Indhold

Dette afsnit handler om transport af simple fordringer.

Afsnittet indeholder:

• Generelt om overdragelse af simple fordringer - transporter
• Lovgrundlag
• Begreber anvendt ved overdragelse af fordringer.

Generelt om overdragelser af simple fordringer - Transporter

Afsnittet handler om overdragelse af simple fordringer (transporter) og betydningen heraf for SKAT. Afsnittet omfatter RIMs brug af disse transporter som led i inddrivelsesarbejdet og sammes eventuelle adgang til at foretage udlæg i fordringer, der er overdraget.

Herudover handler afsnittet også om muligheden for at overdrage krav, som skatteydere eller virksomheder har på SKAT.

Bemærk

Kildeskatteloven regulerer udbetaling af overskydende skat til skatteydere, mens opkrævningsloven regulerer udbetalinger af moms og andre afgifter til virksomheder, der er registreret hos SKAT.

Typer af transport

Der findes forskellige typer af transport, og transporten kan gives på forskellige måder. Eksempelvis skelnes der imellem om transporten gives til eje eller til sikkerhed. Hvis RIM modtager en transport fra en skyldneren, er der typisk tale om en transport til sikkerhed for RIMs krav.

Herudover skelnes der imellem om overdrageren indestår for fordringsdebitors betalingsevne, eller om han blot indestår for at fordringen består. Man taler i denne forbindelse om henholdsvis simpel transport og skadesløs transport, hvor overdrageren af fordringen i det sidstnævnte tilfælde indestår for fordringsdebitors betalingsevne som havde han stillet en simpel kaution for forpligtelsen.

Lovgrundlag

Reglerne om overdragelse af simple fordringer findes i gældsbrevsloven. Loven regulerer kun overdragelse af fordringer, for hvilke der er udstedt et gældsbrev. Dog gælder GBL kap. 3 om simple gældsbreve også på overdragelse af pengefordringer, for hvilke der ikke er udstedt noget gældsbrev (såkaldte simple fordringer). Simple fordringer kan fx være pengekrav i forbindelse med salg af varer eller tjenesteydelser mv.

Begreber anvendt ved overdragelse af fordringer

Overdragelse af simple fordringer (også kaldet transport af fordringer) sker på baggrund af en frivillig aftale mellem transportgiver og transporthaver. Den, som har et krav på en anden, træffer derfor aftale om, at dette krav helt eller delvist overdrages til en tredjemand.

Overdragelse af fordringer baserer sig udelukkende på frivillighed og kan ikke ske som tvangsfuldbyrdelse.

Ved brug af reglerne om overdragelse af simple fordringer anvendes der nogle særlige begreber:

• En overdragelse af en pengefordring til tredjemand kaldes en transport
• Den person, der overdrager fordringen, kaldes transportgiver
• Den tredjemand, der erhverver fordringen, kaldes transporthaver
• Den person, der skylder penge i henhold til fordringen, kaldes fordringsdebitor

Ved transporten indtræder transporthaveren i transportgiverens ret til at få fordringen udbetalt.

Transporthaveren opnår dog ikke bedre ret i forhold til fordringsdebitor, end den transportgiveren havde. Se GBL § 27.

Transporthaveren må derfor respektere

• indsigelser og i visse tilfælde modkrav, der er rejst eller rejses af fordringsdebitoren over for transportgiveren
• de vilkår mv., som skal være opfyldt, for at der kan kræves betaling i henhold til fordringen.