Indhold
Dette afsnit indeholder en gennemgang af DBO'ens artikler, artikel 1 - 32.
Bemærk
Ved gennemgangen er kun anført de dele af artiklen, som afviger fra OECD's modeloverenskomst fra 2010. Se DBO'en om den præcise ordlyd og det nærmere indhold af afvigelsesbestemmelsen.
Om en artikel eller dele af den svarer til OECD's modeloverenskomst, se afsnit C.F.8.2.2.1-31, som indeholder en nærmere gennemgang af de enkelte artikler i modeloverenskomsten.
Artikel 1: Personer omfattet af overenskomsten
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.1 om OECD's modeloverenskomst artikel 1.
Artikel 2: Skatter omfattet af overenskomsten
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.2 om OECD's modeloverenskomst artikel 2.
Artikel 3: Almindelige definitioner
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
"Danmark" betyder Kongeriget Danmark, og dækker også territorialfarvandet, som det er fastlagt efter folkeretten.
Færøerne og Grønland er ikke omfattet af DBO'en.
"International trafik" dækker også trafik med køretøjer.
"Den virkelige ledelses sæde" er ikke anvendt i definitionen af international trafik. I stedet lægges der vægt på, hvor foretagendet er hjemmehørende.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.3 om OECD's modeloverenskomst artikel 3.
Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.4 om OECD's modeloverenskomst artikel 4.
Artikel 5: Fast driftssted
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.5 om OECD's modeloverenskomst artikel 5.
Artikel 6: Indkomst af fast ejendom
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.6 om OECD's modeloverenskomst artikel 6.
Artikel 7: Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Artiklen indeholder en bestemmelse om fradrag for omkostninger, som foretagendet har afholdt for det faste driftssted. Det gælder også for generalomkostninger til ledelse og administration. Se artikel 7, stk. 3.
Hvis det har været sædvane at fastsætte den fortjeneste, der kan henføres til et fast driftssted, på grundlag af fordeling af foretagendets samlede fortjeneste, skal dette stadig være muligt. Se artikel 7, stk. 4.
Fortjeneste skal ikke henføres til et fast driftssted, hvis det faste driftssted kun har foretaget vareindkøb for foretagendet. Se artikel 7, stk. 5.
Den fortjeneste, der skal henføres til det faste driftssted, skal opgøres efter samme metode år for år, medmindre der er grunde for en anden fremgangsmåde. Se artikel 7, stk. 6.
Bemærk
Artiklen indeholder ikke modeloverenskomstens artikel 7, stk. 3, om sekundær justering.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.7 om OECD's modeloverenskomst artikel 7.
Artikel 8: International trafik
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Fortjeneste ved driften af skibe, fly og køretøjer i international trafik kan kun beskattes i det land hvor foretagendet er hjemmehørende. Se artikel 8, stk. 1.
Artiklen omfatter også fortjeneste fra udlejning af containere, herunder anhængere, pramme og lignende udstyr til transport af containere, der anvendes til transport af varer i international trafik. Se artikel 8, stk. 2.
Danmark kan kun beskatte den del af fortjenesten i SAS, som erhverves af den danske partner i SAS. Se artikel 8, stk. 4.
Bemærk
Artiklen indeholder ikke modeloverensomstens artikel 8, stk. 2. Fortjeneste ved driften af både, der anvendes i indre farvande beskattes derfor efter de regler, som gælder for erhvervsindkomst. Se artikel 7.
Artiklen indeholder ikke modeloverenskomstens artikel 8, stk. 3. Hvis den virkelige ledelse for et foretagende, der driver skibsfartsvirksomhed, har sæde ombord på et skib eller en båd beskattes fortjenesten derfor efter reglerne om anden indkomst. Se artikel 23.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.8 om OECD's modeloverenskomst artikel 8.
Artikel 9: Forbundne foretagender
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.9 om OECD's modeloverenskomst artikel 9.
Artikel 10: Udbytte
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Kildelandet kan ikke beskatte udbytte til en anerkendt og kontrolleret pensionskasse i den anden stat, hvis denne er generelt fritaget for indkomstskat. Se artikel 10, stk. 2, litra c.
Ved tilbagesøgning af dansk udbytteskat anvendes blanket 06.003, der kan findes på www.skat.dk.
Bemærk
PAL skatten anses for en indkomstskat i relation til DBO'er. Se. TfS 1999, 799 DEP. En dansk pensionskasse, der modtager udbytte fra Makedonien, bliver derfor beskattet med 15 pct.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.10 om OECD's modeloverenskomst artikel 10.
Artikel 11: Renter
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Renter kan kun beskattes i bopælslandet. Se artikel 11, stk. 1.
Bemærk
Artiklen indeholder modeloverenskomstens artikel 11, stk. 4, om kildelandsbeskatning af renter i forbindelse med udøvelse af erhvervsvirksomhed med fast driftssted.
