Indførsel af varer er fritaget for moms, når leverancer af tilsvarende varer her i landet kan foretages momsfrit. Se ML § 36, stk. 1, nr. 4.
Bestemmelsen ligestiller indførsel af varer med leverancer foretaget her i landet. Bestemmelsen gennemfører Momssystemdirektivets artikel 143, stk. 1, litra a) i dansk ret.
Leverancer af varer her i landet omfattet af ML § 13 er fritaget for moms. Det drejer sig eksempelvis om varer leveret i nær tilknytning til kulturelle aktiviteter og varer leveret i forbindelse med afholdelse af velgørende arrangementer. Se afsnit D.A.5 Momsfritagelser uden fradragsret.
Indførsel af varer eksempelvis i nær tilknytning til kulturelle aktiviteter og i forbindelse med afholdelse af velgørende arrangementer er derfor også fritaget moms, dog under de samme betingelser som følger af ML § 13.
Endvidere er leverancer af varer her i landet omfattet af ML § 34 fritaget for moms. Det drejer sig eksempelvis om nødvendigt udstyr til brug om bord på skibe i udenrigsfart og brændstof til disse. Se afsnit D.A.10.1 Leverancer ML § 34.
Indførsel af eksempelvis nødvendigt udstyr til brug om bord på skibe i udenrigsfart og brændstof til disse er derfor også fritaget for moms, dog under de samme betingelser som følger af ML § 34.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse
samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse
|
Afgørelsen i stikord
|
Yderligere kommentarer
|
Skatterådet
|
SKM2013.581.SR
|
Skatterådet bekræftede, at en udenlandsk statsinstitution kunne importere et fly momsfrit.
|
|