Dette afsnit beskriver praksis om, hvornår landbrugsvirksomhed anses for at være selvstændig erhvervsvirksomhed.
Praksis kan tages som udtryk for, at en egentlig landbrugsejendom normalt må anses for at være drevet erhvervsmæssigt, hvis begge de følgende betingelser er opfyldt:
Se TfS 1994, 364 H (kommenteret af Skatteministeriet i TfS 1994, 583 DEP) og SKATs kommentar til dommen SKM2009.24.HR i SKM2009.110.SKAT (styresignal).
Ved afgørelsen af, om et landbrug teknisk-landbrugsfagligt er forsvarligt drevet, indgår der efter praksis bl.a. en vurdering af, om landbruget efter sin art, beliggenhed og størrelse drives forsvarligt.
Det må afhænge af en konkret vurdering af, om der også fremadrettet er udsigt til, at ejendommen efter driftsmæssige afskrivninger, det vil sige før renter, har udsigt til at give et resultat omkring 0 eller til at blive overskudsgivende.
I denne vurdering kan bl.a. indgå følgende (ikke udtømmende):
Det er ikke i alle tilfælde, at der indrømmes fradrag, selv om driften kan anses for at være teknisk landbrugsfagligt forsvarlig.
Selvom betingelserne ifølge den særlige ligningspraksis er opfyldt, kan der ikke opnås fradrag for underskud i et deltidslandbrug, hvis virksomhedens omsætning er af et ganske underordnet omfang.
Højesteret havde tidligere fastslået, at en virksomhed ikke kan anses for at være erhvervsmæssig, hvis den har et ganske underordnet omfang. Se TfS 1996, 28 HRD, der drejede sig om en bådudlejningsvirksomhed.
Hvad angår deltidslandbrug, hvor der gælder en særlig ligningspraksis, havde landsretten i flere domme statueret, at der på grund af den ringe omsætning ikke forelå en erhvervsmæssig virksomhed, se fx TfS 1992, 516 ØLD. Først med Højesterets dom i SKM2004.455.HR blev det endeligt fastslået, at der, uanset om betingelserne ifølge den særlige ligningspraksis er opfyldt, ikke kan opnås fradrag for underskud i et deltidslandbrug, hvis virksomhedens omsætning er af ganske underordnet omfang.
Udgifter til helforpagtning skal trækkes fra som en almindelig driftsomkostning, når det skal vurderes, om en egentlig landbrugsejendom har udsigt til fremtidige driftsoverskud på eller over 0 kr. efter driftsmæssige afskrivninger.
Det er uden betydning, om der er tale om helforpagtning eller delforpagtning af jord og bygninger. Ved helforpagtning forstås i denne sammenhæng forpagtning af både bygninger og jord.
Da udbetalinger fra EU's enkeltbetalingsordning er betinget af landbrugsmæssig drift, skal de henregnes til et landbrugs ordinære driftsresultat og dermed indgå i bedømmelsen af, om der er tale om en erhvervsmæssig drift. Se SKM2006.794.LSR.
I sager, hvor der har været udmeldt syn og skøn, har der i skønstemaerne bl.a. indgået spørgsmål om, hvorvidt driftsformen var sædvanlig for en ejendom som i den konkrete sag, og i givet fald om en sådan sædvanlig driftsform ville kunne give overskud på den primære drift før eller efter af- eller nedskrivninger og bidrage til forrentning af den kapital, som er investeret i ejendommen og i driften.
Et egentligt syn og skøn vil være et stærkere bevismiddel end en erklæring fra en landbrugskonsulent.
Syn og skøn indgår i en række af de afgørelser, der er nævnt nedenfor i oversigten over afgørelser mv.
|
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse
|
Afgørelsen i stikord
|
Yderligere kommentarer
|
|
Højesteretsdomme
|
|
SKM2009.24.HR
|
Landbrug. Ikke erhvervsmæssigt. Forpagtningsudgift. Afskrivninger. Overskud i et enkelt år.
I sagen var der enighed om, at landbrugsvirksomheden ud fra en teknisk landbrugsfaglig målestok var drevet sædvanligt og forsvarligt, og Højesteret lagde til grund, at skatteyderen havde tilsigtet at opnå et rimeligt driftsresultat.