Se også
Se afsnit C.F.8.2.2.11 om OECD's modeloverenskomst artikel 11.
Artikel 12: Royalties
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Royalties kan beskattes i både bopælslandet og kildelandet. Kildelandet kan beskatte royalties med højst 10 pct. af bruttobeløbet. Se artikel 12, stk. 1 og 2.
Royalties skal anses for at stamme fra det land, hvor den person, som betaler royalties, er hjemmehørende. Hvis der er fast driftssted i et land, anses royalties for at stamme derfra. Se artikel 12, stk. 5.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.12 om OECD's modeloverenskomst artikel 12.
Artikel 13: Kapitalgevinster
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Kapitalgevinster ved salg af aktiver der har været anvendt til international trafik efter artikel 8, kan kun beskattes i det land, der kan beskatte driften af international trafik. Se artikel 13, stk. 3.
Bemærk
Artiklen omfatter ikke fortjeneste ved salg af skibe, der anvendes til transport i indre farvande. Denne fortjeneste er derfor omfattet af artikel 13, stk. 5 (opsamlingsbestemmelse).
Artiklen indeholder ikke modeloverenskomstens artikel 13, stk. 4, om kildelandsbeskatning af fortjeneste ved salg af aktier i ejendomsaktieselskaber. Denne fortjeneste er derfor omfattet af artikel 13, stk. 5 (opsamlingsbestemmelse).
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.13 om OECD's modeloverenskomst artikel 13.
Artikel 14: Frit erhverv
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst fra før 2000. Artikel 14 om frit erhverv udgik af modeloverenskomsten i 2000.
Kildelandet kan også beskatte indkomst fra personer, der driver frit erhverv uden fast sted, hvis personen opholder sig i landet i 183 dage eller mere inden for det pågældende skatteår (kalenderår). Se artikel 14, stk. 1, litra b.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.14 om OECD's modeloverenskomst artikel 14 fra før 2000.
Artikel 15: Personligt arbejde i tjenesteforhold
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
183-dages-reglen gælder ikke for arbejdsgivere, der er hjemmehørende i bopælslandet. Se artikel 15, stk. 2, litra b.
Vederlag for personligt arbejde udført ombord på et skib der anvendes i international trafik kan kun beskattes der, hvor ejer af foretagendet er hjemmehørende. Se artikel 15, stk. 3.
Artikel 15, stk. 3, medtager ikke vederlag for arbejde på skibe, der benyttes til transport i indre farvande. Dette vederlag beskattes efter artikel 15, stk. 1 og 2.
Vederlag for personligt arbejde udført ombord i et fly eller et køretøj, der anvendes i international trafik, kan beskattes i det land, hvor foretagendet er hjemmehørende. Se artikel 15, stk. 4.
Lønindkomst, som en person, der er hjemmehørende i Danmark, har tjent ved arbejde ombord på et af SAS' luftfartøjer i international trafik, kan kun beskattes i Danmark. Se artikel 15, stk. 5.
Se også
Se også
- Artikel 16 om bestyrelseshonorarer
- Artikel 17 om løn til kunstnere og sportsfolk
- Artikel 19 om løn for offentligt hverv
- Artikel 21 om professorreglen
- Afsnit C.F.8.2.2.15 om OECD's modeloverenskomst artikel 15.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.15 om OECD's modeloverenskomst artikel 15.
Artikel 16: Bestyrelseshonorarer
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.16 om OECD's modeloverenskomst artikel 16.
Artikel 17: Kunstnere og sportsfolk
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Hvis en kunstner eller sportsudøver optræder inden for rammerne af et udvekslingsprogram på kultur- og sportsområdet, der er anerkendt af begge lande, kan indkomsten kun beskattes i den optrædendes bopælsland. Se artikel 17, stk. 3.
Bemærk
Artikel 17 anvendes ikke på optrædende kunstnere og sportsfolk, der er offentligt ansat, medmindre der er tale om offentlig erhvervsvirksomhed. Se artikel 19, stk. 3.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.17 om OECD's modeloverenskomst artikel 17.
Artikel 18: Pensioner, livrenter og lignende betalinger
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Pensioner og andet vederlag, der stammer fra tidligere tjenesteforhold kan beskattes i kildelandet. Se artikel 18, stk. 1.
Regel - livrenter
Livrenter kan kun beskattes i bopælslandet. Se artikel 18, stk. 2.
Undtagelse - livrenter
Livrenter kan beskattes i kildelandet, hvis
- modtageren har været hjemmehørende i kildelandet, og
- bidragene til pensionsordningen var fradragsberettigede i kildelandet.
Se artikel 18, stk. 2.
Overgangsregel
Pensioner, livrenter eller andet lignende vederlag fra en pensionskasse, der er etableret i det ene land (kildelandet) kan ikke beskattes i kildelandet, hvis modtageren af pensionen mv. blev hjemmehørende i bopælslandet senest den 14. december 2000.
