Indhold

Dette afsnit introducerer EBIT-reglen.

Afsnittet indeholder:

  • Definition
  • Hvilke selskaber er omfattet af EBIT-reglen
  • Ikke omfattet: Livsforsikringsselskaber.

Definition

Den skattepligtige indkomst før nettofinansieringsudgifter for selskaber kaldes også EBIT-indkomsten (earnings before interest and taxes eller indkomst før renter og skat).

EBIT-modellen for fradragsbeskæring er et maksimum for, hvor stor en del af selskabets indtjening før renter og skat (EBIT) selskabet kan nedbringe med renteudgifter mv. EBIT-indkomsten kan maksimalt nedsættes med 80 pct. som følge af nettofinansieringsudgifter efter eventuel fradragsbeskæring efter SEL § 11 B.

EBIT-modellen er et supplement til reglerne om beskæring af rentefradrag (renteloft) i SEL § 11 B. Se afsnit C.D.2.4.4.2.

De selskaber, der er omfattet af EBIT-reglen, er de samme selskaber, som er omfattet af SEL § 11 B.

Nettofinansieringsudgifterne defineres på samme måde som i SEL § 11 B.

Hvilke selskaber er omfattet af reglerne

Selskaber, der er omfattet af

er omfattet af reglerne. Se SEL § 11 C, stk. 1, 1. pkt.

Ikke omfattet: Livsforsikringsselskaber 

SEL § 11 C, stk. 1 og 2, omfatter ikke livsforsikringsselskaber. Se SEL § 11 C, stk. 3. Et livsforsikringsselskab kan som administrationsselskab i en sambeskatning fremføre beskårne nettofinansieringsudgifter. De beskårne nettofinansieringsudgifter kan ikke modregnes i livsforsikringsselskabets indkomst. Livsforsikringsselskaber er således fritaget for EBIT-reglen, ligesom de er fritaget for renteloftet.