Indhold
 Dette afsnit indeholder en kort introduktion til reglerne, herunder formål, lovgrundlag og historik.
 Afsnittet indeholder:
  - Regel
- Lovgrundlag
- Historik.
Regel
 Der er afgift på glødelamper mv.
 I visse tilfælde skal der betales afgift af glødelamper mv., der er monteret i andre genstande, når disse modtages fra udlandet.
 Virksomhederne skal beregne og betale afgiften ved udlevering af varen eller ved modtagelse fra udlandet.
 Se FORBRAL § 3.
 Lovgrundlag
 Reglerne om afgift af glødelamper mv. står i lov om forskellige forbrugsafgifter. Se lovbekendtgørelse nr. 1445 af 21. juni 2021 med senere ændringer.
 Loven forkortes i denne vejledning til FORBRAL.
 Loven er bl.a. ændret ved:
  - § 11 i lov nr. 1240 af 11. juni 2021. I den anledning blev bagatelgrænsereglen for nystiftede virksomheder præciseret. Præciseringen trådte i kraft den 1. juli 2021.
- § 1, nr. 5 i lov nr. 2616 af 28. december 2021, hvor der blev foretaget justering af betingelserne for fjernsalgsregistrering. Reglerne trådte i kraft den 1. februar 2022.
Historik
 Afgiften på glødelamper mv. blev indført i 1940. For at samle en række mindre afgifter blev afgiften i 1955 lagt ind under lov om forskellige forbrugsafgifter.