Det var herefter afgørende for, om driften kunne anses for at være erhvervsmæssig i indkomståret 2000, om det kunne fastslås, at driften selv ikke efter en længere årrække ville kunne blive overskudsgivende før renter.
Højesteret fandt, at der ikke ved vurdering af landbrugsvirksomhedens driftsresultat før renter kunne ses bort fra den forpagtningsafgift, som skatteyderen havde betalt efter overdragelsen af ejendommen til sin søn i 1998, fordi der var tale om en nødvendig driftsomkostning ved den valgte driftsform.
Driften havde herefter været underskudsgivende før renter i alle årene fra 1990 - 2004. Dette gjaldt, bortset fra 1995 og 1997, selv om de foretagne afskrivninger blev nedsat til det niveau på ca. 3.000 kr., som ifølge skatteyderen havde været det rigtige, hvis afskrivningerne kun var driftsmæssigt begrundet.
Over for dette kunne der ikke lægges afgørende vægt på, at driftsresultatet havde været positivt i et enkelt af årene efter 2000, nemlig i 2005.
Retten bemærkede, at der ikke var fremlagt oplysninger om driftsresultatet i 2006, og at der ikke kunne lægges afgørende vægt på, at skønsmanden - på baggrund af driftsresultatet i 2005 - havde ændret sin tidligere opfattelse, hvorefter landbrugsvirksomheden med den driftsform, som var valgt i år 2000, ikke ville kunne give et overskud på eller omkring 0 kr. efter driftsmæssige afskrivninger, men før renter.
Højesteret fandt derfor, at det var med rette, at skattemyndighederne havde lagt til grund, at driften af landbrugsvirksomheden selv ikke efter en længere årrække ville kunne blive overskudsgivende, og at driften derfor ikke kunne anses for at være erhvervsmæssig.
|
Dommen stadfæster SKM2006.239.ØLR.
SKM2009.24.HR er kommenteret i SKM2009.110.SKAT (styresignal).
|
|
SKM2007.59.HR
|
Deltidslandbrug. Kvæghold. Ikke erhvervsmæssigt.
Skatteyderen havde drevet et deltidslandbrug siden 1980´erne med et mindre kvæghold. Der var enighed mellem parterne om, at virksomheden var omfattet af den særlige praksis vedrørende fritidslandbrug. Landbruget havde løbende givet store driftsunderskud. I 1988 var der opført en stor staldbygning.
Skatteyderen ønskede fradrag for underskud i indkomstårene 1996 - 1998.
Landsretten lagde vægt på en syns- og skønserklæring, hvorefter det med den valgte driftsform i 1996 - 1998, hvor staldbygningerne ikke blev delvist udlejet, var usandsynligt, at der kunne opnås et resultat, der gav plads til afskrivninger i noget væsentligt omfang.
Retten fandt derfor, at virksomheden i disse år ikke var tilrettelagt på en sådan måde, at der havde været udsigt til, at driften ville kunne give overskud efter driftsmæssige afskrivninger, og at virksomheden ikke havde været drevet erhvervsmæssigt forsvarligt.
Højesteret stadfæstede afgørelsen.
|
Dommen stadfæster SKM2005.327.ØLR.
|
|
SKM2004.455.HR
|
Intensitetskriteriet. Omsætning af ganske underordnet omfang. Minkfarm ikke erhvervsmæssig.
Højesteret stadfæstede landsrettens dom. Landsretten havde i overensstemmelse med en syns- og skønserklæring lagt til grund, at minkfarmen efter sin størrelse og indretning kunne drives landbrugsfagligt forsvarligt, hvis kapaciteten blev udnyttet, og at skatteyderen havde de nødvendige forudsætninger for det.
Lige siden et sygdomsudbrud blandt minkene i 1992 havde hensigten været at øge produktionen igen. Det var baggrunden for, at minkfarmen ikke var blevet solgt eller afviklet helt, tidligere end det skete.
Driften havde været erhvervsmæssig før sygdomsudbruddet. Ved vurderingen af, om driften var erhvervsmæssig i indkomstårene 1996, 1997 og 1998 tog retten udgangspunkt i, at ejeren skulle have en vis periode til at sikre sig mod yderligere sygdom og få produktionen i gang igen.
