Indhold

Afsnittet indeholder:

  • Fælles krav til oplysninger på lodsedlen når der søges om tilladelse og ved anmeldelse.
  • Yderligere krav til oplysninger på lodsedlen, ved et almennyttigt lotteri, hvortil der søges om tilladelse.
  •  Lotterier hvor der ikke anvendes lodsedler.

Fælles krav til oplysninger på lodsedlen, når der søges om tilladelse og ved anmeldelse

Følgende oplysninger skal fremgå af lodsedlen inden deltageren betaler indsatsen

  • arrangørens navn og hjemsted
  • det almennyttige lotteris formål
  • prisen for at deltage
  • det samlede antal lodder i det almennyttige lotteri
  • gevinsternes antal, art og værdi i kr. ekskl. afgifter
  • hvornår det almennyttige lotteri afholdes
  • hvornår lodtrækningen foretages
  • hvor og hvornår lodtrækningens resultat bliver meldt ud (ved forhåndstrukne lodder til almennyttigt lotteri, kan dette ske ved en meddelelse om, hvor mange lodder, der blev solgt, en specifikation af, hvor mange gevinstgivende lodder, der blev indløst, samt deres fordeling i de enkelte præmiegrupper)
  • sted og sidste frist for gevinstudleveringen, samt
  • hvor og hvornår et revideret regnskab for det almennyttige lotteri bliver offentliggjort (er offentligt tilgængeligt).

Yderligere krav til oplysninger på lodsedlen, ved et almennyttigt lotteri, hvortil der skal søges om tilladelse

Ud over de fælles krav til oplysninger, som er beskrevet i afsnittet ovenfor, skal det , hvis der er tale om et almennyttigt lotteri, hvortil der skal søges om tilladelse, fremgå af lodsedlen:

  • datoen for tilladelsens udstedelse,
  • hvilke politikredse, tilladelsen gælder for (forhåndstrukne lodder med pengegevinster).

Lotterier, hvor der ikke anvendes lodsedler

Oplysningerne skal fremgå af et skriftligt opslag, vejledning, via hjemmeside, tekst-tv eller lignende. Hvis der benyttes en vejledning, skal den som udgangspunkt udleveres til deltageren. I særlige tilfælde vil et opslag af vejledningen være tilstrækkeligt for deltageren.