Afsnittet indeholder:
- Leverandøren kan afvise en formodning
- Skattemyndighederne kan afvise en formodning.
Leverandøren kan afvise en formodning
Såfremt en leverandør leverer en ydelse opført i artikel 58 i Momssystemdirektivet som ændret ved Direktiv 2008/8/EF (ML § 21 c (som ændret ved lov nr. 554 af 2. juni 2014)), kan leverandøren afvise en formodning omtalt i momsforordningens artikel 24a (telefonbokse, telefonkiosker, wi-fi-hotspot og internetcaféer mv.) eller i momsforordningens artikel 24b, litra a, b) eller c) (leverancer via fastnet, mobilnet og dekodere eller lignende) på grundlag af tre separate beviser. Beviserne må ikke være indbyrdes modstridende og skal angive, at kunden er etableret, har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted et andet sted. Se Momsforordningens afsnit artikel 24d, stk. 1.
Ved afvisning af en formodning efter momsforordningens artikel 24d, stk. 1, tjener navnlig beviserne i momsforordningens artikel 24f som beviser. Se D.A.6.2.3.5.1.2.2.
Se også
Se også:
Skattemyndighederne kan afvise en formodning
En skattemyndighed kan afvise formodninger, der er fremsat i henhold til momsforordningens artikel 24a (telefonbokse, telefonkiosker, wi-fi-hotspot og internetcaféer mv.), eller 24b (leverancer via fastnet, mobilnet og dekodere eller lignende samt andre leverancer af elektroniske leverede ydelser, teleydelser og radio- og tv-spredningstjenester), når der er tegn på fejlagtig anvendelse eller misbrug fra leverandørens side. Se momsforordningens artikel 24d, stk. 2.
Bemærk, at i modsætning til leverandøren kan skattemyndighederne også afvise formodninger efter momsforordningens artikel 24b, litra d) (Andre leverancer af elektroniske leverede ydelser, teleydelser samt radio- og tv-spredningstjenester). Se evt. D.A.6.2.3.5.1.2.2.