Retten fandt dog, at det ikke skyldtes hensynet til sygdomsbekæmpelsen, men økonomiske overvejelser, at ejeren ikke øgede produktionen i 1996 og de følgende år.
I 1996, 1997 og 1998 havde der imidlertid kun været en omsætning på 11.153 kr., 6.996 kr. og 19.502 kr. Driften af minkfarmen havde derfor ikke haft et sådan omfang, at den kunne anses for at være erhvervsmæssig, og der var derfor ikke fradrag for underskud.
|
Principiel
|
|
TfS 1994, 364 HRD
|
Landbrug. Erhvervsmæssigt.
Højesteret lagde på baggrund af en syns- og skønsrapport til grund, at driften af et landbrug var teknisk landbrugsfagligt forsvarlig og sædvanlig for et deltidslandbrug af den størrelse og beskaffenhed.
Til spørgsmålet om en sådan driftsform kunne give overskud på den primære drift før af- og nedskrivninger, svarede syns- og skønsmanden, at der kunne forventes et driftsoverskud på omkring 0.
Retten udtalte, at efter SL § 6 a, kan underskud ved drift af en landbrugsejendom efter den mangeårige særlige ligningspraksis vedrørende deltidslandbrug fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst på betingelse af, at driften af ejendommen bedømt ud fra en teknisk- landbrugsfaglig målestok kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig og tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat. I så fald må ejendommen i skattemæssig forstand anses for at være drevet erhvervsmæssigt, medmindre det må lægges til grund, at driften selv efter en længere årrække ikke vil kunne blive overskudsgivende.
Højesteret gav derfor skatteyderen medhold i, at landbruget var erhvervsmæssigt drevet.
|
Principiel
Dommen er kommenteret af Skatteministeriet i TfS 1994, 583 DEP.
|
|
Landsretsdomme
|
|
SKM2011.30.VLR
|
Ikke erhvervsmæssig virksomhed. En eller flere virksomheder.
En lastvognschauffør drev et deltidslandbrug med planteavl. Driften havde i perioden 1998-2003 været underskudsgivende. Sagen angik, om landbruget havde været erhvervsmæssigt drevet i indkomstårene 2001-2003.
Landbruget gav i indkomstårene 2005-2008 mindre driftsoverskud, og skatteyderen gjorde derfor gældende, at landbruget som konsekvens af dette havde været erhvervsmæssigt drevet i indkomstårene 2001-2003. Han anførte i den forbindelse, at driftsformen i 2005-2007 havde været ganske den samme som i 2001-2003. Skatteyderen havde imidlertid i 2005 omlagt driften, ved at påbegynde udlejning af en driftsbygning og opnåede nye indtægter fra jagtudleje og salg af brænde.
Hvis man så bort fra indtægterne fra de nye aktiviteter, var landbrugsbedriften fortsat underskudsgivende i 2005-2008. Spørgsmålet var herefter, om landbrugsbedriften samt udlejningsvirksomheden og virksomheden med salg af brænde og jagtudleje udgjorde én og samme virksomhed, eller om de nye aktiviteter måtte bedømmes som særskilte økonomiske aktiviteter, der var uafhængige af landbrugsbedriften.
Byretten fandt, at de nye indtægtskilder ikke kunne anses som en integreret del af landbrugsbedriften, som derfor også i indkomstårene 2005-2008 havde været underskudsgivende. Af den grund - og fordi syn- og skønsmanden ikke fandt, at der i indkomstårene 2001-2003 var udsigt til, at sagsøgerens landbrugsbedrift med den valgte driftsform på sigt kunne give overskud på eller omkring 0 kr. efter driftsmæssige afskrivninger, men før renter og driftsherreløn, anså retten ikke landbrugsvirksomheden for erhvervsmæssigt drevet. Der var derfor ikke fradragsret efter SL § 6, stk. 1, litra a, for underskud i indkomstårene 2001-2003.
|
Dommen stadfæster SKM2010.197.BR.
|
|
SKM2007.517.VLR
|
Forpagtet jord ikke erhvervsmæssigt drevet. Ikke fradrag for forpagtningsafgift.
