åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "A.B.2.1 Generelt om virksomhedsregistrering for skatter og afgifter" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.
åben Vis oversigt med domme, kendelser og afgørelser, som Skatteforvaltningen har valgt ikke at indarbejde i vejledningens tekst. Vi gør opmærksom på, at materialet i denne oversigt ikke nødvendigvis er udtryk for gældende ret.

Indhold

Dette afsnit handler om visse generelle aspekter af virksomhedsregistrering, der går på tværs af skatte- og afgiftslovgivningen.

Afsnittet indeholder:

  • Registrering, ændring af registrering og ophør af registrering
  • Registreringsdata
  • Adgang for umyndige mindreårige til at blive registreret med virksomhed
  • Adgang for udlændinge med ophold i Danmark til at blive registreret med virksomhed
  • Adgang for konkursbo til at fortsætte aktiviteter under en selvstændig registrering
  • SKATs kompetence ved virksomhedsregistrering, herunder materiel kontrol.

Registrering, ændring af registrering og ophør af registrering

Virksomheder, der skal indeholde, indberette, angive og betale skatter og afgifter, har pligt til at anmelde sig til registrering og har samtidig pligt til at anmelde enhver ændring, som sker i virksomhedens ejerforhold mv.

Anmeldelse om nyregistrering, ændring af igangværende registreringer og afmeldelse fra registrering af virksomheder efter skatte- og afgiftslovgivningen skal ske til Erhvervsstyrelsen.

Se BEK nr. 1476 af 11. december 2013 om anmeldelse, registrering, gebyr samt offentliggørelse m.v. i Erhvervsstyrelsen kapitel 2 og kapitel 10 samt BEK nr. 223 af 3. marts 2012 om virksomhedsregistrering i en række skatte- og afgiftslove § 1.

Stiftelser og ændringer i allerede registrerede oplysninger, som er registreret efter reglerne i selskabslovgivningen, kan registreres via Erhvervsstyrelsens selvregistreringsløsning på www.virk.dk for selskaber mv. i det omfang, Erhvervsstyrelsen har udviklet it-systemet til at håndtere den pågældende type registrering for den pågældende virksomhedstype via selvregistreringsløsningen. Det samme gælder ændringer i allerede registrerede oplysninger, som er registreret efter reglerne i skatte- og afgiftslovgivningen. Oplysning herom offentliggøres på hjemmesiden www.erst.dk.

Se BEK nr. 1476 af 11. december 2013 om anmeldelse, registrering, gebyr samt offentliggørelse m.v. i Erhvervsstyrelsen § 3, stk. 1.

Hvis den, der anmelder en stiftelse eller ændring i allerede registrerede oplysninger, ikke selv forestår registreringen i Erhvervsstyrelsens it-system via Erhvervsstyrelsens selvregistreringsløsning på www.virk.dk for selskaber mv., skal anmeldelse af virksomheder foretages på Erhvervsstyrelsens anmeldelsesblanketter. Anmeldelsen og den dokumentation, som skal indsendes sammen med anmeldelsen, kan indsendes elektronisk.

Se BEK nr. 1476 af 11. december 2013 om anmeldelse, registrering, gebyr samt offentliggørelse m.v. i Erhvervsstyrelsen § 6, stk. 1 og 2. 

  • På baggrund af en anmeldelse om registrering af en virksomhed, der er indgivet til Erhvervsstyrelsen,

Bemærk

Det er kun virksomhed, der drives erhvervsmæssigt for ejerens eller ejernes egen regning og risiko og for at opnå et overskud, der kan og skal registreres efter skatte- og afgiftslovgivningen. Lønmodtagerforhold eller ikke-erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig forstand, fx fritids- eller hobbyvirksomhed, kan og skal ikke registreres.

Se om afgrænsning af selvstændigt erhvervsdrivende i forhold til lønmodtagere og honorarmodtagere i PSL § 3 og afsnit C.C.1.2.

Se også

Se også afsnit C.D.8.10.5 om foreningers mv. registrering hos Erhvervsstyrelsen.

