Som det fremgår af 
E.G.2.8, vil 
der ikke altid være et kapitalafkast til beskatning som kapitalindkomst, selv 
om kapitalafkastgrundlaget er større end 0 kr., jf. VSL § 7, stk. 1.
Den erhvervsdrivende kan vælge mellem at hæve et kapitalafkast eller helt 
eller delvist spare det op i virksomheden. Den del af kapitalafkastet, der vedrører 
finansielle aktiver, bortset fra fordringer erhvervet ved salg af varer og tjenesteydelser 
i forbindelse hermed (varedebitorer m.v.), skal dog altid hæves, jf. VSL § 
4, som er behandlet i 
E.G.2.11.
Den del af kapitalafkastet, der hæves, skal overføres til den skattepligtiges 
privatøkonomi inden fristen for indgivelse af selvangivelse for det pågældende 
indkomstår. Ellers anses beløbet for indskudt i virksomhedsordningen. 
Overførslen kan eventuelt ske ved postering af beløbet på kontoen 
for hensættelser til senere hævning. Det følger af hæverækkefølgen 
efter VSL § 5, jf. 
E.G.2.6, at kapitalafkast 
altid skal hæves før resterende overskud. Hvis det beløb, der hæves 
af årets overskud, overstiger det kapitalafkast, der beregnes efter VSL § 
7, jf. 
E.G.2.8, vil det overskydende 
beløb blive behandlet som personlig indkomst.
Kapitalafkast, der hæves i indtjeningsåret, er kapitalindkomst, medmindre 
det bliver personlig indkomst efter reglerne i VSL § 23 a, jf. 
E.G.4.2, 
eller det helt eller delvist beskattes som personlig indkomst efter PSL § 4, 
stk. 3.
Det fremgår af PSL § 4, stk. 3, at personer, der udøver næring 
ved køb og salg af fordringer eller driver næringsvirksomhed ved finansiering, 
skal medregne indtægter og udgifter hidrørende fra denne virksomhed ved 
opgørelsen af den personlige indkomst, uanset bestemmelserne i PSL § 4, 
stk. 1 og 2. Sådanne personer skal derfor, hvis de anvender virksomhedsordningen, 
medregne et eventuelt kapitalafkast  til den personlige indkomst. Dette gælder 
kun for den del af kapitalafkastet, der forholdsmæssigt kan henføres til 
fordringer erhvervet i næringsvirksomheden.
En ejendomsmægler, der var ejer af en beholdning af næringspantebreve, 
anvendte virksomhedsordningen. Ved beregningen af kapitalafkast skulle som kapitalafkastgrundlag 
anvendes virksomhedens aktiver inkl. næringspantebreve med fradrag af gæld. 
Det kapitalafkast, der beregnedes på dette grundlag, skulle fordeles forholdsmæssigt 
på personlig indkomst og kapitalindkomst på grundlag af værdien af 
næringspantebrevene og den samlede aktivmasse, (TfS 1992, 521 (LSR)).
Kapitalafkast, der hæves i indtjeningsåret, indgår ikke beregningsgrundlaget 
ved beregning af arbejdsmarkedsbidrag ►og SP-bidrag,◄ 
jf. AMFL § 10, stk. 2, 1. pkt., ►og § 17 f, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.◄ 
Kapitalafkast, som efter VSL § 23 a er valgt beskattet som personlig indkomst, 
indgår dog i beregningsgrundlaget for arbejdsmarkedsbidrag ►og SP-bidrag,◄ 
jf. AMFL § 10, stk. 2, 2. pkt., ►og § 17 f, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
◄Den 
del af kapitalafkastet, der ikke hæves, spares op i virksomheden og behandles 
i det hele som resterende overskud, der spares op, jf. 
E.G.2.12.3 
nedenfor.