Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne om restskat belyst med et regneeksempel.

Afsnittet indeholder:

  • Definition af restskat
  • Restskattetillæg
  • Eksempel: Skatteberegning ved restskat.

Definition af restskat

Restskat er defineret i SEL § 29 B, stk. 4, 1. pkt.

Restskat er det beløb, hvormed indkomstskatten overstiger summen af ordinære acontoskatter med tillæg af

  • eventuel udbytteskat efter KSL§ 67, stk. 2, reguleret for tillæg efter SEL § 29 B, stk. 6, og
  • eventuelle frivillige acontobetalinger, ligeledes reguleret for tillæg efter SEL § 29 B, stk. 6.  

Restskattetillæg   

Restskat opkræves med et restskattetillæg. Se SEL § 29 B, stk. 4. Se afsnit C.D.10.4.9.5 om procentsatser for tillæg og godtgørelse, herunder også satsen for restskattetillægget.

Morarenter ved for sen indbetalt acontoskat opkræves samtidig med restskatten. Se SEL § 30, stk. 1.

Restskat og restskattetillæg forfalder til betaling den 1. november i kalenderåret efter indkomståret.

Hvis restskatten skyldes en efterfølgende forhøjelse af skatteansættelsen, forfalder beløbet dog først til betaling den 1. i den måned, der følger efter meddelelsen om forhøjelsen med rente tilskrivning fra 1. november efter indkomståret til udskrivningmåneden.

Se også

Se afsnit C.D.10.4.11 om forrentning ved ænsættelsesændringer i afsnittet om forhøjelsse.

Eksempel: Skatteberegning ved restskat

xBemærk, at der ved eksemplerne ikke er anvendt de aktuelle satser.x

I den skattepligtige indkomst indgår fortjeneste på afståelse af immaterielle aktiver med 1.000.000 kr.

I eksemplet er der bevilget henstand med betaling af skatten heraf efter AL § 40, stk. 7., og det viser, at der opnås en besparelse på 12.000 kr. af henstandsbeløbet. 

Acontoskat 2011

 

 

Ordinær acontorate marts

365.250

 

Frivillig aconto marts

980.000

 

Tillæg 0,3 pct. af frivillig acontobetaling marts

2.940

 

Ordinær aconto nov.

365.250

 

Frivillig acontorate nov.

25.000

 

Fradrag 0,3 pct. frivillig acontobetaling nov.

-75

 

I alt acontoskat 2011

1.738.365

 

Fortjeneste ved afståelse

1.000.000

 

 

Beregning inkl. afståelsessum

Beregning ekskl. afståelsessum

Skattepligtig indkomst

8.000.000

7.000.000

Indkomstskat 25 pct.

2.000.000

1.750.000

Lempelse

- 160.000

-140.000

Skat efter lempelse

1.840.000

1.610.000

Henstandsbeløb:2.000.000-1.750.000:

- 250.000

 

Skat efter henstand

1.750.000

 

Acontoskat

1.738.365

 

Restskat

11.635

 

Restskattetillæg 4,8 pct.*

558

Skat i alt til betaling

12.193

 

* Der spares restskattetillæg 4,8 pct. af henstandsbeløbet på 250.000 kr., dvs. en besparelse her på 12.000 kr.