Indhold
Dette afsnit handler om de krav der gælder for en anmodning om aktindsigt efter offentlighedsloven (OFL).
Afsnittet indeholder:
- Identifikationskravet
- Vejledningspligten
- Oversigt over udtalelse fra Folketingets Ombudsmand
Identifikationskravet
En anmodning om aktindsigt efter offentlighedsloven skal indeholde oplysninger, som er nødvendige for at myndigheden kan identificere den sag eller de dokumenter, der ønskes aktindsigt i, og en angivelse af det tema, som sagen eller dokumenterne vedrører. Se OFL § 9, stk. 1, nr. 1 og 2.
Kravet om at der skal være angivet et tema gælder ikke, hvis der i anmodningen er oplyst et journalnummer.
Selvom anmodningen opfylder identifikationskravet, kan myndigheden afslå at behandle anmodningen, hvis behandlingen skønnes at nødvendiggøre et uforholdsmæssigt ressourceforbrug. Se OFL § 9, stk. 2, nr. 1.
Denne mulighed gælder dog ikke, hvis det er pressen eller andre med en "særlig interesse", der anmoder om aktindsigt. Dette følger af bemærkningerne til offentlighedsloven.
Det følger også af god forvaltningsskik, at der bør udvises tilbageholdenhed med at afslå anmodninger fra pressen. Se FOB 1995, 244 om aktindsigt i en liste over selskabstømmere.
Der er tale om et uforholdsmæssigt ressourceforbrug, hvis behandlingen skønnes at tage 25 timer, svarende til mere end 3 fulde arbejdsdage. Der skal dog indlægges en vis margin, da der er tale om et skønnet tidsforbrug. Og myndigheden skal, ved dialog med anmoderen, først forsøge at få præciseret anmodningen, så tidsforbruget ikke vil overstige 25 timer. ►Myndigheden skal endvidere informere om, hvis konsekvensen af manglende præcisering er et afslag på aktindsigt. Se FOB 2014, 22.◄
Myndigheden kan også afslå at behandle en anmodning om aktindsigt, selv om identifikationskravet er opfyldt, hvis det må antages, at anmodningen skal tjene et retsstridigt formål eller lignende. Se OFL § 9, stk. 2, nr. 2.
Denne bestemmelse omfatter også de tilfælde, hvor anmodningen har til formål at forfølge eller genere myndighedens ansatte eller privatpersoner (chikane). Bestemmelsen vil dog kun finde anvendelse i ganske særlige tilfælde, idet offentlighedslovens klare og grundlæggende udgangspunkt er, at der er adgang til aktindsigt i navnene på ansatte i den offentlige forvaltning. ►Se FOB 2014, 18 om aktindsigt i navne på medarbejdere, der havde behandlet en konkret sag.◄
Offentlighedsloven indeholder ikke yderligere indholdsmæssige eller formmæssige krav til anmodningen. Det betyder eksempelvis, at der ikke kan stilles krav om skriftlighed eller begrundelse. En anmodning om aktindsigt, der modtages pr. telefon, skal derfor behandles og afgøres som en skriftlig anmodning.
Vejledningspligten
Efter forvaltningslovens almindeligt gældende sagsbehandlingsregler skal myndigheden i nødvendigt omfang vejlede om, hvilke oplysninger der er nødvendige i det enkelte tilfælde. Se FVL § 7, stk. 1.
Oversigt over udtalelser fra Folketingets Ombudsmand
Skemaet viser relevante udtalelser på området:
Udtalelser fra Ombudsmanden
|
Udtalelsen i stikord
|
Yderligere kommentarer
|
Udtalelse fra Ombudsmanden
|
►FOB 2014, 22◄
|
►Myndigheden må gerne rette henvendelse til anmoderen for at få præciseret en anmodning. Anmoderen skal informeres om konsekvensen af en manglende præcisering.◄
|
|
►FOB 2014, 18◄
|
►Der skal gives aktindsigt i navne på ansatte i den offentlige forvaltning, og der kan kun gøres undtagelse fra dette under særlige omstændigheder og efter en helt konkret vurdering.◄
|
|
FOB 1995, 244
|
Det følger af god forvaltningsskik, at der bør udvises tilbageholdenhed med at afslå anmodninger fra pressen, der omfatter alle sager af en bestemt art eller alle sager inden for en bestemt periode.
|
|