Forvaltningsloven FVL §§ 19-21 indeholder regler om partshøring. Reglerne betyder, at hvis en part i en sag ikke kan antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om sagens faktiske omstændigheder, må myndigheden ikke træffe afgørelse, før parten er gjort bekendt med oplysningerne og har haft lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Herudover findes der i FVL § 19, stk. 2, en række nærmere opregnede tilfælde, hvor der undtagelsesvis ikke er pligt til partshøring. Endelig fremgår det af FVL § 20, at i sager, hvor myndigheden efter anmodning fra en part kan ændre en afgørelse, kan partshøring undlades, hvis sagens karakter og hensynet til parten selv taler for det.
Selv om udgangspunktet er, at en sags juridiske elementer ikke er omfattet af partshøringspligten, kan et ændret retligt bedømmelsesgrundlag bevirke, at der skal ske partshøring herom. Dette vil også være tilfældet i situationer, hvor en udtalelse, som afgørelsesmyndigheden har indhentet fra en anden myndighed, indeholder et ændret retligt bedømmelsesgrundlag.
Forvaltningslovens partsbegreb Forvaltningsloven indeholder ikke en definition af partsbegrebet, men udtrykket skal forstås i overensstemmelse med det almindelige forvaltningsretlige partsbegreb, herunder den praksis, der har udviklet sig i tilknytning hertil. Afgørelsens adressat, dvs. den person afgørelsen rettes til er herefter utvivlsomt part. Men også andre end adressaten kan være part. Som part anses personer i øvrigt, der har en væsentlig, direkte, individuel og retlig interesse (af økonomisk eller personlig art) i sagens afgørelse og udfald.
Skattestyrelsesloven Ved siden af forvaltningsloven indeholder skattestyrelsesloven detaljerede regler om ubetinget partshøring i form af agterskrivelse, jf. afsnit E.3.5.2 og sagsfremstilling, jf. afsnit E.3.5.3 og E.3.6. Skattestyrelseslovens partsbegreb Skattestyrelseslovens partsbegreb omfatter alene den eller de personer, som afgørelsen er direkte rettet til. I modsætning til forvaltningsloven omfatter skattestyrelseslovens partsbegreb ikke andre, som har en væsentlig, direkte, individuel og retlig interesse (af økonomisk eller personlig art) i sagens afgørelse og udfald. Skattestyrelseslovens ubetingede krav om høring i form af agterskrivelse og evt. sagsfremstilling gælder således kun, når der er tale om afgørelsens adressat. Andre, som har en væsentlig, direkte, individuel og retlig interesse (af økonomisk eller personlig art) i sagens afgørelse og udfald, skal alene høres efter forvaltningslovens regler. Det betyder, at hvis andre end afgørelsens adressat er part, er der pligt til at foretage partshøring efter reglerne i FVL §§ 19-21, men der er ikke krav om ubetinget høring i form af agterskrivelse og sagsfremstilling.
Reglerne i forvaltningsloven har en udfyldende selvstændig betydning for de afgørelser, der træffes efter reglerne i skattestyrelsesloven.
Told-, moms- og afgiftssager I alle told-, moms- og afgiftssager skal et forslag til afgørelse og en sagsfremstilling sendes til høring hos afgørelsens adressat efter tilsvarende regler, som gælder efter skattestyrelsesloven. Andre end afgørelsens adressat, som er part i sagen, skal høres efter reglerne i FVL §§ 19-21, jf. endvidere afsnit E.3.5.3.
Andre afgørelser I andre afgørelser som told- og skattemyndighederne træffer, eksempelvis afgørelser om bindende forhåndsbesked samt afgørelser vedrørende skatteopkrævning og afgørelser om skattetillæg har forvaltningsloven direkte betydning.