Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for beskatningen af idrætsfolk.

Afsnittet indeholder:

• Skattefri godtgørelser efter LL § 7 M
• Pokaler, præmier mv.
• Hobbyvirksomhed
• Yderligere information
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Se også

Se også afsnit

• C.A.3.4.13 om godtgørelser til ulønnede medhjælpere mv. eller ulønnede bestyrelsesmedlemmer i foreninger
• C.C.1.1.2 om beskatningen af selvstændig erhvervsvirksomhed og ikke-erhvervsmæssig virksomhed (hobbyvirksomhed) 
• Informationshæfte om de skattemæssige forhold for idrætsforeninger mv., som udgives af Danmarks Idræts Forbund, Dansk Firmaidrætsforbund og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger. Hæftet hedder SKAT og kan rekvireres hos idrættens organisationer eller ►ses på Danmarks Idræts Forbunds hjemmeside under "Foreningsliv" og "Jura/rådgivning"◄.

Skattefri godtgørelser efter LL § 7 M

Idrætsudøvere anses ikke for medhjælpere omfattet af LL § 7 M, fordi de udgør foreningen. Det betyder, at idrætsudøvere ikke kan få udbetalt skattefri omkostningsgodtgørelse for befordrings- eller rejseudgifter, som de afholder i forbindelse med deltagelse i træning eller andre foreningsaktiviteter.

Idrætsudøvere kan heller ikke skattefrit få dækket udgifter til vask og indkøb af tøj mv.

Der kan kun udbetales skattefri omkostningsgodtgørelse, hvis der udføres arbejde, der er omfattet af LL § 7 M. Befordringsgodtgørelse for kørsel af foreningens medlemmer til udekampe er skattefri.

Foreningen kan i stedet refundere udgifter efter dokumentation af et regningsbeløb, hvor en person har afholdt udgifter på foreningens vegne.

Se afsnit C.A.3.4.13 om skattefri godtgørelser til frivillige mv. efter LL § 7 M.

Pokaler, præmier mv.

Værdien af pokaler og medaljer er skattefri.

Kontante præmier, præmiechecks og værdien af præmier i form af varer er skattepligtige.

Der kan ses bort fra helt ubetydelige præmier ved indkomstopgørelsen som fx foderchecks på 10-30 kr. til børn og unge ved ridestævner.

Hobbyvirksomhed

Fritidsbeskæftigelse som idrætsudøver kan anses som hobbyvirksomhed.

Indkomsten opgøres i så fald efter nettoindkomstprincippet i SL §§ 4-6, dvs. at udgifterne i forbindelse med idrætsudøvelsen skal trækkes fra de skattepligtige indtægter, som idrætsudøveren tjener via udøvelsen af idrætten. Der kan fx være tale om udgifter til sportstøj, udstyr og rekvisitter, rejse- og opholdsudgifter i forbindelse med konkurrencer, stævner og lignende, transportudgifter til træning og udgifter til fysioterapi, massage mv.

Det er en konkret bedømmelse, om de pågældende udgifter er fradragsberettigede. Der skal være en direkte og umiddelbar forbindelse mellem udgiften og erhvervelsen af den pågældende indkomst. Dette indebærer dels, at udgiften ligger inden for de naturlige rammer af aktiviteten, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, der er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Et eventuelt overskud beskattes som personlig indkomst, mens et eventuelt underskud betragtes som en ikke-fradragsberettiget privatudgift. Se nærmere om sondringen mellem hobbyvirksomhed og erhvervsmæssig virksomhed i afsnit C.C.1.1.2 om beskatningen af selvstændig erhvervsvirksomhed og ikke-erhvervsmæssig virksomhed (hobbyvirksomhed).

Eksempel på hobbyvirksomhed

En skatteyders bibeskæftigelse som fodbolddommer ansås for hobbyvirksomhed. Indtægten herved skulle derfor opgøres efter nettoindkomstprincippet i SL §§ 4-6. Se TOLD·SKAT Nyt 1993.13.650 (TfS 1993, 320 LSR).

Yderligere information

Se i øvrigt det informationshæfte om de skattemæssige forhold for idrætsforeninger mv., som udgives af Danmarks Idræts Forbund, Dansk Firmaidrætsforbund og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger. Hæftet hedder SKAT og kan rekvireres hos idrættens organisationer eller ses på Danmarks Idræts Forbunds hjemmeside under "Foreningsliv" og "Jura/rådgivning".

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området: