Indhold

Dette afsnit beskriver de typer af ydelser, der er omfattet af ML § 21 d, stk. 1, nr. 2 om reklameydelser.

Afsnittet indeholder:

Lovgrundlag
Hvilke ydelser udgør "reklameydelser"?
Hvilke ydelser udgør ikke "reklameydelser"?
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv.

Bemærk

Bemærk at afsnittet ikke beskriver udnyttelseskriteriets anvendelse ved fastlæggelsen af leveringsstedet. Denne beskrivelse findes under afsnittene om de relevante leveringsstedsregler. Se afsnittet "Se også" nedenfor.

Se også

De forskellige særregler vedrørende faktisk benyttelse eller udnyttelse af ydelser omfattet af ML § 21, d, stk. 1, nr. 2 er beskrevet i disse afsnit:

Afsnit D.A.6.2.4.2 om flytning af leveringstedet ud af Danmark i henhold til udnyttelseskriteriet ML § 16, stk. 2.
Afsnit D.A.6.2.4.3 om flytning af leveringstedet til Danmark i henhold til udnyttelseskriteriet ML § 16, stk. 3.
Afsnit D.A.6.2.5.2 om flytning af leveringstedet ud af Danmark i henhold til udnyttelseskriteriet ML § 16, stk. 5.
Afsnit D.A.6.2.5.3 om flytning af leveringstedet til Danmark i henhold til udnyttelseskriteriet ML § 16, stk. 6.
Afsnit D.A.6.2.8.13 om diverse ydelser, der leveres til kunder udenfor EU ML § 21 d.

Lovgrundlag

ML § 21 d, stk. 1, nr. 2 har følgende ordlyd:

"2) Reklameydelser".

Momssystemdirektivets artikel 59, litra b har følgende ordlyd:

"b) reklamevirksomhed".

Hvilke ydelser udgør "reklameydelser"?

For at en ydelse kan anses for en reklameydelse, skal der være tale om spredning af et budskab, som skal informere om en vares eller ydelses eksistens og kvaliteter med henblik på at forsøge salget. Se sag C-69/92, Kommissionen mod Luxembourg.

ML § 21 d, stk. 1, nr. 2 dækker reklameydelser i bred forstand, herunder eksempelvis:

Markedsføring
Udbud af reklame
Annoncering i medier. Dog ikke bannerreklamer på web-steder, som er omfattet af ML § 21 c. Se afsnit D.A.6.2.8.12 om elektroniske ydelser.
Reklametryk
Distribution af reklame
Udlevering af reklamegenstande
Pressedækning
Sponsorering
Produktion af reklamemidler, fx reklamefilm, postkort, billeder, fotos, annoncer samt messe- og udstillingsstande.

Indspilning og produktion af en videofilm inklusive kopier, der blev udleveret gratis til potentielle kunder, blev anset for at være reklameydelser. Se SKM2005.313.VLR.

Produktion og midlertidig tilrådighedsstillelse af en messe- eller udstillingsstand udgør en reklameydelse, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:

Kunden skal anvende standen til overbringelse af et budskab til offentligheden om eksistensen og kvaliteten af en vare eller ydelse med det formål at forøge salget heraf.
Standen er uløseligt forbundet med en reklamekampagne og er med til at overbringe reklamebudskabet.

Hvis standen ikke opfylder disse betingelser, kan ydelsen være omfattet af ML § 21, stk. 2 (ydelser i forbindelse med arrangementer indenfor kultur, sport, mv.) eller ML § 21 d, stk. 1, nr. 7 (udlejning af løsøregenstande). Se EU-domstolens dom i sag C-530/09, Inter-Mark Group.

Se også afsnit D.A.6.2.6.9 om udlejning af løsøre og afsnit D.A.6.2.8.10 om ydelser i forbindelse med arrangementer indenfor kultur, kunst, sport, mv.

Underleverandørydelser

ML § 21 d, stk. 1, nr. 2 omfatter også ydelser, der leveres indirekte til annoncøren.

Ydelser, der leveres af en underleverandør til et reklamebureau, der viderefakturerer ydelsen til annoncøren er derfor også omfattet af ML § 21, d, stk. 1, nr. 2. Se sagerne C-108/00, SPI og C-438/01, Design Concept S.A.

Hvilke ydelser udgør ikke "reklameydelser"?

Ydelser, der ikke er uløseligt forbundet med at overbringe reklamebudskabet, anses ikke for reklameydelser, selv om disse ydelser er nødvendige for gennemførelsen af reklamekampagnen. Se sag C-69/92, Kommissionen mod Luxembourg.

Bannerreklamer

Bannerreklamer på et websted er ikke omfattet af ML § 21 d, stk. 1 nr. 2, men i stedet af ML § 21 c, xstk. 1 og 3, som affattet ved lov nr. 554 af 2. juni 2014, § 1, nr. 5x, om elektronisk leverede ydelser. Se momsforordningens artikel 7 og xbilag I, punkt 3, litra h),x samt afsnit D.A.6.2.8.12 om elektroniske ydelser x(ML § 21 c, stk. 1 og 3)x.

