►
Dette afsnit handler om pligten til at indeholde A-skat og AM-bidrag.
Indhold
Afsnittet indeholder:
-
Hovedregel
-
Undtagelse
-
Særligt om arbejdsudleje
-
Særligt om udenlandske virksomheder m.v.
-
Særligt om kildeskat til Grønland
-
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre
Hovedregel
Ved enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde A-skat i det udbetalte beløb. Se KSL § 46, stk. 1.
Indeholdelsen går forud for andre krav mod den pågældende A-indkomst, herunder modkrav fra den indeholdelsespligtige. Se KSL § 46, stk. 3.
Arbejdsgivere m.fl., der udbetaler arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, som er nævnt i KSL § 49 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1-10 og 12, skal også opgøre grundlaget for AM-bidraget, beregne AM-bidragets størrelse og indeholde det. Indbetalinger, som er nævnt i KSL § 49 A, stk. 3, nr. 5-7, indgår også i grundlaget for AM-bidraget. Se KSL § 49 B, stk. 1 og AMBL § 7.
Den arbejdsgiver m.fl., der udbetaler de vederlag, som er nævnt i KSL § 49 A, stk. 2, nr. 11, opgør grundlaget for AM-bidraget, beregner AM-bidragets størrelse og indeholder det. Se KSL § 49 C og AMBL § 7.
Se f.eks. SKM2014.411.VLR og SKM2012.599.VLR om afgrænsningen mellem selvstændigt erhvervsdrivende og lønmodtagere.
Særligt ved arbejdsudleje
Ved udbetaling af vederlag efter KSL § 43, stk. 2, litra h, til en person, der stilles til rådighed for at udføre arbejde her i landet af en virksomhed, der ikke har hjemting her i landet (arbejdsudleje), påhviler indeholdelsespligten for A-skat den, for hvem arbejdet udføres. Se KSL § 46, stk. 1.
Det afgøres efter regler i RPL om stedligt værneting, om en virksomhed har hjemting i Danmark. Se SKM2011.805.ØLR.
Det er afgørende for, hvem der skal indeholde A-skat, om der er tale om arbejdsudleje eller entrepriseforhold. Ved vurderingen af, om der er tale om arbejdsudleje eller entrepriseforhold, skal der foretages en samlet vurdering. I den vurdering kan f.eks. indgå følgende elementer:
-
Har man selv stillet byggematerialer og maskiner til rådighed?
-
Har man ledelses- og instruktionsbeføjelser i forhold til arbejderne eller fører man kun kontrol?
-
Bærer man risikoen for arbejdet?
-
Har man indflydelse på antallet af ansatte?
-
Hvordan ser kontraktvilkårene ud?
-
Hvordan er arbejdet beskrevet i kontrakten?
-
Hvordan er sammenhængen mellem kontraktprisen og vederlaget til arbejderne?
Se bl.a. SKM2013.750.VLR, SKM2011.805.ØLR, SKM2010.460.VLR, SKM2010.27.VLR, SKM2009.570.VLR og SKM2007.561.ØLR.
Særligt for udenlandske virksomheder m.v.
En indkomst skal udbetales gennem en befuldmægtiget, der har hjemting her i landet, hvis indkomsten udbetales af en person, et dødsbo, et selskab, en forening eller en institution m.v., som
-
er skattepligtig efter reglerne i KSL § 2, stk. 1, nr. 4, eller SEL § 2, stk. 1, litra a, og
-
har hjemting i et land uden for EU, med hvilket Danmark ikke har en aftale om gensidig bistand til opkrævning og inddrivelse, der svarer til reglerne inden for EU.
Se KSL § 46, stk. 4.
I så fald påhviler det den befuldmægtigede at foretage indeholdelse af A-skat. Se KSL § 46, stk. 4.
SKAT kan fritage en udenlandsk arbejdsgiver for pligten til at have en befuldmægtiget med hjemting her i landet, når særlige forhold taler herfor. Se KSL § 46, stk. 4.
Særligt om kildeskat til Grønland
Skatteministeren kan indgå aftale med Grønland om, at personer, dødsboer, selskaber, foreninger, institutioner m.v., der har hjemting i den ene del af riget, skal foretage indeholdelse af kildeskat til den anden del af riget, for så vidt angår indkomst, som er omfattet af skattepligt efter skattelovgivningen i den anden del af riget. Se KSL § 88, stk. 1.
