Indhold

Dette afsnit beskriver skatteberegning for mellemperioden, når

  • afdøde har henlagt til konjunkturudligning efter VSL afsnit II
  • dødsboet er skattefritaget
  • dødsboet skiftes i forbindelse med dødsfaldet.

Afsnittet indeholder:

  • Dødsboer omfattet af reglen
  • Regel
  • Procent for konjunkturudligningsskat
  • Eksempel.

Se afsnit C.E.14 om definition af mellemperioden.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter dødsboer, der skiftes i forbindelse med dødsfaldet og er omfattet af DBSL afsnit II, kapitel 4 (dødsboer, der er skattefritaget).

Se afsnit C.E.3.1.5 om, hvornår et dødsbo er skattefritaget.

Regel

Tidligere betalt konjunkturudligningsskat, der svarer til beskattet henlæggelse til konjunkturudligning i mellemperioden, indgår i opgørelsen af de foreløbige indkomstskattebeløb, når der beregnes restskat eller overskydende skat for mellemperioden. Se DBSL § 15, stk.3.

Se også

Se afsnit

  • C.E.12.1.2.2.1 om obligatorisk afsluttende ansættelse for mellemperioden, når afdøde har henlagt til konjunkturudligning
  • C.E.12.1.2.2.2 om indkomstopgørelse for mellemperioden, når afdøde har henlagt til konjunkturudligning
  • C.E.12.1.2.5 om beskatningen, når begge ægtefæller dør i samme indkomstår
  • C.E.12.1.2.6 om beskatningen, når den længstlevende ægtefælle har drevet afdødes virksomhed forud for dødsåret
  • C.E.12.1.2.7 om beskatningen, når afdøde har drevet den længstlevende ægtefælles virksomhed forud for dødsåret
  • C.E.12.1.2.9 om beskatningen, når én af flere virksomheder indgår i dødsboet
  • C.E.12.4 om beskatningen, når afdødes særbo skiftes, mens fællesboet er udleveret til længstlevende ægtefælle efter reglerne om uskiftet bo.

Procent for konjunkturudligningsskat

For de indkomstår, hvor afdøde har henlagt til konjunkturudligning, er der betalt foreløbig konjunkturudligningsskat. Se VSL § 22 b, stk. 2.

Skemaet viser, hvilke procenter der har været gældende for indkomstårene, siden konjunkturudligningsordningen blev indført med virkning for indkomståret 1993:

Indkomstår

Konjunkturudlignings-skatteprocent

1993-1998

34

1999-2000

32

2001-2004

30

2005-2006

28

2007

25

2014

24,5 

2015

23,5

2016 og senere

22

Eksempel

Eksemplet viser, hvordan tidligere betalt konjunkturudligningsskat indgår i de foreløbige indkomstskatter, når der er henlagt i forskellige indkomstår. Der er i eksemplerne set bort fra afdødes øvrige indtægter og fradrag i mellemperioden.

Der er følgende forudsætninger i eksemplet:

  • Dødsfaldet er sket i 2014.
  • Ved udgangen af indkomståret før dødsåret har afdøde følgende henlæggelser inklusiv den tilhørende konjunkturudligningsskat:
    • Henlæggelse beskattet med 30 procent konjunkturudligningsskat 135.000 kr.
    • Henlæggelse beskattet med 28 procent konjunkturudligningsskat 150.000 kr.
    • Henlæggelse beskattet med 25 procent konjunkturudligningsskat 100.000 kr.

Henlæggelse efter fradrag af grundbeløb

Henlæggelse

Grundbeløb

Skattepligtig del

Henlæggelse beskattet med 30 procent konjunkturudligningsskat

135.000

135.000

0

Henlæggelse beskattet med 28 procent konjunkturudligningsskat

150.000

20.000

130.000

Henlæggelse beskattet med 25 procent konjunkturudligningsskat

100.000

 

100.000

Samlet henlæggelse

385.000

 

 

Grundbeløb 2010 reguleret til 2013 (dødsåret)

-155.000

155.000

 

Skattepligtig del af henlæggelse, der skal indgå i mellemperiodens skattepligtige indkomst

230.000

 

230.000

 

Konjunkturudligningsskat svarende til beskattet beløb

 

28 procent af 130.000

36.400

25 procent af 100.000

25.000

Konjunkturudligningsskat, der indgår i skatteberegningen som en del af de foreløbige indkomstskatter

61.400