Indhold

Afsnittet indeholder:

  • Alderskrav for deltagelse og adgang
  • Antal deltagere
  • Offentlighed

Alderskrav for deltagelse og adgang

Deltagende spillere i en offentlig hasardspilsturnering skal være fyldt 18 år. Se POKL § 2.

Kun personer over 18 år må få adgang til de lokaler, hvor der afholdes en offentlig hasardspilsturnering. Se POKL § 3.

Antal deltagere

Der skal deltage mindst 10 spillere i en offentlig hasardspilsturnering fra spillets begyndelse. Hvis der ikke er mindst 10 spillere til stede fra turneringens start, må turneringen ikke gennemføres. Se hjemlen i POKL § 4.

Offentlighed

Alle personer, som er fyldt 18 år, skal som udgangspunkt have adgang til at deltage i en offentlig hasardspilsturnering. Det er ikke tilladt at afvikle offentlige pokerturneringer for en afgrænset lukket personkreds, som fx en forenings medlemmer.

Den ansvarlige bevillingshaver kan dog fx nægte enkeltpersoner adgang til at deltage. Dette kan ske, når der er grund til at formode, at en person vil snyde under spillet eller opføre sig i strid med almindelige ordensregler. Bevillingshaveren vil også være berettiget til at bortvise personer i sådanne tilfælde.