangspunkt i gældens størrelse. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 11, stk. 5, 3 pkt.

4. Kulanceaftaler

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan, efter en konkret vurdering, tiltræde en afdragsordning på baggrund af et forslag fra skyldner, når

• særlige forhold taler for det, og
• forslaget sikrer afvikling af gælden inden for rimelig tid.

Se afsnit G.A.3.1.1.1.2.3 om kulanceaftaler efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 11, stk. 11.

Bemærk

►Bemærk, at som udgangspunkt kan bøder inddrives ved afdragsordninger, selvom der gælder særlige hensyn for visse typer af bøder, herunder bl.a. tvangsbøder. Det betyder, at tvangsbøder ikke kan indgå i en afdragsordning. Beløb, der er i overskud fra afdragsordningen, kan dog anvendes til at dække tvangsbøder. Se gældsinddrivelseslovens § 4, stk. 3, 2. pkt.

Se mere om inddrivelsen af bøder i afsnit G.A.3.7.1 om gæld opstået ved strafbare forhold.◄