Spillelovgivningen omfatter ikke spil eller konkurrencer, som udelukkende er baseret på færdighed, fx skak. Dette vil sige, at når et spils forløb alene er baseret på en spillers evne, viden eller behændighed, vil spillet ikke være omfattet af spillelovgivningen.
Spillelovgivningen omfatter heller ikke:
- landbaseret turneringsbackgammon,
- gevinstopsparinger,
- præmieobligationer,
- væddemål om den fremtidige værdi af finansielle aktiver, fx aktiekurser, værdipapirer, råvarer og lignende, eller
- spil under private former for mindre beløb.
Herudover er sportskonkurrencer er ikke omfattet af loven, selv om eksterne tilfældige faktorer, såsom vejr, banens beskaffenhed og lignende kan påvirke sportskonkurrencens udfald. Loven omfatter således ikke sportsaktiviteter som fodbold, håndbold, bowling, billard m.v. eller behændighedsspil som ringspil, boldkast, dart mv.
Loven omfatter heller ikke quizprogrammer, computerspil, prisopgaver og lignende, såfremt udfaldet af konkurrencen alene beror på deltagerens færdigheder.
Se også
Se også:
- Afsnit J.A.2.2 om spiltyper
- Afsnit J.A.2.3 om tilladelsespligtige spil