Messer og udstillinger

Messer og udstillinger er ikke omfattet af ML § 21 d, stk. 1, nr. 2, men i stedet af ML § 21. Se sag C-114/05, Gilian Beach Ltd. Se også afsnit D.A.6.2.7.3 og D.A.6.2.8.3 om adgang til arrangementer indenfor kunst, kultur, sport, mv. ML § 21, stk. 1 og afsnit D.A.6.2.8.10 om ydelser i forbindelse med arrangementer indenfor kultur, kunst, sport, mv. ML § 21, stk. 2.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
EU-domme
C-530/09, Inter-Mark Group	Sagen omhandlede leveringsstedet for ydelser, som bestod i midlertidigt at stille udstillings- og messestande til rådighed for kunder, som udstiller deres varer på messer-/udstillinger. Udstillerne på udstillinger/messer betalte arrangøren af udstillingen/messen for at deltage i heri. Vederlaget herfor dækkede arrangørens ydelser i form af forsyningsydelser, infrastruktur, medietjenester osv. Det var udstillernes eget ansvar at indrette og opstille egen stand på messen. Udstillerne kunne købe produktion og tilrådighedsstillelse af stande hos Inter-Mark Group. Inter-Mark Groups ydelser omfattede udarbejdelse af en plan for standen og dens udseende. Efter omstændighederne omfattede ydelserne også transport af delene til standen og montering af standen på det sted, hvor messen afholdes. EU-domstolen udtalte, at ydelser, som består i at konstruere og midlertidigt stille messe- eller udstillingsstande til rådighed var omfattet af begrebet "reklamevirksomhed" i momssystemdirektivets xdagældendex artikel 56, stk. 1, litra b, hvis standen anvendes til overbringelse af et budskab, der skal orientere offentligheden om eksistensen og kvaliteten af de varer eller ydelser, kunden udbyder med det formål at øge salget heraf eller er uløseligt forbundet med en reklamekampagne og er med til at overbringe reklamebudskabet (fx hvis standen støtter overbringelsen af et budskab, der orienterer offentligheden om eksistensen eller kvaliteten af varer/ydelser eller kan anvendes ved organiseringen af markedsføringsbegivenheder). Hvis standen derimod ikke opfylder disse betingelser, fandt EU-domstolen, at ydelsen efter omstændighederne enten kunne være omfattet af momssystemdirektivets dagældende artikel 52, litra a (ydelser i forbindelse med arrangementer indenfor kultur, sport, mv.) eller den dagældende artikel 56, stk. 1, litra g (udlejning af løsøregenstande).	Se præmis 19-21 Dommen er også omtalt i afsnit D.A.6.2.6.9 og D.A.6.2.8.10.
C-114/05, Gililan Beach Ltd.	Sagen omhandlede leveringsstedet for ydelser til udstillere på sejlsportsmesser, såsom stande og kommunikationsmidler, personale til modtagelse af besøgende samt leje og overvågning af udstillingsområderne. EF-domstolen svarede, at disse messeydelser er omfattet af det dagældende sjette direktivs artikel 9, stk. 2, litra c. Messeydelser er således ikke omfattet af begrebet "reklamevirksomhed" i momssystemdirektivets artikel 59, litra b.	Præmis 24-27. I SKM2006.450.SKAT udtalte SKAT på baggrund af EF-domstolens dom, at udstillinger og messer måtte høre under den dagældende ML § 18, stk. 1, nr. 1. Herved ændrede SKAT den tidligere praksis.
C-438/01, Design Concept S.A.	Sagen omhandlede leveringsstedet for opsætning, rengøring og transport af stande i forbindelse med messer. Det præjudicielle spørgsmål omhandlede, hvorvidt begrebet "reklamevirksomhed" også omfatter ydelser, som leveres indirekte til annoncøren, og faktureres til en tredjemand (formidler), der viderefakturerer til annoncøren, herunder om det har betydning ved vurderingen, om annoncøren fremstiller en vare eller ydelse og indregner omkostningen til reklameydelsen i prisen på varen eller ydelsen. EF-domstolen udtalte, at også tjenesteydelser, der leveres indirekte til annoncøren og faktureres til tredjemand er omfattet af begrebet "reklamevirksomhed" i det dagældende sjette direktivs artikel 9, stk. 2, litra e, andet led. Det er uden betydning, om annoncøren kan indregne omkostningen i en vare eller en ydelse, som annoncøren tilbyder.	Bemærk at karakteren af de omhandlede ydelser ikke i sig selv var genstand for et præjudicielt spørgsmål. EF-domstolen derfor lagde til grund at de omhandlede ydelser havde karakter af "reklameydelser".
C-108/00, SPI	Det præjudicielle spørgsmål omhandlede, om der ved "reklamevirksomhed" alene forstås ydelser, som leveres direkte til en afgiftspligtig annoncør og faktureres direkte til annoncøren af tjenesteyderen og ikke ydelser af samme art, som leveres indirekte til annoncøren og faktureres til tredjemand, der viderefakturer dem til ham. EF-domstolen svarede, at begrebet "reklamevirksomhed" i det dagældende sjette direktivs artikel 9, stk. 2, litra e, andet led også omfatter reklameydelser, der leveres indirekte til annoncøren og faktureres til tredjemand, der viderefakturer dem til ham.
C-69/92, Kommissionen mod Luxembourg	EF-domstolen udtalte, at det ikke er en ufravigelig betingelse, at leverandøren af ydelsen kan karakteriseres som et reklamebureau, for at ydelsen kan anses for at være "reklamevirksomhed". Det afgørende er, at ydelsen har til formål at sprede et budskab, som skal informere forbrugerne om en vares eller ydelses eksistens og kvaliteter med henblik på at forøge salget heraf. Begrebet omfatter også transaktioner, der er uløseligt forbundet med en reklamekampagne og derfor er med til at overbringe reklamebudskabet, eksempelvis fremstilling af reklamemateriale.	Præmis 16-19
Landsretsdomme
SKM2005.313.VLR	Et selskab, der drev akupunkturvirksomhed og behandling med lægeurter havde købt indspilning og produktion af en videofilm inkl. kopier i England. Videofilmen omhandlede bl.a. kræftbehandling, behandling mod blindhed og almindelig information. Den blev udleveret gratis til potentielle kunder. Landsretten anså ydelsen for at være en reklameydelse omfattet af den dagældende ML § 18, stk. 1, nr. 2.