Indhold

Ændringer vedrørende et forsikringsdokument, der tidligere er stemplet efter STEMPAL, er stempelpligtigt efter de samme regler som for nyoprettede dokumenter. Se STEMPAL § 1 og § 5.

Der kan forekomme hel, delvis og ingen identitet. Dokumentet er stempelfrit, hvis det er omfattet af endten STEMPAL § 10, stk. 2 eller stk. 3. Hel identitet kan endvidere forekommer ved den samtidige oprettelse af flere dokumenter, idet disse stemples som om samtlige bestemmelser havde været optaget i et dokument, jf. STEMPAL § 10, stk. 1.

Er der tale om delvis identitet, dvs. at kun en del af retsforholdet vedrører samme parter/samme genstand skal der forskelsstemples for den del, der ikke er omfattet af identiteten, jf. STEMPAL § 10, stk. 2, 2. pkt.

Foreligger der ingen identitet mellem dokumenterne, skal dokumenterne stemples fuldt ud, jf. stempling af forskellige retsforhold i STEMPAL § 9.

Dette afsnit beskriver, hvornår der skal betales afgift som følge af ændringer i stemplede forsikringsdokumenter.

Afsnittet indeholder:

  • Betaling af afgift af ændring vedrørende et stemplet forsikringsdokument H.3.6.1
  • Forhøjelse af forsikringssum H.3.6.2
  • Forhøjelse af præmie H.3.6.3
  • Indeksregulerede forsikringer H.3.6.4
  • Udskiftning af den forsikrede genstand/af den forsikrede interesse H.3.6.5
  • Udvidelse af den forsikrede genstand/forsikrede interesse H.3.6.6
  • Indtræden af nye parter i et bestående forsikringsforhold H.3.6.7
  • Selskabers omstrukturering H.3.6.8