Indhold

Dette afsnit handler om flytning af leveringsstedet til Danmark i henhold til udnyttelseskriteriet, selv om leveringsstedet som udgangspunkt ikke er Danmark ifølge hovedreglen i ML § 16, stk. 1.

Afsnittet indeholder:

• Lovgrundlag
• Regel
• Eksempel.

Lovgrundlag

ML § 16, stk. 3, har følgende ordlyd:

"For de ydelser, der er nævnt i § 21 d, stk. 1, nr. 1-10 anses leveringsstedet for at være her i landet, hvis ydelsen leveres af en afgiftspligtig person etableret her i landet til en afgiftspligtig person etableret udenfor EU, hvis ydelsen faktisk benyttes eller udnyttes her i landet."

Den 1. januar 2015 ændres ordlyden af ML § 16, stk. 3, til:

"xFor teleydelser, radio- og tv-spredningstjenester og de ydelser, der er nævnt i § 21 d, stk. 1,x anses leveringsstedet for at være her i landet, hvis ydelsen leveres af en afgiftspligtig person etableret her i landet til en afgiftspligtig person etableret udenfor EU, hvis ydelsen faktisk benyttes eller udnyttes her i landet."

Se lov nr. 554 af 2. juni 2014, § 1, nr. 3, og § 11, stk. 2.

Momssystemdirektivets artikel 59a, stk. 1, litra b har følgende ordlyd:

"Med henblik på at undgå dobbelt påligning eller ikke-påligning af afgifter eller konkurrenceforvridning, kan medlemsstaterne med hensyn til tjenesteydelser, hvis leveringssted fastlægges efter artikel 44, 45, 56 og 59, anse

b) leveringstedet for en eller alle af disse ydelser, når dette er beliggende udenfor Fællesskabet, som beliggende på deres område, såfremt den faktiske benyttelse eller udnyttelse finder sted indenfor deres område."

Momssystemdirektivets artikel 59a ændres med virkning fra 2015 ved Direktiv 2008/8/EF, artikel 1, nr. 3).

Regel

For ydelser nævnt i ML § 21 d, stk. 1, nr. 1-10 (som alle er omfattet af hovedreglen i ML § 16, stk. 1), er leveringsstedet i visse situationer alligevel Danmark, også selv om kunden ikke er etableret her. Leveringsstedet er Danmark, hvis kunden er etableret udenfor EU, og ydelsen faktisk benyttes eller udnyttes i Danmark. Se ML § 16, stk. 3.

ML § 16, stk. 3 gælder for følgende typer af ydelser:

• Overdragelse af rettigheder. Se afsnit D.A.6.2.6.3.
• Reklameydelser. Se afsnit D.A.6.2.6.4.
• Rådgivning. Se afsnit D.A.6.2.6.5.
• Forpligtelse til undladelse. Se afsnit D.A.6.2.6.6.
• Visse finansielle ydelser. Se afsnit D.A.6.2.6.7.
• Arbejdskraft. Se afsnit D.A.6.2.6.8.
• Udlejning af løsøregenstande. Se afsnit D.A.6.2.6.9.
• Transport og transmission af gas, elektricitet varme og kulde. Se afsnit D.A.6.2.6.10.
• Teleydelser (ML § 21 d, stk. 1, nr. 9). Se afsnit D.A.6.2.6.11.*
• Radio og TV-spredningsydelser (ML § 21 d, stk. 1, nr. 10). Se afsnit D.A.6.2.6.12.*

*) xBemærk, at ML § 21 d, stk. 1, nr. 9 og 10, ophæves den 1. januar 2015. Reglen om flytning af leveringsstedet, hvis ydelsen faktisk benyttes eller udnyttes i Danmark, vil dog stadig finde anvendelse på teleydelser og radio- og tv-spredningstjenester. Se lov nr. 554 af 2. juni 2014, § 1, nr. 3, 6 og 7, og § 11, stk. 2.x

En samlet skematisk oversigt over udnyttelseskriteriets anvendelse på ydelser nævnt i ML § 21 d, stk. 1, nr. 1-10 findes i afsnit D.A.6.2.6.2 om fastlæggelse af stedet for den faktiske benyttelse eller udnyttelse. 

Bemærk

Reglen gælder kun for ydelser, der leveres til kunder udenfor EU, men udnyttes i Danmark. Hvis ydelsen leveres til en kunde i et andet EU-land, er leveringstedet ikke Danmark, uanset om ydelsen faktisk udnyttes i Danmark.

Se også

Se også afsnit D.A.6.2.6 om faktisk udnyttelse eller benyttelse.

Eksempel

En dansk reklamevirksomhed sælger en reklameydelse til en norsk virksomhed. Reklamen er rettet mod det danske marked. Da ydelsen faktisk udnyttes i Danmark, er leveringsstedet Danmark, selv om kunden er etableret udenfor EU. Reklamevirksomheden skal derfor opkræve dansk moms.