åben Vis oversigt med domme, kendelser og afgørelser, som Skatteforvaltningen har valgt ikke at indarbejde i vejledningens tekst. Vi gør opmærksom på, at materialet i denne oversigt ikke nødvendigvis er udtryk for gældende ret.

Indhold

Dette afsnit beskriver kort, hvordan kriteriet om faktisk benyttelse eller udnyttelse anvendes, herunder formålet med reglerne.

Afsnittet indeholder:

  • Lovgrundlag
  • Beskrivelse af kriteriet om faktisk benyttelse eller udnyttelse
  • Ydelser som udnyttelseskriteriet anvendes på.

Lovgrundlag

Udnyttelseskriteriet anvendes i ML § 16, stk. 2, 3, 5, 6 og 21 d, stk. 2 og i lov nr. 1134 af 4. december 2009, § 3, stk. 2 (virkning fra den 1. januar 2010 til den 31. december 2012). Lovgrundlaget er refereret i de relevante afsnit.

Momssystemdirektivets artikel 59a har følgende ordlyd:

"Med henblik på at undgå dobbelt påligning eller ikke-påligning af afgifter eller konkurrenceforvridning, kan medlemsstaterne med hensyn til tjenesteydelser, hvis leveringssted fastlægges efter artikel 44, 45, 56 og 59, anse

a) leveringstedet for en eller alle af disse ydelser, når dette er beliggende på deres område, som beliggende uden for Fællesskabet, såfremt den faktiske benyttelse eller udnyttelse finder sted udenfor Fællesskabet.

b) leveringstedet for en eller alle af disse ydelser, når dette er beliggende udenfor Fællesskabet, som beliggende på deres område, såfremt den faktiske benyttelse eller udnyttelse finder sted indenfor deres område.

Denne bestemmelse finder imidlertid ikke anvendelse på elektronisk leverede ydelser, hvis disse ydelser sker til ikkeafgiftspligtige personer, der ikke er etableret i Fællesskabet."

Momssystemdirektivets artikel 59b har følgende ordlyd:

"Medlemsstaterne anvender artikel 59a, litra b), på teleydelser og radio- og tv-spredningstjenester, jf. artikel 59, stk. 1, litra j), der leveres til ikke-afgiftspligtige personer, der er etableret i en medlemsstat eller har deres bopæl eller sædvanlige opholdssted i en medlemsstat, af en afgiftspligtig person, der har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed eller har et fast forretningssted uden for Fællesskabet, hvorfra ydelserne leveres, eller i mangel af et sådant hjemsted eller et sådant forretningssted har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted uden for Fællesskabet."

Med virkning fra 1. januar 2015 ændres Momssystemdirektivets artikel 59a og artikel 59b ophæves. Se Direktiv 2008/8/EF, artikel 5, nr. 3) og 4).

Beskrivelse af kriteriet om faktisk benyttelse eller udnyttelse

For visse ydelser har det betydning ved fastlæggelsen af leveringsstedet, hvor ydelsen faktisk benyttes eller udnyttes. Leveringsstedet ændres afhængigt af, om den faktiske udnyttelse af ydelsen sker her i landet eller udenfor EU. Udtrykkene "faktisk benyttes" og "faktisk udnyttes" anvendes synonymt i momsloven.

Formålet med reglerne om faktisk benyttelse eller udnyttelse er at undgå, at virksomheder/privatpersoner mv. kommer til at betale moms af ydelser i to lande. Samtidig sikrer reglerne også, at man ikke kan undgå at betale moms i EU, hvis de pågældende ydelser udnyttes i EU. Derudover skal reglerne sikre lige konkurrence mellem indenlandske virksomheder og virksomheder udenfor EU.

Ved anvendelsen af udnyttelseskriteriet sondres kun mellem, om ydelsen faktisk udnyttes i Danmark eller udenfor EU. Kriteriet kan ikke ændre leveringsstedet afhængigt af, om en ydelse udnyttes/ikke udnyttes i andre EU-lande.

Det er valgfrit for EU-landene, om de vil anvende kriteriet om faktisk udnyttelse eller benyttelse. Se momssystemdirektivets artikel 59a. Dog skal EU-landene indtil 2015 anvende kriteriet om faktisk udnyttelse eller benyttelse på teleydelser samt radio- og tv-spredningsydelser, der leveres til en ikke-afgiftspligtig person i det pågældende EU-land af en virksomhed i et tredjeland. Se momssystemdirektivets artikel 59b. Denne pligt til at anvende kriteriet om faktisk udnyttelse eller benyttelse ophæves samtidig med, at reglerne om leveringsstedet for teleydelser samt radio- og tv-spredningsydelser, der leveres til ikke-afgiftspligtige personer, ændres. Se Direktiv 2008/8/EF, artikel 5, nr. 1), 3) og 4).

Bemærk

I visse tilfælde er det nødvendigt at fastlægge, om leveringsstedet for en ydelse er i et andet EU-land (fx for at afgøre, om en virksomhed bliver registreringspligtig for sine leverancer i et andet EU-land). Det er forskelligt, i hvilket omfang de forskellige EU-lande anvender udnyttelseskriteriet. Derfor er det i disse tilfælde nødvendigt at undersøge, hvordan udnyttelseskriteriet er anvendt i det pågældende EU-lands momslovgivning. Svaret kan nemlig ikke udledes af den danske momslov.

Ydelser som udnyttelseskriteriet anvendes på

I Danmark gælder udnyttelseskriteriet for følgende ydelser:

*) ►Bemærk, at ML § 21 d, stk. 1, nr. 9-11, ophæves den 1. januar 2015, og at teleydelser og radio- og tv-spredningstjenester (leveret til ikkeafgiftspligtige personer) samtidig får leveringssted efter ML § 21 c. ML § 21 c, stk. 2, bliver ML § 21 c, stk. 3. For så vidt angår teleydelser og radio- og tv-spredningstjenester (leveret til ikkeafgiftspligtige personer), vil leveringsstedet ikke længere kunne flyttes i henhold til udnyttelseskriteriet. Se evt. D.A.6.2.4.2, D.A.6.2.4.3, D.A.6.2.5.2, D.A.6.2.5.3, D.A.6.2.6.11, D.A.6.2.6.12 og D.A.6.2.8.12.◄

Alle disse ydelser er som udgangspunkt omfattet af hovedreglerne i ML § 16, stk. 1 og 4. Se dog ML § 21 d, stk. 1.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

SKAT
SKM2013.607.SR Spørger (en virksomhed i et andet EU-land) foretog en momspligtig leverance af teleydelser direkte til forbrugere i Danmark (ikke afgiftspligtige personer). Spørger havde indgået kontrakt med et koncernforbundet selskab i Danmark, hvorfra der blev ydet lokal salgssupport og administration af distributørnetværket. Selskabet foretog som udgangspunkt ikke salg til distributører eller forbrugere. Alle aftaler med distributører skulle indgås med spørger, og alene spørger havde indgået aftaler vedrørende de menneskelige og tekniske ressourcer, som var nødvendige for at kunne levere teleydelserne. Selskabet i Danmark opfyldte ikke betingelsen om tilstedeværelse af en tilstrækkelig grad af permanens og struktur med hensyn til menneskelige og tekniske ressourcer til, at det var i stand til at levere teleydelser.  Leveringen af teleydelser til de danske forbrugere, som beskrevet ovenfor, medførte ikke, at spørger havde et fast forretningssted i Danmark. Leveringsstedet for teleydelserne fra spørger til de danske forbrugere var, hvor spørger havde etableret sin økonomiske virksomhed, jf. momsloven § 16, stk. 4.