Indhold

Dette afsnit handler overordnet om, hvornår en selvstændigt erhvervsdrivendes kørselsudgifter, kan anses for erhvervsmæssige og dermed fradragsberettigede driftsudgifter efter SL § 6, stk. 1, litra a.

Afsnittet indeholder

• Regel
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Den selvstændigt erhvervsdrivende bruger virksomhedsordningen

Hvis den selvstændigt erhvervsdrivende anvender virksomhedsordningen, se afsnit C.C.5.

Den selvstændigt erhvervsdrivende bruger ikke virksomhedsordningen

Hvis den selvstændige ikke bruger virksomhedsordningen, kan han eller hun trække udgifter i forbindelse med sin erhvervsmæssige kørsel fra som driftsudgift, hvis udgiften opfylder de almindelige betingelser for at kunne anses for en driftsudgift efter SL § 6, stk. 1, litra a.

I TfS 1996, 663 HRD fik en gartner fuld fradragsret for sine kørselsudgifter fra gartneriet, hvor han også boede, og til grønttorvet, hvortil han transporterede sine grøntprodukter for at sælge dem. Højesteret fandt, at gartnerens udgift til transport af produkterne fra gartneriet til grønttorvet var det overordnede formål med transporten - og ikke transporten af ham selv som person - og anså derfor transporten for en forudsætning for salget af produkterne og dermed for erhvervelsen af hans indkomst som gartner.

I SKM2008.338.LSR var det afgørende formål med udgifterne til kørsel at transportere personen. Den skattemæssige behandling af de erhvervsmæssige kørselsudgifter blev derfor behandlet efter LL § 9 B og ikke af SL § 6, stk. 1, litra a, hvilket forudsætningsvis fremgår af afgørelsen. I sagen blev en pantebrevsadministrator nægtet yderligere fradrag for parkeringsudgifter efter SL § 6, stk. 1, litra a, fordi også denne udgift blev anset for indeholdt i satserne, jf. LL § 9 B, som den selvstændigt erhvervsdrivende havde anvendt i den konkrete sag.

I SKM2006.85.ØLR blev en virksomhedsrådgiver nægtet fradrag for udgifter til kørsel og broafgift efter SL § 6, stk. 1, litra a, fordi målet for hendes kørsel var et møde i en forening, hvor hun var bestyrelsesmedlem, men ikke modtog løn for sit arbejde. Derfor blev udgiften ikke anset for afholdt for at sikre, erhverve og vedligeholde indkomsten, jf. SL § 6 a.

I SKM2009.753.BR var udgifter til kørsel til kurser, hvis indhold var af en så generel karakter, at selve kursusudgiften ikke blev anset for fradragsberettiget, men - i lighed med kursusudgifterne - anset for en privat, ikke-fradragsberettiget omkostning. Se SL § 6 in fine.

I SKM2013.21.BR blev udgifter til kørsel til kurser, hvis indhold blev anset for at være egentlig uddannelse, så kursusudgiften ikke blev anset for fradragsberettiget som driftsudgift efter SL § 6, stk. 1, litra a, i konseklvens heraf nægtet fradrag og anset for en privat ikke fradragsberettiget omkostning, jf. SL § 6 in fine.

Se også

Se også afsnit C.A.4.3.3.3.1 med hensyn til afgrænsningen mellem SL § 6, stk. 1, litra a, og LL § 9 B.

Bemærk

Reglerne i SL § 6, stk. 1, litra a, hjemler fradrag, hvis den erhvervsmæssige transport er det overordnede formål, hvorimod LL § 9 B bruges i de tilfælde, hvor persontransporten er det afgørende.

Bemærk

Kørsel mellem hjem og fast arbejdssted er i udgangspunktet en privat, ikke fradragsberettiget udgift, som dog er fradragsberettiget efter reglerne i LL § 9 C. Se afsnit C.A.4.3.3.1.

Se også

Se også afsnit C.C.2.2.2.5 Udgifter til rejse, reklame og repræsentation.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området: