Indhold

Dette afsnit beskriver formaliteter og frister, der gælder i forbindelse med skyldners indsigelser mod pantefogedens udlæg og sagens indbringelse for fogedretten.

Afsnittet indeholder:

  • Hvilken fogedret er kompetent?
  • Hvem kan indbringe indsigelser for fogedretten?
  • Frister for fremsættelse af indsigelser og kære
  • Har indsigelser opsættende virkning?
  • Retsvirkningerne ved manglende opfølgning på indsigelser
  • Ulovlige udlæg
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Hvilken fogedret er kompetent?

Indsigelser over udlæg, som pantefogeden har foretaget, indbringes for den fogedret, som skulle have foretaget udlægsforretningen, hvis den ikke havde været henlagt til pantefogeden. Se SKINDL § 6, stk. 2.

RPL § 487 angiver hvilken fogedret, der er rette værneting og derved kunne have foretaget udlægsforretningen.

Hvem kan indbringe indsigelser for fogedretten?

Indsigelse over et udlæg, kan fremsættes over for pantefogeden eller fogedretten, af skyldneren eller tredjemand, hvis han har partsstatus.

Tredjemand har ret til at gøre sig til part under sagen, hvis han mener, at en udlægsforretning vil stride mod hans bedre ret. Se RPL § 499.

En tredjemand kan fx være

  • skyldnerens ægtefælle
  • registrerede partner
  • samlever eller
  • børn, der mener, at der er foretaget udlæg i aktiver, som tilhører dem.
  • fysiske eller juridiske personer, der har udlejet, udlånt eller købt genstande, som befinder sig hos skyldneren.

Frister for fremsættelse af indsigelser og kære

Under udlægsforretningen

Indsigelser mod udlæg kan under udlægsforretningen fremsættes over for pantefogeden. Fremsættes indsigelsen over for pantefogeden, har han pligt til straks at underrette fogedretten.

Se SKM2010.385.ØLR. Udlæg foretaget i diverse musikudstyr, som ifølge skyldner var anskaffet for penge lånt af skyldners far. Først flere måneder senere blev pantefogeden klar over, at skyldner, der ikke talte dansk, ønskede at gøre indsigelse over for udlægget. Skyldner fandt, at udlægget skulle ophæves, idet pantefogeden ikke straks havde indsendt indsigelsen til afgørelse hos fogedretten.

Fogedretten fandt, at pantefogeden under udlægsforretningen burde have indset, at skyldner var uenig i udlæggets foretagelse. At det er foreskrevet i SKATs inddrivelsesvejledning, at pantefogeden har pligt til straks at indbringe skyldners indsigelse for fogedretten, fandtes dog at være en ordensforskrift, der ikke kunne medføre udlæggets ophævelse eller udelukke fogedretten fra at prøve indsigelsen på et senere tidspunkt, når indsigelsen i øvrigt var blevet indbragt for fogedretten inden for et år efter udlæggets foretagelse.

Efter udlægsforretningen

Efter udlægsforretningen er foretaget kan indsigelser fremsættes over for fogedretten. Se SKINDL § 6, stk. 3.

Fremsættes indsigelsen over for fogedretten, skal det ske inden 4 uger fra datoen for udlægsforretningen.

Fogedretten kan dog undtagelsesvis indtil 1 år efter udlægsforretningen vælge at behandle indsigelser mod udlæg foretaget af pantefogeden.

Se også

Se også SKM2013.407.ØLR, hvor fristen i SKINDL § 6, stk. 3 var overskredet med mere end 1 år. Fogedretten lagde til grund, at skyldner afgav indsigelser under RIMs udlægsforretning, og RIM burde derefter have underrettet fogedretten.  Fogedretten stadfæstede herefter RIMs udlæg. Den omstændighed, at pantefogeden ikke have underrettet fogedretten om A´s indsigelser vedrørende et udlæg inden for fristerne i SKINDL § 6, stk. 3, blev således ikke tillagt betydning for udlæggets opretholdelse.

Udlæg uden skyldners fremmøde

Hvis skyldneren ikke var til stede under udlægsforretningen, løber fristen fra det tidspunkt, hvor skyldneren har fået underretning om udlægget. Se UfR 1975,786 HKK.

Indsigelser fra tredjemand

Reglerne om frister for indbringelse for fogedretten mv. gælder ikke for tredjemand, der efter de almindelige regler kan fremsætte sine indsigelser over for fogedretten til og med auktionssagen og anlægge retssag ved de almindelige domstole i 1. instans for her at hævde sin ret. Se RPL § 499.

Kære af fogedrettens kendelse

Fogedrettens afgørelse om indsigelser kan kæres til landsretten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 53. Se SKINDL § 6, stk. 3, sidste pkt.

