Rettigheder og byrder, der knytter sig til en fast ejendom, kan have stor indflydelse på ejendommens værdi.

Dette gælder både, hvis der er tale om rettigheder og forpligtelser, der er stiftet ved offentlig regulering eller ved en privat aftale.

Ordet "byrde" bruges i vurderings sammenhæng ofte om en forpligtelse, der er tinglyst på en ejendom.

Regel

Ved ansættelsen af ejendomsværdi og grundværdi skal Vurderingsmyndigheden tage hensyn til rettigheder og byrder af offentligretlig karakter. Se VUL § 10, stk. 1 og 2, og VUL § 13, stk. 2 og 3.