Skatteyderen havde forpagtet dyrkbar jord (som tilhørte hans mor) for en 5-årig periode og ønskede fradrag for underskud på henholdsvis 35.472 kr. og 21.428 kr. i indkomstårene 2000 og 2001.
Det var ubestridt, at driften af den forpagtede jord ud fra en teknisk- landbrugsfaglig målestok havde været sædvanlig og forsvarlig.
Landsretten henviste til, at en syns- og skønsmand bl.a. havde udtalt, at driften selv efter en længere årrække ikke kunne blive overskudsgivende. Retten fandt derfor, at driften ikke kunne anses for at være erhvervsmæssig, og udtalte i den forbindelse, at forpagtningsafgiften og afskrivninger på nogle maskiner, som sagsøgeren havde købt af sin far, skulle indregnes som omkostninger ved opgørelsen af virksomhedens resultat.
Skatteyderen havde subsidiært påstået fradrag for forpagtningsafgiften med henvisning til, at afgiften kunne sidestilles med renteudgifter. Landsretten fandt imidlertid ikke grundlag for skattemæssigt at sidestille forpagtningsafgiften med fradragsberettigede renter. Se SL § 6, litra e.
|
|
|
SKM2005.7.ØLR
|
Fårehold og åledrift. Udlejning af minilæsser.
Landsretten fandt på baggrund af en skønserklæring, at driften af en ejendom bedømt ud fra en teknisk/landbrugsfaglig målestok ikke kunne betegnes som sædvanlig og forsvarlig, ligesom den ikke tilsigtede at opnå et rimeligt driftsresultat.
Retten fandt heller ikke, at der havde været udsigt til, at driften, selv efter en længere årrække, kunne blive overskudsgivende, heller ikke selvom der blev medregnet en anslået indtægt fra udlejning af minilæsseren.
Indholdet af en tinglyst deklaration på ejendommen om jordbrugsmæssig anvendelse kunne ikke føre til et andet resultat.
|
Spørgsmålet om, hvorvidt virksomheden var erhvervsmæssig, var ikke omfattet af anken til Højesteret. Se SKM2007.278.HR.
|
|
SKM2004.432.VLR
|
Kvægavl. Erhvervsmæssig drift. Driftsmæssige afskrivninger.
Skatteyderen, der drev et fritidslandbrug med kvægavl, havde trukket driftsunderskud fra. Skatteyderens resultatopgørelse for indkomstårene før og efter viste beskedne overskud, som imidlertid kun var en følge af, at skatteyderen ikke indregnede driftsmæssige afskrivninger.
Skatteyderen gjorde gældende, at aktiverne var så slidte og gamle, at der ikke var nogen yderligere forringelse ved fortsat benyttelse af dem, og at han derfor var berettiget til at sætte de driftmæssige afskrivninger til 0 kr.
Landsretten fandt ikke, at de driftsmæssige afskrivninger kunne sættes til 0 kr., men fandt ud fra oplysningerne om driftsbygningernes og maskinernes alder og stand, at afskrivningerne måtte sættes til meget beskedne beløb.
På den baggrund fandt landsretten ikke at kunne lægge til grund, at driften selv efter en længere årrække ikke ville kunne blive overskudsgivende, jf. TfS 1994, 364 HRD. Skatteyderen var derfor berettiget til fradrag for underskud.
|
|
|
SKM2001.432.VLR
|
Avl af prydfasaner, karantænestation. Ikke erhvervsmæssig.
En virksomhed, der omfattede avl med prydfasaner samt drift af en karantænestation for strudse blev ikke anset for at være erhvervsmæssig.
Landsretten fandt det ikke dokumenteret, at skatteyder ved at deltage i et "strudseprojekt" havde udsigt til at opnå betydelige indtægter.
Omsætningen udgjorde 14.038 kr. i 1993 og 25.280 kr. i 1994. Af omsætningen i 1994 vedrørte 16.000 kr. salg af resterende strudse, da "Strudsekompagniet", der stod for det projekt, som skatteyder deltog i, var ophørt. Det samlede underskud for perioden 1992-1995 var på 104.424 kr.
