Indhold

Dette afsnit handler om afgrænsning af den type sager, der er omfattet af forvaltningsloven.

Afsnittet indeholder:

• Afgørelsessager
• Sager, der ikke er omfattet af loven
• Afgjorte straffesager.

Afgørelsessager

Forvaltningsloven gælder for anmodninger om aktindsigt i afgørelsessager, dvs. sager hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed. Se FVL § 2, stk. 1.

Ved afgørelser forstås konkrete retsakter, der fastsætter, hvad der er eller skal være ret i et foreliggende tilfælde.

Sager, der ikke er omfattet af loven

Loven gælder ikke for sager om

• faktisk forvaltningsvirksomhed
• processuelle beslutninger
• indstillinger og høringsudtalelser til en anden myndighed
• tjenestebefalinger og almindelige beslutninger om tjenstlige forhold
• generelle retsakter
• indgåelse af kontraktforhold og andre privatretlige dispositioner. Se afsnit A.A.2 Afgørelse kontra vejledning (begrebsafklaring).

Reglerne om aktindsigt gælder heller ikke for verserende straffesager, herunder administrative straffesager på skatteministeriets område. Se FVL § 11, stk. 1. For aktindsigt i verserende straffesager gælder forsvarerbistandsloven.

For at der er tale om en administrativ straffesag, må det kræves, at den kompetente myndighed har taget konkrete skridt til at behandle sagen som straffesag, dvs. at sagen er udvalgt og journaliseret som ansvarssag. Se afsnit A.C.3.4.7.

Om den sigtedes og forsvarerens adgang til materiale under sagen henvises til afsnit A.C.3.3.4 Aktindsigt for forsvarer og sigtede.

Afgjorte straffesager

En part i en straffesag kan dog opnå aktindsigt efter særlige regler, når sagen er afgjort. Se FVL § 18.

I modsætning til hovedreglen om, at anmodninger om aktindsigt ikke skal være begrundet, er det efter denne bestemmelse en betingelse, at parten kan anføre væsentlige grunde til støtte for ønsket om aktindsigt.

Denne betingelse vil eksempelvis være opfyldt, hvis der er en begrundet formodning om, at aktindsigt vil sætte en part i stand til at gøre et erstatningsansvar gældende over for sigtede eller tiltalte i sagen, eller hvis denne part herved vil kunne godtgøre, at der er begået en fejl ved straffesagens behandling. Det vil endvidere kunne tillægges betydning, om den pågældende part vil kunne skaffe sig oplysningerne på anden måde.