Indhold

Dette afsnit beskriver beregning af afgiftsgrundlag for regulering for brændværdi og omregning fra øvre til nedre brændværdi.

Afsnittet indeholder:

  • Regulering for brændværdi
  • Omregning fra øvre til nedre brændværdi.

►Bemærk

Biogas mv. er i dag ikke pålagt afgift medmindre der sker sammenblanding med fx naturgas. Ved lov nr. 555 af 2. juni 2014 lægges med virkning fra 1. januar 2015 afgift på gas, som er fremstillet på basis af biomasse. Det vil sige, at biogas og forgasningsgas, herunder pyrolysegas, baseret på biomasse pålægges afgift◄.

Regulering for brændværdi

Afgiftssatsen for naturgas og bygas er angivet  for en normal m3 (Nm3) med en nedre brændværdi på 39,6 MJ (megajoule).

Ved en lavere eller højere nedre brændværdi end 39,6 MJ/Nm3 foretages en forholdsmæssig regulering af afgiften. Se GASAL § 1, stk. 4.

Gasnetvirksomheder og øvrige gasafgiftsregistrerede virksomheder kan regulere (korrigere) mængden af gas beregnet ud fra brændværdien på 39,6 MJ/Nm3  eller korrigere standardafgiftssatsen pr. Nm3i samme forhold, som brændværdien afviger fra 39,6 MJ/Nm3.

Korrektionsfaktoren vil være faktisk brændværdi for gassen divideret med 39,6.Af hensyn til indberetning på afgiftsangivelsen foretages korrektionen enten på mængden af gas eller på afgiftssatsen.

Afgiftsberegning efter korrektion af gasmængde:

Afgiftspligtig (korrigeret) gasmængde = korrektionsfaktor * gasmængde
Afgift = korrigeret gasmængde * afgiftssats ved 39,6 MJ/Nm3.

eller

Afgiftsberegning efter korrektion af afgiftssats:

Korrigeret afgiftssats = korrektionsfaktor * afgiftssats ved 39,6 MJ/Nm3
Afgift = gasmængde * korrigeret afgiftssats.

Virksomhederne skal kunne dokumentere og redegøre for korrektionerne. 

Omregning fra øvre til nedre brændværdi

Afgiftssatserne er angivet i forhold til nedre brændværdi.

Den øvre brændværdi angiver brændslets samlede energiindhold. Under forbrændingen dannes vanddamp ud fra brændslets indhold af brint og ud fra brændslets naturlige vandindhold. Denne vanddamps energi kan som udgangspunkt ikke anvendes i anlægget, men udledes gennem skorstenen som tab.

Den nedre brændværdi angiver energimængden, når der ses bort fra brændslets naturlige vandindhold.

I såkaldte kondenserende gaskedler sker der dog en vis udnyttelse af varmeenergien i vanddampen før udledning i skorstenen.  

EU-landene har i forbindelse med markedsåbningen for gas besluttet at anvende en fælles enhed, der er fastsat til 1 kWh baseret på øvre brændværdi. Forbrug af gas er siden den fulde markedsåbning i Danmark den 1. januar 2004 blevet opgjort og meddelt markedets gasaktører (gasnetvirksomheder) i kWh på grundlag af gassens øvre brændværdi. 

I GASAL (og i CO2AL) anvendes nedre brændværdi (39,6 MJ pr. normal m3) som grundlag for beregning af afgiften. Gasnetvirksomhederne anvender også nedre brændværdi ved fakturering af gasleverancen til slutbrugerne, men i alle andre sammenhænge anvendes den øvre brændværdi.  

Der skal derfor ske en omregning fra øvre til nedre brændværdi. Ved omregningen anvendes en fast faktor på 12,157 kWh/m3. Se GASAL § 1, stk. 5 og CO2AL § 2, stk. 5.

Faktoren på 12,157 er den øvre brændværdi på naturgas udtrykt i kWh/m3 - på samme måde som 39,6 er den nedre brændværdi på naturgas udtrykt i MJ/m3. Den nedre brændværdi kan også udtrykkes som 11 kWh/m3.

Eksempel på anvendelse af omregningsfaktoren til bestemmelse af afregningskubikmeter

Korrigeret forbrug aflæst på måler: 3.219 m3.

Den øvre brændværdi for gasleverancer i den pågældende måned er: 12,181 kWh /m3.

Antallet af afregningskubikmeter beregnes til: 3.219 m3 * (12,181/12,157) = 3.225 m3

Det er det beregnede og fakturerede antal afregningskubikmeter (3.225 m3 ifølge eksemplet), der skal anvendes ved opgørelse/beregning af afgift efter gasafgiftsloven (og CO2-afgiftsloven).

Dette gælder for alle virksomheder, der er registrerede for afgifter af gas.