Indhold
I dette afsnit beskrives certifikattabsforsikringen og dens skattemæssige behandling.
Afsnittet indeholder:
- Definition: Certifikattabsforsikring
- Hvilken type forsikring?
- Den skattemæssige behandling
- Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.
Definition: Certifikattabsforsikring
Certifikattabsforsikring er en erhvervsudygtighedsforsikring, der dækker en pilot mod
- tab af certifikat og
- pålæg af begrænsninger i udøvelsen af de rettigheder, der er tildelt i kraft af flyvecertifikatet, som er en følge af sygdom eller legemsskade, der kan anses for kronisk.
Hvilken type forsikring?
Der er som regel tale om forsikringer, hvor arbejdsgiveren betaler præmien, mens arbejdstageren (piloten) er den forsikrede.
Certifikattabsforsikringer anses for syge- og ulykkesforsikringer. Se LSRM 1976.83 LSR.
Den skattemæssige behandling
Hvis forsikringen ejes af piloten, vil den skattemæssigt blive behandlet efter reglerne i PBL § 53 A, jf. afsnit C.A.10.4.2.3.2.6 og C.A.10.4.2.3.4.
Hvis forsikringen ejes af en anden end piloten, så skal den skattemæssigt behandles efter reglerne i statsskatteloven, jf. afsnit C.A.10.4.2.7 og C.A.10.4.3.17.
I ordninger, der er oprettet med SAS som arbejdsgiver, anses selskaberne for at være ejere af ordningerne.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT- meddelelser med videre
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT- meddelelse
|
Afgørelsen i stikord
|
Yderligere kommentarer
|
Landsskatteretskendelser
|
LSRM 1976.83.LSR
|
Trafikflyvers særlige erhvervsudygtighedsforsikring anerkendt som syge- og ulykkesforsikring (som dengang var fradragsberettiget).
|
|