Skattepligt for s.m.b.a. betinget af registrering hos Erhvervsstyrelsen

For at en virksomhed skal være selvstændigt skattepligtigt som et selskab med begrænset ansvar (s.m.b.a.) efter SEL § 1, stk. 1, nr. 2 (modsat skattepligt for de enkelte virksomheds- eller selskabsdeltagere), skal virksomheden være registreret i Erhvervsstyrelsens it-system som et s.m.b.a.   

Fx skal en virksomhed, der stiftes som et s.m.b.a. den 30. december 2013, være anmeldt til registrering som et s.m.b.a. hos Erhvervsstyrelsen senest 2 uger efter stiftelsen. Dvs. anmeldelsen skal være modtaget inden den 13. januar 2014. Først når anmeldelsen er modtaget, vil der hos Erhvervsstyrelsen kunne ske sagsbehandling og registrering af virksomheden som et s.m.b.a.

Øvrige selskaber og foreninger, der er registreret i Erhvervsstyrelsen, og som er omfattet af § 3 i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, vil dermed ikke automatisk være skattepligtige efter SEL § 1, stk. 1, nr. 2, men kan være omfattet af de øvrige kriterier i SEL § 1, stk. 1, nr. 2. Disse kriterier er, at der skal være tale om selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes indskudte kapital i selskabet, samt selskaber omfattet af SEL § 2 C.

For foreninger mv., der ikke længere omfattes af SEL § 1, stk. 1, nr. 2, vil der konkret skulle foretages en vurdering af, hvilken skattepligtsbestemmelse de herefter omfattes af. En række foreninger vil dermed fremover omfattes af SEL § 1, stk. 1, nr. 6. Ved overgangen finder skattelovgivningens almindelige regler for overgang i beskatningsform anvendelse. Hvis en forening mv. således overgår til beskatning efter SEL § 1, stk. 1, nr. 6, medfører det ophørsbeskatning af samtlige foreningens aktiver og passiver.

Se ændringen af SEL § 1, stk. 1, nr. 2, med virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2014 eller senere, ved lov nr. 1637 af 26. december 2013, herunder overgangsreglerne efter den nævnte ændringslovs § 13, stk. 5.

Bemærk

Indførelsen af adgang til at stifte et iværksætterselskab med 1 kr. som startkapital efter selskabsloven og afskaffelsen af adgang til efter den 1. januar 2014 at stifte et nyt s.m.b.a. efter lov om visse erhvervsdrivende virksomheder ved lov nr. 616 af 12. juni 2013.

Registreringsdata

Erhvervsstyrelsen fører Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) og har ansvaret for:

  • Registrering i CVR
  • Vedligeholdelse og udvikling af CVR.

Registreringen og vedligeholdelsen af visse grunddata sker i samarbejde med blandt andre SKAT.

CVR indeholder grunddata om erhvervsdrivende juridiske enheder og arbejdsgivere og dertil knyttede produktionsenheder. De juridiske enheder og produktionsenheder skal have en entydig nummerering. De registrerede grunddata er til rådighed for offentlige myndigheder, institutioner og private.

Under juridiske enheder hører:

  • En fysisk person i egenskab af at være arbejdsgiver eller selvstændigt erhvervsdrivende
  • En juridisk person eller en filial af en udenlandsk juridisk person
  • En statslig administrativ enhed
  • En region
  • En kommune
  • Et kommunalt fællesskab.

Ved produktionsenheder forstås:

  • Den hovedaktivitet, som udøves af en juridisk enhed, der kun har én hovedaktivitet, og hvor al aktivitet udøves på eller fra samme geografiske adresse som den juridiske enheds adresse
  • Den enkelte hovedaktivitet, hvis en juridisk enhed har flere hovedaktiviteter, der udøves på eller fra én geografisk adresse
  • Den enkelte aktivitet, hvis en juridisk enhed har aktiviteter, der udøves på eller fra flere geografiske adresser.

Juridiske enheder tildeles et entydigt identifikationsnummer (cvr-nr.), og tilsvarende tildeles produktionsenheder et entydigt identifikationsnummer (P-nummer).

Grunddata for juridiske enheder og produktionsenheder, der optages i CVR, består af enhedens navn, adresse og cvr-nr./P-nummer, start- og eventuelt ophørstidspunkt, hovedbranche og eventuelle bibrancher samt antal ansatte. Juridiske enheder registreres også med virksomhedsform, navn og adresse samt stilling og cpr-nr. eller cvr-nr. på de fuldt ansvarlige deltagere.

