Formålet

Den Europæiske Union er en toldunion. Toldunionen er karakteriseret ved fravær af indre grænser for varehandelen, hvorfor varer kan cirkulere frit mellem EU's medlemslande, mens der er en fælles toldmur over for lande uden for Den Europæiske Union.

Toldafgifter ved import og eksport samt afgifter med lignende virkning mellem medlemsstaterne er afskaffet.

Ved de ydre grænser pålægges varer fra lande uden for EU derimod den fælles toldtarif samt unionens integrerede tarif TARIC, der indeholder de EU-foranstaltninger og handelsforanstaltninger, der gælder for varer, der indføres i eller udføres fra Den Europæiske Union.

Den Europæiske Union har imidlertid indgået en række handelsaftaler med lande uden for EU. I disse aftaler er der en protokol, der indeholder reglerne om toldpræference. Toldpræference betyder, at en vare eller et produkt ved indførslen til EU opkræves en lavere told end den tarifmæssige told, der ellers skulle være opkrævet.

Dette er, hvad toldpræference drejer sig om, og herom handler dette afsnit.

Lovgrundlaget

Lovgrundlaget er baseret på handelsaftaler om toldpræference, som er gensidige aftaler. Dette indebærer, at såvel aftalelandet som EU yder toldpræference.

EU yder imidlertid også ensidigt toldpræference til 176 fortrinsvis udviklingslande gennem det såkaldte GSP-system, Generalised System of Preferences.

Disse ensidige aftaler kaldes for "autonome" præference-arrangementer.

Aftalerne bliver yderligere behandlet i afsnit F.A.26.4 Præferenceaftalernes lovgrundlag.