Under de anførte omstændigheder anså landsretten ikke skatteyders virksomhed for at være erhvervsmæssig, uanset om den særlige ligningsmæssige praksis for deltidslandbrug måtte finde anvendelse.
|
|
|
TfS 1998, 256 VLD
|
Heste- og svinehold. Ikke erhvervsmæssigt.
Skatteyderne drev et landbrug med svinehold og hestehold, men svineproduktionen havde ikke haft en sådan intensitet, at driften efter en teknisk-landbrugsfaglig vurdering kunne anses som forsvarlig, og der var ikke udsigt til at opnå fortjeneste ved hesteholdet.
|
To tidligere indkomstår er behandlet i dommen TfS 1998, 257 VLD.
|
|
TfS 1997, 177 ØLD
|
Svinehold og harehold. Ikke erhvervsmæssigt.
Det blev ikke anset for godtgjort, at skatteyderens landbrugsvirksomhed havde haft en sådan karakter og et sådant omfang, at driften ud fra en teknisk landbrugsfaglig målestok kunne anses som sædvanlig og forsvarlig.
Driften ville selv efter en længere årrække ikke kunne give overskud.
|
TfS 1999, 215.ØLD nåede til samme resultat vedrørende klagerens ægtefælle for indkomståret 1992.
|
|
TfS 1996, 301 VLD
|
Forpagtning. Ikke erhvervsmæssig.
Landsretten lagde til grund, at driften ved forpagtning af en landejendom samt leje af græsareal til dyrehold var sædvanlig og forsvarlig efter en teknisk landbrugsfaglig målestok.
Efter syns- og skønserklæringer blev det desuden lagt til grund, at driften tilsigtede at opnå et rimeligt driftsresultat.
Retten nægtede alligevel fradrag for underskud, fordi der ikke kunne ses bort fra udgifterne til forpagtning, græsleje og faktiske merudgifter ved bilkørsel ved vurderingen af, om driften måtte anses som erhvervsmæssig.
Når disse udgifter blev taget med, ville driften selv efter en længere årrække ikke kunne blive overskudsgivende.
|
|
|
TfS 1994, 566 ØLD
|
Landbrug. Erhvervsmæssigt.
En mekaniker, der havde købt sin fars landbrugsejendom, kunne trække underskud, på henholdsvis 4.318 kr., 7.641 kr. og 6.133 kr., fra i tre år efter SL § 6, stk. 1, litra a.
Retten fandt, at der ikke var grundlag for at antage, at ejendommen primært var købt med henblik på beboelse, og lagde vægt på en skønserklæring, hvorefter
- driften ud fra en teknisk landbrugsfaglig målestok var forsvarlig
- driften tilsigtede at opnå et rimeligt driftsresultat
- en landbrugsbedrift af samme størrelse måtte forventes at give et driftsoverskud på omkring 0.
|
|
|
TfS 1994, 366 VLD
|
Gartneri. Erhvervsmæssigt.
En skatteyder, der i sin fritid drev et gartneri på 5 tdr. land med det formål at blive selvstændig erhvervsdrivende gartner på fuld tid, kunne trække driftsunderskuddet fra i anden indkomst.
Der var ikke tale om en lystejendom, og den form for virksomhed, som skatteyderen havde drevet, var uden enhver lighed med hobbyvirksomhed.
På grundlag af en planteavlskonsulents oplysninger, fandt retten ikke grundlag for at antage, at virksomheden ikke inden for en overskuelig tidsfrist kunne have været drevet med overskud.
Virksomheden var derfor erhvervsmæssig, selvom den blev drevet i fritiden, og selvom manglende faglig indsigt kunne have medvirket til de dårlige driftsresultater.
|
|
|
TfS 1992, 566 VLD
|
Landbrug. Ikke erhvervsmæssigt.
Landsretten tilkendegav i et forlig, at der ikke kunne opnås fradrag for underskud, selvom landbrugsejendommen ud fra en teknisk landbrugsfaglig betragtning var forsvarligt drevet. Retten lagde til grund, at ejendommen ikke havde givet noget driftsmæssigt overskud i ejerperioden, og at der heller ikke var udsigt til, at driften ville give overskud - heller ikke selvom driften blev lagt om til fx korndyrkning.
|
|
|
TfS 1992, 516 ØLD
|
Landbrug. Manglende intensitet. Ikke erhvervsmæssigt.