Offentlige myndigheder og institutioner har pligt til at anvende:

  • cvr-nr. i alle anliggender om juridiske enheder
  • P-nummer i alle anliggender om produktionsenheder.

Hvis offentlige myndigheder og institutioner etablerer nye it-systemer, skal det sikres, at grunddata i CVR anvendes ved løbende opslag i CVR, så disse oplysninger ikke skal indhentes direkte fra de juridiske enheder.

Enhver kan få adgang til grunddata, der er optaget i CVR. Der er dog visse undtagelser, fx må cpr-nr. ikke videregives til private.

Adgang for umyndige mindreårige til at blive registreret med virksomhed

Definition

Umyndige personer er:

  • Personer, der er umyndige, fordi de er mindreårige (under 18 år)
  • Personer, der er umyndige, fordi de har fået frataget deres retlige handleevne (umyndiggjorte).

Hovedregel

Mindreårige under 15 år kan ikke forpligte sig ved drift af virksomhed.

SKAT kan ikke registrere en virksomhed, der drives af en umyndig(gjort) over 18 år, fordi han/hun ikke kan forpligtes af sine aftaler eller råde over sin formue. Mindreårige under 15 år kan aldrig registreres som indeholdelses- og/eller afgiftspligtige mv. hos SKAT. Det kan heller ikke ske sammen med deres værge. Hvis der opstår et praktisk behov, skal virksomheden drives af en myndig, dog ikke nødvendigvis af værgen. Gældsforpligtelsen påhviler kun den myndige.

Personer, over 18 år, der er gjort umyndige, kan ikke forpligte sig ved retshandler eller råde over deres formue, medmindre andet er bestemt. Umyndiggørelsen tinglyses i personbogen. Værgen handler i øvrigt på den umyndiges vegne og skal varetage den umyndiges interesser.

Undtagelse

Umyndige kan i et vist begrænset omfang drive virksomhed og kan derfor også registreres hos SKAT, hvis virksomheden er registreringspligtig. Anmeldelsen om registrering skal ske til Erhvervsstyrelsen. Se afsnittet om registrering, ændring af registrering og ophør af registrering.

Værgen til en mindreårig, der er fyldt 15 år, kan give tilladelse til, at den mindreårige selv må drive virksomhed. Værgen skal dog sikre sig statsforvaltningens godkendelse, inden tilladelsen gives.

En sådan tilladelse indebærer, at den mindreårige, der er fyldt 15 år, på egen hånd kan indgå de retshandler, som falder inden for virksomhedens område. Det betyder, at den mindreårige bindes af sine aftaler og derfor hæfter eller er erstatningsansvarlig over for dem, som retshandlerne indgås med, og over for dem, som i øvrigt berøres af retshandlen. Det gælder også SKAT med hensyn til de skatter og afgifter mv., der opstår som følge af virksomhedens drift.

På den måde kan en umyndig, der er fyldt 15 år, registreres som både indeholdelsespligtig og afgiftspligtig mv. hos SKAT. Registreringen skal i dette tilfælde ikke ske ved værgen, som heller ikke hæfter for den umyndiges forpligtelser. Se værgemålslovens kapitel 6.

Adgang for udlændinge med ophold i Danmark til at blive registreret med virksomhed

Hovedregel

En udlænding skal have arbejdstilladelse for at drive selvstændig erhvervsvirksomhed i Danmark. Det gælder dog ikke, hvis udlændingen opfylder en af de undtagelser, der er nævnt nedenfor.

Ved behandlingen af ansøgning om registrering af virksomhed, skal udlændingen vise

  • dansk cpr-nr. og en adresse i Danmark, og
  • dokumentere arbejdstilladelse.

Af hensyn til anvendelsen af korrekt branchekode skal SKAT desuden indhente oplysninger om de erhvervsmæssige aktiviteter, som virksomheden påtænker at indgå i.

