Indhold

Dette afsnit beskriver, dels hvad satserne er, og hvad de bruges til, dels hvilke varegrupper, der har satser. Det beskriver også formålet med satserne, hvilke varegrupper, satserne omfatter, og hvordan der forholdes, hvis der ikke er fastsat satser og regler og praksis på området.

Afsnittet indeholder:

  • Beskrivelse af satserne
  • Begrundelse for satserne
  • De aktuelle vejledende mindstesatser for forskellige varegrupper
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Beskrivelse af satserne

SKAT fastsætter hvert år på baggrund af tal fra bl.a. Danmarks Statistik de såkaldt vejledende mindstesatser for forskellige varegrupper. Det gælder dels handlendes varer, der ansættes til en pengeværdi, dels vand og forskellige energityper til bl.a. opvarmning, der ansættes til et gennemsnitligt forbrug, hvis andel af det samlede forbrug på den måde udgør en værdi. Den sidste type forekommer både i handels- og produktionsvirksomheder. Disse satser offentliggøres i en SKAT-meddelelse i slutningen af det år, der ligger umiddelbart forud for det år, satserne skal gælde for.

Virkningen af det vejledende aspekt viste i SKM2005.362.LSR, hvor det private vareudtag ikke omfattede værdien af tobak, fordi den selvstændige ikke var ryger, selv om virksomheden handlede med tobak. Se afsnittet om de aktuelle vejledende mindstesatser for forskellige varegrupper nedenfor.

At der er tale om mindstesatser betyder, at SKAT efter konkret vurdering kan værdiansætte en virksomhedsejers private udtag af fx tobak, til fx det dobbelte, hvis det er oplyst, at den pågældende er storryger.

Begrundelse for satserne

En selvstændigt erhvervsdrivende skal bogføre sit private udtag af varer fra lageret løbende, og hvis han eller hun har undladt at opfylde denne pligt, skal værdien af det private udtag ansættes skønsmæssigt og tillægges den selvstændiges skattepligtige indkomst. Se C.C.2.1.4.1 om opgørelse af det private forbrug af varer fra virksomheden.

For at lette både forbrugsopgørelsen og værdiansættelsen samt gøre begge ensartede og forudsigelige har SKAT dels for handlende og dels for erhvervsdrivende fastsat vejledende mindstesatser på et gennemsnitligt forbrug af henholdsvis almindelige husholdningsvarer og af elektricitet, vand og varme.

Hvis den selvstændige driver virksomhed med varer og produkter, hvor der ikke er fastsat vejledende mindstesatser, skal værdien af det private udtag foretages efter et skøn, som tager udgangspunkt i indkøbsprisen med tillæg af eventuelle produktionsomkostninger, men uden tillæg af normal fortjeneste.

De aktuelle vejledende mindstesatser for forskellige varegrupper

Handlendes forbrug af egne varer

For selvstændigt erhvervsdrivende, der er handlende, har SKAT for 2014 fastsat nedenstående vejledende mindstesatser for forskellige varegrupper, som kan bruges til at ansætte værdien af det skønnede private vareforbrug, hvor en handlende ikke selv har bogført sit private udtag.

SKAT skal som udgangspunkt ansætte værdien for den enkelte handlende, så den afspejler den sammensætning af varegrupper, som den handlende konkret fører i sin forretning. Se SKM2013.799.SKAT.

 

Det betyder dog ikke, at den handlende automatisk skal beskattes af privat udtag af alle de varegrupper, som forretningen har i sit sortiment, hvis den selvstændige eller andre i husstanden ikke forbruger en bestemt varekategori, fx tobak. Se SKM2005.362.LSR.

Dog beror vurderingen i sidste ende på konkret bevisførelse og -bedømmelse, bl.a. fordi sådanne varer jo kan være udtaget, fordi de skal bruges til gæster eller som gaver.

Selv i et tilfælde, hvor en slagter ikke førte alle varearter i en varegruppe, kunne han efter et skøn nedsætte værdien af eget vareforbrug. Se TfS 1987, 325 LSR.

 

2013

2014 

Fødevarer

(13.520 kr.)

13.550 kr.

Drikkevarer

(4.110 kr.)  

4.110 kr. 

Tobak

(3.110 kr.)

 3.140 kr. 

 Andet

(3.970 kr.)

 

4.000 kr.

De tre hovedgrupper, der er nævnt ovenfor: Fødevarer, drikkevarer og andet, er sammensat af følgende varegrupper:

 

2013

2014

Brød, mel, gryn, kager, pasta, ris

(2.570 kr.)

2.580 kr.

Kød og kødvarer

(2.760 kr.)

2.710 kr.

Fisk og fiskevarer

(680 kr.)

710 kr.

Mælk, fløde, ost, æg smør, margarine, olier mv.

(2.500 kr.)

2.590 kr.

Frugt, grøntsager og kartofler

(2.240 kr.)

2.360 kr.

Kaffe, te, kakao og sukker

(2.300 kr.)

2.120 kr.

Andre fødevarer

(470 kr.)

480 kr.

 

 

Drikkevarer:

 

 

Sodavand og lignende

(1.340 kr.)

1.300 kr.

Spiritus og likør

(340 kr.)

340 kr.