Sociale ydelser
Sociale ydelser, herunder sociale pensioner, kan beskattes i kildelandet. Se artikel 18, stk. 1.
"Livrente" betyder en fastsat sum, der er periodisk betalbar til fastsatte tidspunkter, enten for livstid eller for et bestemt tidsrum, som lader sig bestemme. Betalingerne skal ske efter en forpligtelse til at præstere disse betalinger mod rimeligt og fuldt vederlag i penge eller penges værdi. Se artikel 18, stk. 3.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.18 om OECD's modeloverenskomst artikel 18.
Artikel 19: Offentligt hverv
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.19 om OECD's modeloverenskomst artikel 19.
Artikel 20: Studerende
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Studerende og lærlinge, som er omfattet af artikel 20, skal med hensyn til beskatning af stipendier, legater og lønindkomst være omfattet af samme fritagelser, som under samme omstændigheder gælder for personer, der er statsborgere i opholdslandet. Se artikel 20, stk. 2.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.20 om OECD's modeloverenskomst artikel 20.
Artikel 21: Professorer og lærere
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst. Bestemmelsen findes ikke i OECD's modeloverenskomst.
Professorregel
Vederlag til professorer og lærere for undervisning eller forskning ved et universitet, en læreanstalt, en skole eller en anden godkendt uddannelsesinstitution beskattes ikke i opholdslandet, hvis
- opholdet ikke overstiger 2 år fra personens første besøg med det formål at undervise eller forske, og
- personen er eller var hjemmehørende i det andet land umiddelbart før besøget i opholdslandet, og
- vederlaget betales af kilder uden for opholdslandet, og
- forskning udføres i offentlighedens interesse og ikke hovedsageligt til fordel for private interesser.
Se også
Se også
- Afsnit C.F.8.2.2.15.2.2 om professorreglen
- DBO'en artikel 21 om indholdet af bestemmelsen.
Artikel 22: Forskellige regler
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst. Denne bestemmelse findes ikke i modeloverenskomsten.
Ansøgning om tilbagebetaling af for meget betalt skat i kildelandet, skal indgives til de kompetente myndigheder inden 3 år efter udløbet af det kalenderår, hvor skatten blev pålignet.
Se også
Se også DBO'en artikel 22 om indholdet af bestemmelsen.
Artikel 23: Andre indkomster
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.21 om OECD's modeloverenskomst artikel 21 om andre indkomster.
Artikel 24: Formue
Artiklen afviger til OECD's modeloverenskomst.
Formue bestående af skibe, fly og køretøjer, der anvendes i international trafik, og rørlig formue, som er knyttet til driften af disse, kan kun beskattes i det land, hvor foretagendet er hjemmehørende. Se artikel 24, stk. 3. Bestemmelsen omfatter ikke formue bestående af skibe, der anvendes til transport i indre farvande.
Bemærk
Denne artikel har kun praktisk betydning for ejendomsværdiskat, som anses for en partiel formueskat, da Danmark ikke har generel formuebeskatning.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.22 om OECD's modeloverenskomst artikel 22 om formue.
Artikel 25: Ophævelse af dobbeltbeskatning
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Begge lande giver almindelig creditlempelse på skat af indkomst, der efter overenskomsten kan beskattes i det andet land. Se artikel 25, stk. 1, litra a og b, og stk. 2, litra a og b.
Begge lande giver lempelse efter metoden exemption med progression på skat af indkomst, der kun kan beskattes i det andet land. Se artikel 25, stk. 1, litra c, og stk. 2, litra c.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.23 om OECD's modeloverenskomst artikel 23.
Artikel 26: Ikke-diskriminering
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.24 om OECD's modeloverenskomst artikel 24.
Artikel 27: Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Artiklen indeholder ikke modeloverenskomstens artikel 25, stk. 5, om voldgift.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.25 om OECD's modeloverenskomst artikel 25.
Artikel 28: Udveksling af oplysninger
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Artiklen indeholder ikke modeloverenskomstens artikel 26, stk. 4, om anmodning om oplysninger og artikel 26, stk. 5, om at nægte at afgive oplysninger.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.26 om OECD's modeloverenskomst artikel 26.
Artikel 29: Medlemmer af diplomatiske repræsentationer og konsulære embeder
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.28 om OECD's modeloverenskomst artikel 28.
Artikel 30: Territorial udvidelse
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.29 om OECD's modeloverenskomst artikel 29 om territorial udvidelse.
Artikel 31: Ikrafttræden
Overenskomsten trådte i kraft den 14. december 2000 og har virkning fra 1. januar 2001.
Se også
Se også afsnit C.F.8.2.2.30 om OECD's modeloverenskomst artikel 30 om ikrafttræden.
Artikel 32: Opsigelse
Artikel svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.31 om OECD's modeloverenskomst artikel 31 om opsigelse.