Undtagelser

Kravet om arbejdstilladelse for at drive selvstændig erhvervsvirksomhed i Danmark gælder ikke for:

  • Udlændinge, der er statsborgere i et andet nordisk land
  • Udlændinge, der er omfattet af EUs regler
  • Udlændinge med tidsubegrænset opholdstilladelse
  • Udlændinge med opholdstilladelse på forskellige grundlag, herunder når tilladelsen er meddelt som følge af en familiemæssig tilknytning til en person, der bor i Danmark 
  • Andre udlændinge, som beskæftigelsesministeren har fritaget for arbejdstilladelse.

Se udlændingelovens kapitel 2.

Bemærk

Fra og med den 1. maj 2013 har asylansøgere fået muligheder for at arbejde og bo uden for asylcentre mv. En asylansøger, der er i givet fald erhverver lønindkomst i Danmark, anses for begrænset skattepligtig til Danmark efter KSL § 2, stk. 5, og lønindkomsten beskattes efter en særlig bruttoskatteordning efter KSL § 48 B, stk. 1.

Se lov nr. 430 af 1. maj 2013 om ændring af udlændingeloven, kildeskatteloven og integrationsloven, idet begrænset skattepligtige uddannelsesydelsers omfattelse af denne bruttobeskatning er præciseret ved lov nr. 1618 af 26. december 2013 om ændring af udlændingeloven og kildeskatteloven

De nye regler giver dog ikke asylansøgere adgang til at drive selvstændig erhvervsvirksomhed i Danmark. Hvis en asylansøger vil etablere selvstændig erhvervsvirksomhed i Danmark, vil asylansøgeren imidlertid kunne ansøge herom efter udlændingelovens almindelige regler, som nævnt ovenfor.

Adgang for konkursbo til at fortsætte aktiviteter under en selvstændig registrering

En virksomhed kan tages under konkursbehandling, hvis virksomhedens ejer eller en kreditor i virksomheden anmoder skifteretten om det. Dette sker ved, at skifteretten afsiger et konkursdekret, hvorefter virksomheden er blevet til et konkursbo. For at blive erklæret konkurs skal virksomheden være insolvent. Det betyder, at virksomheden ikke kan opfylde sine forpligtelser, efterhånden som de forfalder, og at dette ikke kun er et forbigående problem. Reglerne om konkurs har til formål at give kreditorerne en samtidig og ligelig dækning for deres krav efter en konkursorden.

Meddelelse om konkursdekretet bekendtgøres i Statstidende og Registreringstidende. På den baggrund afmeldes samtlige registreringsforhold for den konkursramte virksomhed med virkning fra det tidspunkt, hvor skifteretten har afsagt konkursdekret over den.

Virksomheden ophører

Hvis virksomhedens drift er ophørt som følge af konkursen eller måske tidligere, indskrænker konkursbehandlingen sig til at opgøre boets formue og evt. fordele aktiverne mellem de berettigede. I denne situation skal konkursboet ikke registreres som indeholdelses- eller afgiftspligtig mv. hos SKAT.

Virksomheden forsætter

Hvis konkursboet fortsætter den tidligere virksomheds aktiviteter, fx fordi de igangværende ordrer skal afvikles, er det fremover konkursboet v/ kurator, som er ansvarlig for driften og skal sørge for at varetage konkursboets interesser. Dette indebærer bl.a., at kurator skal anmelde de fortsatte erhvervsmæssige aktiviteter til særskilt registrering efter en eller flere skatte- og afgiftslove hos SKAT, som giver aktiviteterne et særligt SE-nr. Anmeldelsen skal ske til Erhvervsstyrelsen. Se afsnittet om registrering, ændring af registrering og ophør af registrering.

De videreførte erhvervsmæssige aktiviteter kan ikke blot fortsætte med virksomhedens og dermed konkursboets hidtidige cvr-nr., idet de videreførte aktiviteter sker under en anden juridisk person end den oprindelige virksomhed. Dog er det konkursboet, der hæfter for betalingen af de skatter og afgifter, der opstår som følge af de videreførte virksomhedsaktiviteter ifølge det særskilte SE-nr.