Kærefristen er 4 uger. Se RPL § 586.

Realisationsfrist

Realisationsfristen er tidsrummet indtil tvangsauktion kan afholdes.

Realisationsfristen regnes fra fogedrettens stadfæstelse af udlægsforretningen, hvis pantefogedens udlæg har været indbragt for fogedretten. Se note 2348 i Karnov til RPL § 542, stk. 2.

Har indsigelser opsættende virkning?

Indsigelser mod udlæg, som skyldneren fremsætter over for pantefogeden, har som udgangspunkt ikke opsættende virkning. Det samme gælder for indsigelser, der inden for 4 uger fremsættes direkte over for fogedretten.

Det betyder, at retsvirkningen af pantefogedens udlæg er bibeholdt, det vil sige at

  • udlægget stadig er retskraftigt, og
  • udlægget først ophører ved fogedrettens eventuelle afgørelse om, at det skal ophæves.

Bemærk

Hvis fogedretten ophæver et udlæg, der er foretaget af pantefogeden, kan udlægget ikke betragtes som en afgørelse i 1. instans, som kan opretholdes ved, at kære tillægges opsættende virkning. Fogedrettens ophævelse af udlægget medfører således, at dette endeligt bortfalder. Se UfR 1975.130 H og UfR 2011.2363 H.

RIM kan derfor ikke, ved at kære fogedrettens afgørelse, fastholde udlægget, og dermed undgå at tilbagelevere effekter m.v.

Fremkommer en skyldner med kvalificerede indsigelser om fordringens eksistens eller størrelse, vedrørende et krav som RIM har til inddrivelse, kan RIM på grundlag af en vurdering af indsigelserne under visse betingelser tillægge indsigelserne opsættende virkning.

Se også

Se også:

  • INDOG § 2, stk. 2,
  • inddrivelsesbekendtgørelsens § 3, stk. 2.
  • Afsnit G.A.1.2.2 Opgaver og kompetencer i forbindelse med opkrævningsarbejdet

Retsvirkningerne ved manglende opfølgning på indsigelser


Pantefogeden og RIM skal være opmærksomme på retsvirkningen af manglende opfølgning på skyldners indsigelser.

Manglende opfølgning på skyldners indsigelse kan i visse tilfælde betyde, at udlægget bortfalder. Bortfalder udlægget er forældelsen af fordringen ikke afbrudt. Se forældelseslovens § 18, stk. 2.

I den forbindelse skal RIM og pantefogeden sondre mellem følgende situationer:

Fra 4 uger indtil 1 år fra udlægsforretningen:

Pantefogeden har mulighed for at indbringe indsigelsen for fogedretten. Se SKINDL § 6, stk. 3, 5. pkt. Hvis fogedretten afviser at behandle indsigelsen, og fristoverskridelsen skyldes pantefogedens manglende opfølgning på skyldners indsigelser, må udlægget anses for bortfaldet. Ophæver fogedretten udlægget efter behandling, er udlægget ligeledes bortfaldet.

Mere end 1 år fra udlægsforretningen:

Pantefogeden har mulighed for at indbringe indsigelsen for fogedretten. Se SKM2013.407.ØLR. Afviser fogedretten at behandle indsigelsen, eller ophæver fogedretten udlægget efter behandling af sagen, er udlægget bortfaldet.

Udlægget er bortfaldet på grund af pantefogedens fejl

Konsekvensen er formentlig, at selve den underliggende fordring i mellemtiden kan være forældet, da forældelsen ikke er afbrudt. Se forældelseslovens § 18, stk. 2. Er fordringen forældet, skal den afskrives. Er fordringen ikke forældet, kan RIM bede pantefogeden foretage en ny udlægsforretning, således at pantefogeden kan indbringe indsigelsen for fogedretten, hvis skyldneren fastholder indsigelsen under den nye udlægsforretning.

Se i øvrigt afsnit G.A.3.2.2.1.6 om bortfald af udlæg.

Ulovlige udlæg

Hvis RIM har foretaget et ulovligt udlæg, så skal RIM skal betale erstatning for tab og godtgørelse for tort. Se RPL § 505. RIM har ansvar på et objektivt grundlag

I fire tilfælde hæfter RIM på et objektivt grundlag:

  • Udlæg for et krav, der ikke består.
  • Ulovlig politifremstilling. Politifremstillingen skal være ulovlig i den forstand, at de formelle betingelser for fremstilling ikke har været opfyldt. Se RPL § 494.
  • Ulovlig tilbageholdelse af skyldneren. Se RPL § 497.
  • Udlægsforretningen er foretaget hos en anden end skyldneren.

Ved et objektivt grundlag forstås, at RIM har et ubetinget erstatningsansvar overfor skyldneren, hvis omstændighederne i et af de 4 punkter indtræder.

