Indhold

Afsnittet beskriver reglerne for fritagelse og godtgørelse af afgift af cigarer, cerutter og cigarillos.

Afsnittet indeholder:

  • Afgiftsfritagelse
  • Afgiftsgodtgørelse
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Afgiftsfritagelse

Regel

Med undtagelse af de nedenfor beskrevne tilfælde kan autoriserede oplagshavere levere varer ubeskattet efter de generelle regler i afsnit E.A.1.7. Se TOBAKAL § 29.

Prøver

Fremstillingsvirksomheder kan ubeskattet udtage cigarer, cerutter og cigarillos, hvis det kun er i den hensigt at prøve varens beskaffenhed. Prøverne skal opføres på en særlig fortegnelse med en specifikation af varerne. Varer, der udleveres som handelsprøver (smagsprøver mv.), skal beskattes.

Tyveri

Der kan ikke gives afgiftsfritagelse for cigarer, cerutter og cigarillos, der er gået tabt (forsvundet) ved tyveri, herunder indbrudstyveri/røveri, jf. SKM2002.149.HR. Se TOBAKAL § 29, stk. 1, nr. 4.

Afgiftsgodtgørelse

Registrerede varemodtagere kan ansøge SKAT om godtgørelse af afgiften af cigarer, cerutter og cigarillos, der leveres til udlandet. Se TOBAKAL § 29, stk. 4.

Hvis varerne er leveret til et andet EU-land, skal virksomheden kunne fremvise eksemplar nr. 3 af det forenklede ledsagedokument, udstedt efter EU's regler herom, og som er stemplet af den kompetente myndighed i det andet EU-land. Se TOBAKALbek § 15, stk. 1.

Hvis varerne er leveret til steder uden for EU, skal virksomheden kunne fremvise et print af udpassageattesten for varernes udførsel. SKAT kan kræve yderligere dokumentation eller kan tillade alternativ dokumentation for, at varerne er udført her fra landet til steder uden for EU. Se TOBAKALbek § 15, stk. 2.

 

Se også

Se også afsnit E.A.1.7 Afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse
samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteret

SKM2002.149.HR

Højesteret fastslår i dommen, at der skal svares tobaksafgifter og moms af varer, som var gået tabt ved tyveri.

Dommen fortolker omfanget af fritagelsen i TOBAKAL § 29, stk. 1, nr. 4.