Virksomheden rekonstrueres

En virksomhed, der har fået indledt rekonstruktionsbehandling, fortsætter driften under det hidtidige cvr-nr. og skal ikke registreres på ny hos SKAT. I denne situation er det fortsat virksomheden, der er afgifts- og indeholdelsespligtig, og ikke "rekonstruktionsbehandlingsboet", fordi der ikke foreligger et bo i juridisk forstand.

Det afgøres efter regler i konkursskatteloven om indkomst af de videreførte aktiviteter efter en virksomheds konkurs er fritaget for beskatning eller skal beskattes. Se konkurslovenkonkursskatteloven og nærmere om bobehandling i afsnit G.A.3.4.

SKATs kompetence ved virksomhedsregistrering, herunder materiel kontrol

  • På baggrund af en anmeldelse om registrering af en virksomhed, der er indgivet til Erhvervsstyrelsen,

Hvis Erhvervsstyrelsen ikke kan registrere en virksomhed, der er anmeldt til registrering, eller der i øvrigt er anmeldelser til virksomhedsregistrering, som kræver en egentlig skatte- og afgiftsfaglig kompetence, skal Erhvervsstyrelsen videresende sagen til SKAT, som herefter træffer afgørelse om registrering. Desuden kan SKAT på eget initiativ udtage visse anmeldelser, som kræver egentlig skatte- og afgiftsfaglig kompetence, til sagsbehandling. SKAT træffer herefter afgørelse i de sager, som SKAT har udtaget til sagsbehandling. Se BEK nr. 223 af 3. marts 2012 § 2, stk. 2.

Det gælder i øvrigt generelt, at hvis SKAT ved kontrol, ligning eller inddrivelse får kendskab til forhold, der medfører nyregistrering, ændringer eller afmeldelse af en virksomheds registreringsforhold, er det SKAT, der træffer afgørelse. Se BEK nr. 223 af 3. marts 2012 § 4.

Formålet med SKATs materielle registreringskontrol er

  • at sikre, at en virksomhed, der anmeldes til registrering, faktisk har den virksomhedsform, som den ifølge anmeldelsen påstår at have,
  • at fastlægge virksomhedens hæftelsesforhold over for SKAT.

I SKATs materielle registreringskontrol skal også indgå en kontrol af, om den drift, virksomheden anmelder til registrering for, er indeholdelsespligtig, afgiftspligtig mv.

Herunder skal SKAT vurdere, om virksomheden overhovedet er en selvstændig erhvervsvirksomhed, eller om der reelt foreligger et lønmodtagerforhold eller en ikke-erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig forstand, fx en hobbyvirksomhed. Et lønmodtagerforhold eller en ikke-erhvervsmæssig virksomed i skattemæssig forstand kan eller skal ikke registreres.

Ved kontrollen skal SKAT også undersøge, om den, der anmelder en virksomhed til registrering, har gæld til SKAT, og om der er tale om evt. stråmandsvirksomhed. Desuden skal SKAT tjekke den anmeldte virksomhed og dens ejere i SKATs Kontrolinformationsregister "KINFO", og om den anmeldte virksomhed og dens ejer er interesseforbundet med en eller flere andre virksomheder eller fysiske personer, der af hensyn til SKATs forebyggelse af restancer er pålagt at anvende afkortet afregningsperiode for skatter og afgifter eller at stille sikkerhed for betaling af skatter og afgifter eller helt er nægtet registrering.

Hvis Erhvervsstyrelsen eller SKAT træffer afgørelse om at godkende en anmeldt virksomhedsregistrering efter skatte- og afgiftslovgivningen, vil registreringen fremgå af SKATs Erhvervssystem, og SKAT udsteder et registreringsbevis til den registrerede virksomhed. Se OPKL § 16 e.

Klager over SKATs afgørelser om registrering for skatter og afgifter skal indgives til Skatteankestyrelsen efter SFL § 4 a, indsat ved lov nr. 649 af 12. juni 2013.

Se

Se også

Se også

  • Om SKATs inddrivelsesværktøjer for at forebygge restancer
    • i form af forkortet afregningsperiode,
    • krav om sikkerhedsstillelse samt
    • nægtelse og inddragelse af virksomhedsregistrering:
  • Afsnit G.A.3.3.1G.A.3.3.2G.A.3.3.3 og G.A.3.3.4.