Indhold

Dette afsnit handler om oplysningspligter efter opfordring der kan pålægges selvstændige erhvervsdrivende og alle juridiske personer. Endvidere omtales borgeres (den skattepligtige lønmodtagers) oplysningspligt.

Afsnittet indeholder:

• Oplysningspligt uden opfordring
• Oplysningspligt efter opfordring
• Tavshedspligt
• Borgeres oplysningspligt.

Oplysningspligt uden opfordring

Oplysningspligt uden opfordring, også kaldet automatisk indberetningspligt, pålægger arbejdsgivere, den finansielle sektor, forsikringsselskaber, arbejdsmarkedssammenslutninger m.fl. pligt til at indberette oplysninger til SKAT om løn, renter, pensioner, kontingenter mv. Se afsnit A.B.1.2.2.

Oplysningspligt efter opfordring

I forbindelse med konkret ligning og kontrol kan SKAT ad hoc opfordre selvstændige erhvervsdrivende og alle juridiske personer til at give oplysninger i et nærmere angivet omfang til brug for ligningen af den skattepligtige. SKAT kan både pålægge den oplysningspligtige og tredjemand at sende oplysningerne.

Tavshedspligt

I det omfang oplysningspligten er omfattet af skattekontrollovens bestemmelser, kan den, der pålægges oplysningspligt, ikke påberåbe sig en eventuel tavshedspligt, medmindre den pågældende oplysning er omfattet af en særlig hemmeligholdelsespligt, som fx påhviler Danmarks Statistik og Værdipapircentralen.

De generelle tavshedspligtsbestemmelser der er omfattet af straffelovens §§ 152 - 152 e viger for skattekontrollovens oplysningsbestemmelser. Kernen i straffelovens bestemmelser om brud på tavshedspligten er, at personer, der er underlagt en tavshedspligt, ikke uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger.

Eksempel

Når fx skatte- og afgiftslovgivningen pålægger en person, der i øvrigt har tavshedspligt, en pligt til at udlevere relevante oplysninger, er der ikke tale om uberettiget videregivelse eller udnyttelse af fortrolige oplysninger.

Borgeres oplysningspligt

Enhver skatteyder har pligt til af egen drift at selvangive sin indkomst, uanset om den er positiv eller negativ, og det ligger i naturlig forlængelse af denne pligt, at skatteyder fremlægger dokumentation for, at de afgivne oplysninger er korrekte. Se SKL § 1.

SKAT kan som led i udøvelsen af sine almindelige forvaltnings- og kontrolopgaver anmode om oplysninger hos borgeren (den almindelige lønmodtager) til brug for ligningsarbejdet, herunder kontrol af de selvangivne oplysninger. Se SKF § 1 ogSKL § 1.

Der ikke hjemmel til at anvende tvang for at få borgeren til at afgive oplysninger. Hvis oplysninger har væsentlig betydning for skatteligningen kan SKAT rette henvendelse til tredjemand, hvis denne har oplysningspligt efter SKL.