Indhold

Dette afsnit beskriver de særlige og lempeligere regler, der gælder for kunstmalere og billedhuggere, hvorefter de ikke har pligt til at tage værdien af færdige, men ikke solgte, værker ved indkomstårets udgang til indtægt, hvad varelagerloven ellers foreskriver.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Valgfrihed
  • Reglens betydning
  • Virksomheder omfattet af reglen
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Kunstnere har ikke pligt til at bruge reglerne i varelagerloven på deres lager af færdige, men endnu ikke solgte, værker ved indkomstårets udgang.

Valgfrihed

Kunstnere kan imidlertid vælge at bruge reglerne i varelagerloven, hvorefter de tager svingninger i værdien af fuldendte, men ikke solgte, værker i betragtning efter rimelige vurderinger.

Hvert enkelt værk bør vurderes konkret, og vurderingen må aldrig udgøre mindre end fremstillingsudgifterne. Se princippet i SKDM 1973, 120, hvor en kunstmaler ved at skænke sine kunstværker til ophængning i et kommunalt museum, blev skattepligtig af et beløb, der svarede til værkernes fremstillingsudgifter, som han havde fratrukket i sin indkomstopgørelse.

Betydning af reglen

Det betyder, at kunstnere som regel kan vente med at indtægtsføre værdien af deres værker, indtil de er solgt og leveret til køberen, mens de fradragsberettigede udgifter kan trækkes fra straks.

Værkerne indgår fortsat i den kunstneriske virksomhed og dermed i varelageret i det omfang, de er til salg. Dette beror på en konkret vurdering, men kunne ytre sig ved at de medtages på udstillinger med henblik på at blive solgt. Se SKM2013.39 SR.

På den måde gælder der lempeligere periodiseringsregler for kunstnere, fordi der er taget hensyn til de svingende indtægter, som kunstnere ofte har, samtidig med at de slipper for at administrere og værdiansætte deres beholdning af færdige endnu ikke solgte kunstværker ved indkomstårets udgang.

Se også

Se også Kunstnere og skat på www.skat.dk og søg inden for "Kunstnere og skat".

Bemærk

Den skatteretlige bedømmelse af kunstneres driftsomkostninger er den samme som den, der foretages for andre grupper af selvstændigt erhvervsdrivende.

Det samme gælder sondringen mellem selvstændigt erhvervsdrivende og lønmodtagere.

 

Se også

Se også afsnittene

  • C.C.1.2 om afgrænsningen over for lønmodtagere og honorarmodtagere   
  • C.C.1.3 om sondringen mellem ikke erhvervsmæssig virksomhed, også kaldet hobbyvirksomhed
  • C.C.1.3.2.6 om sondringen mellem ikke erhvervsmæssig virksomhed, også kaldet hobbyvirksomhed, i relation til kunstnerisk virksomhed

Virksomheder omfattet af reglen

Reglen gælder personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed som kunstmaler eller billedhugger.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelsesamt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

SKAT

SKM2013.39.SR Et kunstværk blev anset for at indgå i den kunstneriske virksomhed, selv om det først blev solgt flere år efter, at det var udstillet første gang. Indkomsten fra salget blev derfor anset for skattepligtig efter SL § 4.

SKDM 1973, 120

Skattedepartementet fastslog, at en kunstner ved at skænke sine kunstværker til ophængning på et kommunalt museum, var skattepligtig af et beløb, der svarede til de afholdte og fratrukne udgifter til værkernes fremstilling.