En akademiingeniør blev nægtet fradrag for underskud ved driften af en mindre landbrugsejendom.
Skatteyderen havde indhentet en erklæring fra det lokale amtsråds konsulent i økologisk/biodynamisk jordbrug. I erklæringen bekræftede konsulenten, at gården blev drevet fagligt forsvarligt.
Landsretten fandt imidlertid ikke, at den landbrugsmæssige udnyttelse af ejendommen havde en sådan intensitet, at underskuddet kunne trækkes fra.
|
Det var uden betydning, at virksomheden var momsregistreret.
|
|
TfS 1989, 188 VLD
|
Landbrug. Bierhverv. Erhvervsmæssigt.
Skatteministeriet tog på baggrund af en syns- og skønsrapport bekræftende til genmæle, så fradrag for underskud blev anerkendt.
|
|
|
TfS 1989, 159 ØLD
|
Lille landbrug. Erhvervsmæssigt.
En skatteyder drev ved siden af sin fuldtidsbeskæftigelse som lønmodtager et landbrug på 2,8 hektar. Han havde tidligere i 15-20 år været fuldtidsbeskæftiget i landbruget, senest som ejer af en gård på 69 tønder land. Udgifterne ved driften af landbruget blev anset for at være fradragsberettigede bl.a. på baggrund af en syns- og skønserklæring, der var udarbejdet til sagen.
|
|
|
TfS 1986, 359 VLD
|
Fritidslandbrug. Ikke erhvervsmæssigt. Manglende intensitet.
Sagen drejede sig om en ikke-landbrugsuddannet, der på traditionel vis drev en lille landbrugsejendom med produktion af fedekalve.
Retten fandt, at driften var forsvarlig i teknisk landbrugsfaglig forstand.
På grund af det beskedne omfang af køb og salg af dyr havde driften imidlertid ikke den fornødne intensitet til, at den kunne anses for at være erhvervsmæssig.
|
Dommen er omtalt i kommentaren TfS 1994, 583 SKM til TfS 1994, 364 H.
|
|
Landsskatteretskendelser
|
|
SKM2006.794.LSR
|
EU's enkeltbetalingsordninger
Da udbetalinger fra EU's enkeltbetalingsordning er betinget af landbrugsmæssig drift, skal de regnes med til et landbrugs ordinære driftsresultat og dermed indgå i bedømmelsen af, om der er tale om en erhvervsmæssig drift.
|
|
|
TfS 1999, 48 LSR
|
Et deltidslandbrug blev anset for at være erhvervsmæssig virksomhed.
Landsskatteretten fandt, at det ved afgørelsen af, om en virksomhed havde udsigt til at give overskud, principielt var resultatet efter de driftsmæssige afskrivninger, der måtte tages i betragtning.
|
Se også TfS 1994, 364 HRD.
|
|
TfS 1990, 418 LSR
|
Landbrugsejendom. Juletræer. Ikke erhvervsmæssig.
En lønmodtager havde en mindre landbrugsejendom, hvor han boede, og hvor størstedelen af de 2,8 ha var tilplantet med juletræer. Skatteyderen havde anvendt virksomhedsordningen på beplantningen og bl.a. medtaget to udhuse på indskudskontoen samt trukket disse huses andel af prioritetsrenter fra.
Myndighederne havde ikke godkendt dette fradrag i den personlige indkomst, men overført rentefradraget til kapitalindkomst.
Landsskatteretten statuerede, at virksomheden med juletræer ikke kunne anses for at være erhvervsmæssig, og skatteyderen var som lønmodtager derfor ikke berettiget til at anvende virksomhedsskattelovens regler.
|
|
|
SKAT-meddelelser
|
|
SKM2008.943.SR
|
Udlejning af jord. Ikke erhvervsmæssig.
Udlejning af 2,04 ha frijord, med et forventet årligt overskud på 520 kr. blev ikke anset for at være erhvervsmæssig i relation til anvendelsen af virksomhedsordningen og genanbringelse efter ejendomsavancebeskatningsloven.
Afgørelsen er begrundet med, at det forventede overskud var af beskeden størrelse.
|
|