Indhold
Dette afsnit beskriver, hvad kapitalafkastgrundlaget er, og kort, hvilke regnskabsposter der indgår i beregningen.
Afsnittet indeholder:
- Reglerne for opgørelse af kapitalafkastgrundlaget i VSL § 22 a, stk. 5-7
- Blandet benyttede aktiver
- Anpartsvirksomhed og konkurs
- Kontante beløb, fordringer, finansielle aktiver, herunder aktier og andelsbeviser
- Igangværende arbejde for fremmed regning og varelagre mv.
Reglerne for opgørelse af kapitalafkastgrundlaget i VSL § 22 a, stk. 5-7.
Kapitalafkastgrundlaget gøres op ved indkomstårets begyndelse. Hvis virksomheden er etableret i årets løb, skal kapitalafkastet gøres op på tidspunktet for virksomhedens start.
Kapitalafkastgrundlaget gøres op som værdien af samtlige erhvervsmæssige aktiver efter VSL § 22 a, stk. 5. Hvilke aktiver, der anses for erhvervsmæssige, afgøres efter de samme retningslinier som i virksomhedsordningen.
I kapitalafkastgrundlaget indgår fx
- erhvervsmæssigt benyttede grunde
- bygninger
- tekniske anlæg
- maskiner
- driftsmateriel
- inventar
- varelagre
- beholdninger, fx omkostnings- eller magasinvarer
- igangværende arbejde for fremmed regning
- aktiverede forsknings- og udviklingsomkostninger
- patenter
- licenser
- varemærker
- goodwill.
Endvidere kan en forholdsmæssig andel af blandet benyttede aktiver indgå. Se VSL § 22 a, stk. 6.
I kapitalafkastgrundlaget indgår ikke
- anpartsvirksomhed
- konkursindkomst
- kontante beløb, fordringer, finansielle aktiver, herunder aktier og andelsbeviser.
Se VSL § 22 a, stk. 7.
Se også
Se også afsnit
Reglerne om værdiansættelse af de erhvervsmæssige aktiver skal bruges ved opgørelse af afkastgrundlaget i forhold til kapitalafkastordningen. Se VSL § 8, stk. 2, 1.-3. pkt. Værdiansættelsen finder derfor sted på samme måde som i virksomhedsordningen bortset fra, at virksomhedens gæld ikke fragår ved opgørelsen.
Bemærk
Igangværende arbejder for fremmed regning indgår alene med nettoværdien, hvilket betyder, at forudbetalinger reducerer værdien.
Igangværende arbejder for fremmed regning, varelagre og varedebitorer, indgår alene i det omfang, denne værdi overstiger værdien af varekreditorer.
Bortset herfra går gæld ikke fra i kapitalafkastgrundlaget efter kapitalafkastordningen. Det er modsat i virksomhedsordningen, hvor kapitalafkastgrundlaget opgøres netto.
Eksempel på opgørelse af kapitalafkastgrundlaget
| Goodwill |
|
|
350.000 kr. |
| Fast ejendom |
|
|
900.000 kr. |
| Driftsmidler |
|
|
150.000 kr. |
Blandet benyttede driftsmidler, erhvervs-
mæssig andel |
|
|
200.000 kr. |
| Igangværende arbejder for fremmed regning |
300.000 kr. |
|
|
| Forudbetalinger på de igangværende arbejder |
100.000 kr. |
|
|
Igangværende arbejder opgjort
til nettoværdien |
200.000 kr. |
200.000 kr. |
|
| Varelagre |
|
400.000 kr. |
|
| Varedebitorer |
|
300.000 kr. |
|
Værdi af igangværende arbejder, varelagre
og varedebitorer |
|
900.000 kr. |
|
| Varekreditorer |
|
400.000 kr. |
|
Igangværende arbejder, varedebitorer,
varelagre overstiger varegæld |
|
500.000 kr. |
500.000 kr. |
| Kapitalafkastgrundlag |
|
|
2.100.000 kr. |
Se også
Se også afsnit C.C.5.2.9.3 om opgørelse af kapitalafkastgrundlaget i virksomhedsordningen.
Blandet benyttede aktiver
Aktiver, der både benyttes til erhvervsmæssige og private formål, skal regnes med ved opgørelsen af afkastgrundlaget i kapitalafkastordningen til den værdi af aktivet, der forholdsmæssigt svarer til den erhvervsmæssige anvendelse. Det gælder for de aktiver, som kan indgå i virksomhedsordningen efter VSL § 1, stk. 3, 1.-5. pkt. Se VSL § 22 a, stk. 6.
Se også
Se også afsnit C.C.5.2.2.6 om blandet benyttede aktiver.
Anpartsvirksomhed og konkurs
Aktiver, hvor indkomsten beskattes efter anpartsreglerne i PSL § 4, stk. 1, nr. 10 og 12, indgår ikke i kapitalafkastgrundlaget.
Aktiver, hvor indkomsten er konkursindkomst efter KKSL § 6, indgår heller ikke i kapitalafkastgrundlaget.
Se også
Se også afsnit
Kontante beløb, fordringer, finansielle aktiver, herunder aktier og andelsbeviser
Disse beløb indgår ikke i kapitalafkastgrundlaget:
- Kontante beløb
- Fordringer
- Aktier eller andre finansielle aktiver.
Men der er disse undtagelser:
- Fordringer, der er erhvervet ved salg af varer og tjenesteydelser indgår dog, når det drejer sig om varedebitorer mv. Når varedebitorer mv. indgår i kapitalafkastgrundlaget, skyldes det, at disse fordringer kan indgå i virksomhedsordningen og typisk vil være uforrentede. Hvis de blev holdt uden for kapitalafkastordningen, ville der være virksomheder, som i øvrigt ikke havde behov for at være omfattet af virksomhedsordningen, der ville være nødt til at bruge den for at kunne beregne kapitalafkast af varedebitorerne mv.
- Andele i foreninger omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 3 og 4. Disse andele indgår i kapitalafkastgrundlaget i forhold til kapitalafkastordningen, selv om den selvstændige ikke driver næring med andelene. Den selvstændigt erhvervsdrivende kan vælge, om de nævnte andele skal indgå i kapitalafkastgrundlaget. Han eller hun kan fx lade en eller flere af andelene indgå i grundlaget, mens andre andele holdes udenfor. Valgfriheden betyder, at den selvstændige fx kan lade andele, som er erhvervet i indkomståret 2010, indgå i kapitalafkastgrundlaget, mens andele, som er erhvervet i indkomståret 2009 eller tidligere indkomstår, ikke indgår i kapitalafkastgrundlaget.
Bemærk
Begrundelsen for, at finansielle aktiver som hovedregel ikke indgår i kapitalafkastgrundlaget er, at
- afkast af finansielle aktiver oftest er kapitalindkomst
- der kunne forekomme en oppustning af kapitalafkastgrundlaget, fordi gæld som hovedregel ikke kan fradrages i kapitalafkastgrundlaget.
Se også
Se også afsnit C.C.5.3.1.2.3 om hovedreglen om, at gæld ikke indgår i kapitalafkastgrundlaget.
Igangværende arbejde for fremmed regning, varelagre og varedebitorer
Igangværende arbejder for fremmed regning indgår alene med nettoværdien, hvilket betyder, at forudbetalinger reducerer værdien.
Igangværende arbejder for fremmed regning, varelagre og varedebitorer indgår alene i det omfang, denne værdi overstiger værdien af varekreditorer.