Viser fordringen sig fx at have været urigtig, kan RIM kun blive fri for ansvar, hvis fejlen kan tilskrives skyldneren.

RIM har ansvar efter den almindelige culparegel

Er udlægget ugyldigt af andre årsager, er RIM ansvarlig efter den almindelige culparegel i dansk ret. Ved almindelig culpa forstås som udgangspunkt, at RIM ikke har handlet, som den burde have handlet, således at handlingen kan bebrejdes RIM som værende uagtsom eller forsætlig.

Uanset om der er tale om et objektivt ansvar eller culpaansvar, er størrelsen af erstatningen afhængig af skyldners økonomiske tab. Det påhviler skyldneren at bevise, at han har lidt et tab ved det ulovlige udlæg. Egen skyld hos skyldneren kan medføre, at kravene nedsættes eller bortfalder.

Erstatningens størrelse

Ud over erstatning for det økonomiske tab, kan der blive tale om, at RIM skal betale godtgørelse for tort (godtgørelse for ærekrænkelse og lignende) og evt. godtgørelse for lidelse, hvis RIM har frihedsberøvet skyldner i forbindelse med politifremstilling.

Tredjemands bedre ret

Det kan i visse tilfælde ikke udelukkes, at tredjemand lider tab ved en udlægsforretning. Her opstår tabet i reglen først, når det udlagte tvangsrealiseres. Omfanget af RIMs erstatningsansvar vil komme an på, om RIM har været uden kendskab til tredjemands ret, eller om RIM har kendt eller haft mistanke om tredjemands ret. Erstatningen kan i førstnævnte tilfælde ikke gå ud over, hvad det udlagte indbragte ved tvangsauktion, mens erstatningen i sidstnævnte tilfælde kan overstige auktionsprovenuet.

Konstaterer RIM under tvangsrealisationen af et udlagt aktiv, at en anden kreditor har haft et bedre prioriteret udlæg end RIM, skal RIM udbetale auktionsprovenuet til den bedre stillede kreditor. Kreditoren kan ikke gøre et større erstatningskrav gældende mod RIM, fx kravet på restkøbesum i henhold til en kreditkøbskontrakt med gyldigt ejendomsforbehold.

Krav på erstatning eller godtgørelse for tort og lidelse skal fremsættes over for fogedretten, eller de almindelige domstole senest tre måneder efter det tidspunkt, da vedkommende blev i stand til at gøre kravet gældende. Se RPL § 505, stk. 3.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse
samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse		Afgørelsen i stikordYderligere kommentarer

Højesteretsdomme

UfR 2011.2363 H

Højesteret udtalte, at "Hvis fogedretten ophæver et udlæg, der er foretaget af pantefogeden, kan udlæg ikke betragtes som en afgørelse i 1. instans, som kan opretholdes ved, at kære af fogedrettens afgørelse tillægges opsættende virkning. Fogedrettens ophævelse af udlægget medfører således, at dette er endeligt bortfaldet, jf. herved UfR 1975.130 H

 

Landsretsdomme

SKM2013.407.ØLR

Fristen i SKINDL § 6, stk. 3 var overskredet med mere end 1 år, da fogedretten behandlede sagen. Fogedretten lagde til grund, at skyldner afgav indsigelser under RIMs udlægsforretning, og RIM burde derefter have underrettet fogedretten.  Fogedretten stadfæstede herefter RIMs udlæg. Den omstændighed, at pantefogeden ikke have underrettet fogedretten om A´s indsigelser vedrørende et udlæg inden for fristerne i SKINDL § 6, stk. 3, blev således ikke tillagt betydning for udlægget opretholdelse. Østre Landsret stadfæstede fogedretten afgørelse.

  

SKM2010.385.ØLR

Udlæg foretaget i diverse musikudstyr, som ifølge skyldner var anskaffet for penge lånt af skyldners far. Først flere måneder senere blev pantefogeden klar over, at skyldner, der ikke talte dansk, ønskede at gøre indsigelse over for udlægget. Skyldner fandt, at udlægget skulle ophæves, idet pantefogeden ikke straks havde indsendt indsigelsen til afgørelse hos fogedretten.

Fogedretten fandt, at pantefogeden under udlægsforretningen burde have indset, at skyldner var uenig i udlæggets foretagelse. At det er foreskrevet i SKATs Inddrivelsesvejledning, at pantefogeden har pligt til straks at indbringe skyldners indsigelse for fogedretten, fandtes dog at være en ordensforskrift, der ikke kunne medføre udlæggets ophævelse eller udelukke fogedretten fra at prøve indsigelsen på et senere tidspunkt, når indsigelsen i øvrigt var blevet indbragt for fogedretten inden for et år efter udlæggets foretagelse