Vin, port-, frugt-, hedvin, champagne og lignende

(1.260 kr.)

1.290 kr.

Øl

(870 kr.)

890 kr.

Andre drikkevarer 

(300 kr.)

290 kr.

 

 

Andet:

 

 

Rengørings- og pudsemidler og -udstyr

(590 kr.)

590 kr.

Planter, blomster, gødning og lignende

(1.020 kr.)

1.030 kr.

Aviser og tidsskrifter

(910 kr.)

950 kr.

Toiletartikler og andre småting til personlig pleje

(1.450 kr.)

1.430 kr.

For beklædning og fodtøj er fastsat følgende satser:

 

2013

2014

Beklædning

(3.150 kr.)

3.140 kr.

Fodtøj

(940 kr.)

970 kr.

Ovenstående satser er eksklusive moms og svarer til én forbrugsenhed.

Værdien af husstandens samlede skønnede forbrug kan opgøres sådan:

  • Første person i husstanden over 14 år medregnes med 1 forbrugsenhed.
  • Alle efterfølgende personer over 14 år medregnes hver med 0,5 forbrugsenhed.
  • Børn under 14 år medregnes hver med 0,3 forbrugsenhed.
  • Ved drikkevarer, der indeholder alkohol, medregnes kun voksne, der er fyldt 18 år.
  • Ved tobak medregnes kun voksne, der er fyldt 18 år.

I alle tilfælde er det alderen ved indkomstårets begyndelse, der er afgørende for vægtningen.

Se SKM2003.229.LSR, hvor en restauratør var skattepligtig af forbrug af egne varer for et barn, der var i vuggestue. Forbruget skulle som udgangspunkt ansættes efter ovennævnte satser, der dog skulle reduceres med en tredjedel, fordi barnet dagligt havde fået mad i vuggestuen. Afgørelsen er derfor en konsekvens af, at satserne forudsætter, at forbrugsenheden svarer til fuld kost.

Bemærk

De varegrupper, som ikke har satser, skal ansættes til en værdi ud fra et konkret skøn, der tager udgangspunkt i indkøbsprisen, eventuelt med tillæg af løn og produktionsomkostninger, men uden tillæg af normal avance.

Eksempel 1

Satserne gælder også for fx restauratører og lignende, men satserne skal eventuelt tillægges et passende beløb, hvis de fører flere varegrupper end dem, der har satser.

Eksempel 2

I de tilfælde, hvor restauratøren ikke selv arbejder i restauranten, lægger SKAT et skønsmæssigt beløb til for lønomkostninger, der kunne vedrøre fx tilberedning af en middagsret, serveringen af den samt opvask af service.

Privat andel af elektricitet, vand og varme

Privat andel af elektricitet, vand og varme fastsættes for 2014 på grundlag af et ansat årligt forbrug. Se SKM2013.799.SKAT. Dette private forbrug sættes derefter i relation til virksomhedens samlede forbrug, og den private andel af udgiften lægges til virksomhedens overskud, i hvilket udgiften til varekøb allerede er fragået som driftsomkostning.

Forbrug

Til opvarmning

80 kWh pr. m2

Til varmt vand (1-4 personer)

3.000 - 3.600 kWh

Til lys og husholdning

- for lejligheder

2.000 kWh

- for parcelhuse

4.000 kWh

Vandforbrug 1 person

107 liter pr. døgn

Olieforbrug (enfamiliehus på 120-130 m2)

2.500 liter

Naturgasforbrug (enfamiliehus på 120-130 m2)

2.200 m3

Træaffald

En selvstændigt erhvervsdrivende, som bruger afskåret træ fra sin virksomhed til at varme sin bolig op med, beskattes ikke af den besparelse på varmeudgiften, som han eller hun på den måde opnår. Dog kan eventuelle driftsomkostninger, fx til transport, som specifikt kan henføres til brugen af træet til opvarmning af privaten, beskattes hos den erhvervsdrivende for derved at reducere den tilsvarende driftsomkostning i virksomheden.

Se også

  • Afsnit C.C.4.4.3 om varmeanlæg og fyring med halm, korn og raps
  • Afsnit C.C.4.5.2 om beskatning af værdi af forbrug af egen el- eller varmeproduktion fra vedvarende energianlæg, herunder solcelleanlæg.

Se også

Se også Værdiansættelse af forskellige skønsposter for erhvervsdrivende for

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretskendelser

SKM2005.362.LSR

Personer, der ikke var rygere, skulle ikke tælles med i værdiansættelsen af forbrug af egne varer i en virksomhed og dermed heller ikke indgå i grundlaget for beskatning af fri tobak, bare fordi virksomheden solgte tobak (døgnkiosk).

 

SKM2003.229.LSR

Et vuggestuebarn, der spiste 1 måltid i vuggestuen, skulle medregnes i den selvstændiges forbrug af egne varer med 2/3 af den vejledende sats for børn, hvorved satsen blev reduceret med 1/3 svarende til 1 måltid, som barnet indtog i vuggestuen.

 

TfS 1987, 325 LSR

En slagtermester kunne efter et skøn nedsætte de vejledende satser i de tilfælde, hvor han i varegruppen, som bestod af 2-4 varearter, ikke havde ført dem alle i sin forretning.