Skatteministeren fastsætter også de nærmere regler om opkrævning og afregning af kildeskat i dette tilfælde. Se KSL § 88, stk. 3.
Disse reglerne findes i KSLbek §§ 38-40.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Landsretsdomme |
SKM2014.411.VLR
|
Brug af polsk håndværker i dansk virksomhed. Beløb i timeregnskab var bogført i dansk virksomhed, og der var afholdt udgifter til materiale og bespisning. Fakturaer fra polak dækkede ikke over reelle faktureringer. Fakturaer udarbejdet efter samme skabelon som dansk virksomhed brugte og på dansk. Polak var ikke momsregistreret. Alle betalinger foregik kontant. Lønmodtager hos dansk virksomhed.
|
|
SKM2013.750.VLR
|
Brug af polske håndværkere i tømrervirksomhed. Lagt til grund, at dansk virksomhed bestemte bemanding. Afregnede ud fra anstået antal timer. Betalte i flere tilfælde polakkers hoteludgifter. Kontrakterne var kortfattede, og opgaverne måtte forudsætte mange instruktioner fra dansk virksomhed. Ingen bestemmelser om ansvar ved mangler. Polsk virksomhed leverede ikke materialer, og polakker havde kun i mindre omfang medbragt værktøj, men kørte i en alm. stationcar med reklame for dansk virksomhed. Arbejdsudleje.
|
|
SKM2012.599.VLR
|
Østeuropæiske håndværkere. Bl.a. lagt vægt på, at dansk selskab afholdt udgifter til værktøj, arbejdstøj, materialer og mobiltelefoner m.v. 10 håndværkere forklarede, at de arbejdede for dansk selskab, og at deres løn blev beregnet efter antallet af anvendte timer. Lønmodtagere i forhold til selskabet.
|
|
SKM2011.805.ØLR
|
Drev virksomhed med istandsættelse af ejendomme. Samarbejdsaftale med polsk virksomhed om udførelse af arbejde. Hjemting i KSL § 43, stk. 2, litra h, skal forstås som processuelt hjemting i henhold til RPL om stedligt værneting. Samarbejdsaftale beskrev ikke arbejdet. Virksomheden havde det overordnede ansvar for de arbejder, der blev udført. Virksomhed stillede selv væsentligste dele af byggemateriale til rådighed for arbejderne. Arbejdsudleje.
|
|
SKM2010.460.VLR
|
Dansk selskabs kontrakt med polske selskaber om renovering af ejendomme. Ingen entreprisesum, men afregning efter timebetaling hver 14. dage og ingen præcis beskrivelse af arbejdets omfang. Dansk selskab havde instruktionsbeføjelse og stillede materialer og maskiner til rådighed. Fremgik af kontrakten, at der tilbydes arbejdskraft og stillede et antal arbejdere til rådighed. Arbejdsudleje
|
|
SKM2010.27.VLR
|
Kontrakt med polsk selskab om bygningsarbejde. Ifølge kontrakten skulle det polske selskab hjælpe med introduktion og igangsættelse af projekter. Honoreringen skete til fast timetakst eller pr. kvadratmeter. Ikke bestemmelse om ansvar ved mangler. Afgivet forklaring om, at polske arbejdere var ansat hos dansk selskab. Arbejdsudleje
|
|
SKM2009.570.VLR
|
Spørgsmål om kontrakter med henholdsvis engelsk og litauisk virksomhed var arbejdsudleje eller entreprise. I vurderingen indgik bl.a. sammenhængen mellem vederlaget til virksomheden og aflønningen af arbejderne, kontraktvilkår, betalinger direkte fra planteskolen til arbejderne, reelt ledelsesforhold, instruktionsbeføjelser, indflydelse på antallet af ansatte, hvem stillede maskiner til rådighed m.m. Kontrakten med den engelske virksomhed havde karakter af arbejdsudleje. Det havde kontrakten med den litauiske virksomhed ikke.
|
|
SKM2007.561.ØLR
|
Totalrenovering af sommerhus udført af polske håndværkere. Påberåbt totalentrepriseaftale med polsk firma. Betalte 110.000 kr. Misforhold mellem omfang af arbejderne og materialer samt betalt pris pålagde sagsøgeren bevisbyrden for, at der var tale om totalentreprise og ikke arbejdsudleje. Bevisbyrde ikke løftet. Arbejdsudleje.
|
|
◄