Ved skattemæssige afskrivninger på fysiske aktiver (modsat regnskabsmæssige afskrivninger efter anden lovgivning) nedskrives aktivets værdi over en periode med virkning for den skattepligtige indkomst. Hovedprincippet bag skattemæssige afskrivninger er, at værdinedgangen for aktivet ikke sker på en gang, men over en årrække, og derfor fordeles fradraget i den skattepligtige indkomst, bl.a. under hensyn til aktivets levetid.
Anskaffelsessummen bliver ikke trukket fra på anskaffelsestidspunktet (jf. dog de særlige regler om straksafskrivning). Anskaffelsessummen bliver taget med som et aktiv i regnskabet (aktiveres) og derefter trukket fra som afskrivninger i de efterfølgende indkomstår.
Lovgrundlag for skattemæssig afskrivning
Skattemæssige afskrivninger sker med hjemmel i afskrivningsloven (AL), lovbekendtgørelse nr. 1191 af 11. oktober 2007. Der er senere kommet følgende ændringslove: lov nr. 1235 af 24. oktober 2007, lov nr. 335 af 7. maj 2008, lov nr. 521 af 17. juni 2008, lov nr. 462 af 12/6 2009, lov nr. 525 af 12/6 2009, lov nr. 724 af 25/6 2010, lov nr. 221 af 22/3 2011, lov nr. 1382 af 28/12 2011, lov nr. 592 af 18/6 2012 og lov nr. 1394 af 23/12 2012.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan "driftsomkostninger..., herunder ordinære afskrivninger" trækkes fra. Se SL § 6, stk. 1, litra a. Et aktiv, der benyttes erhvervsmæssigt, kan kun afskrives efter afskrivningsloven og ikke efter SL § 6, stk. 1, litra a. Se SKM2009.479.VLR, der omtales nærmere i afsnit C.C.2.4.5.9.
I retspraksis er der nogle eksempler på, at udgifter, som en erhvervsdrivende har afholdt, har kunnet afskrives efter SL § 6, stk. 1, litra a. Se TfS 1985, 6 HRD (Sluse-dommen) se afsnit C.C.2.4.5.9.
Se også
Se også afsnit
Afskrivningslovens kapitel 6 indeholder almindelige regler om afskrivning, der gælder for hele loven, hvis ikke andet er bestemt. Disse regler og andre generelle regler for afskrivning er beskrevet i i afsnit C.C.2.4.1.