Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "C.A.5.14.1.7 Opgørelse af bilens værdi" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for, hvordan bilens værdi opgøres til beregning af den skattemæssige værdi.

Afsnittet indeholder:

Beregning af beskatningsgrundlaget
Beregningsgrundlaget for biler, der ved anskaffelsen er tre år og derunder
Beregningsgrundlaget for biler, der på anskaffelsestidspunktet er over tre år
Eksempler på beregning af beskatningsgrundlaget
Biler indregistreret i udlandet
Importerede biler
Leasede biler
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Se også

Se også afsnit

C.A.5.14.1.6 Den skattepligtige værdi - procentreglen
C.A.5.14.1.10 Særlige bilordninger.

Beregning af beskatningsgrundlaget

Bilens værdi, som lægges til grund ved beregningen af den skattepligtige indkomst, afhænger dels af bilens alder, dels af om arbejdsgiveren har anskaffet bilen som brugt. Bilens værdi sættes dog altid til mindst 160.000 kr. Se LL § 16, stk. 4, 1. pkt. Til den skattepligtige værdi lægges altid et miljøtillæg, for at finde beskatningsgrundlaget.

Ved opgørelsen af den værdi, som den skattemæssige værdi beregnes af (beregningsgrundlaget), skelnes imellem, om firmaet har anskaffet bilen højst tre år efter bilens første registrering i Centralregistret for Motorkøretøjer eller ej.

Der gælder særlige regler for brugte hyrevogne.

I en konkret sag blev der bortset fra et mellemliggende salg og tilbagesalg af en bil mellem to selskaber med til dels sammenfaldende ejerkreds og samme direktør. Se SKM2002.585.LSR.

I en anden sag fandt Landsskatteretten ikke, at der var grundlag for at tilsidesætte et sale og lease back arrangement vedrørende en bil, som et selskab havde stillet til rådighed for en hovedaktionærs ægtefælle. Værdi af fri bil skulle beregnes på grundlag af værdien af bilen på det tidspunkt, hvor selskabet leasede bilen. Landsskatteretten havde bl.a. lagt vægt på, at

der blev gennemført en omregistrering af bilen
der var indgået en skriftlig leasingaftale, der blev efterlevet
bilen efterfølgende skulle sælges videre til tredjemand fra holdingselskabet.

Landsskatteretten fandt, at sagen derfor adskilte sig fra SKM2002.585.LSR. Se SKM2005.86.LSR.

Beregningsgrundlaget for biler, der ved anskaffelsen er tre år og derunder

Hvis firmaet har anskaffet bilen højst tre år efter bilens første indregistrering ("ny bil"), fastsættes beregningsgrundlaget med udgangspunkt i nyvognsprisen.

Nyvognsprisen bruges fra 2013 i de første fulde tre år siden bilen er indregistreret første gang. De efterfølgende indkomstår nedsættes værdien til 75 pct. af nyvognsprisen, dog ikke til et beløb under 160.000 kr.

Særligt om hyrevogne

Tre-årsreglen gælder ikke for hyrevogne, som firmaet har erhvervet uden berigtigelse af yderligere registreringsafgift (dvs. at bilen har kørt mindst 250.000 km og er mere end to år gammel). I disse tilfælde foretages værdiansættelsen efter reglen for "gamle biler".

Anskaffelsestidspunktet ved tilførsel af aktiver efter fusionsskattelovens regler

Hvis firmabiler bliver overdraget til et nyt selskab i forbindelse med en tilførsel, er udgangspunktet for beregningsgrundlaget af den skattepligtige værdi af fri bil for medarbejderne et beløb, der svarer til værdien i handel og vandel på tidspunktet for generalforsamlingsvedtagelsen. Det er det, fordi generalforsamlingstidspunktet er det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren erhvervede ret til firmabilerne. Se SKM2001.47.LR.

Nyvognsprisen

Nyvognsprisen er bilens fakturapris inklusive moms, registreringsafgift, udgifter til nummerplader og leveringsomkostninger samt normalt registreringsafgiftspligtigt tilbehør/ekstraudstyr.

Told og Skattestyrelse har udtalt sig om nyvognsprisen. Som følge af ændring af lov om registreringsafgift har styrelsen præciseret, at den pris, som forhandleren faktisk benytter ved afgiftsberigtigelsen, også udgør beregningsgrundlaget inklusive registreringsafgift, moms, leveringsomkostninger og alt normalt tilbehør ved værdiansættelse af fri bil efter LL § 16, stk. 4, 3. pkt. Se TfS 1996, 724 TSS og i TfS 1997, 738 TSS.

Når registreringsafgiften skal beregnes, er der fradrag for særligt trafiksikkerhedsfremmende udstyr efter registreringsafgiftslovens § 3, stk. 2-3. Dette fradrag reducerer ikke beregningsgrundlaget for værdien af fri firmabil.

Eksempel 1

Vestre Landsret har i en konkret sag statueret, at der ikke på grundlag af en fortolkning af LL § 16, forarbejder samt administrative meddelelser er grundlag for, at det særlige nedslag for airbags og ABS-bremser mv., som gives ved opgørelsen af registreringsafgiften, også skal fradrages ved opgørelse af den skattepligtige værdi efter ligningsloven. Se SKM2004.18.VLR.

Eksempel 2

Skatterådet har statueret at batteriet på en elbil skal medregnes til anskaffelsessummen. Se SKM201238.SR.

Normalt tilbehør

Ved normalt tilbehør forstås tilbehør, der forekommer i privatejede biler, herunder navigationsanlæg, men ikke særligt virksomhedstilbehør som fx trækspil.

Told- og Skattestyrelsen har præciseret begrebet normalt tilbehør nærmere. Styrelsen udtalte således, at hvor der ikke er tale om særligt virksomhedstilbehør, er det kun registreringsafgiftspligtigt tilbehør/ekstraudstyr, der skal regnes med til beregningsgrundlaget for fri firmabil. Se TfS 1996, 487 TSS.

Efter registreringsafgiftslovens § 8, stk. 3, kan ekstraudstyr, der leveres af forhandleren i forbindelse med køretøjets salg til bruger og efter særskilt aftale mellem forhandleren og brugeren, undtages fra registreringsafgift. Det er dog en betingelse, at montering eller udførelse af arbejdet i øvrigt på køretøjet ikke foretages af fabrikations- eller importørvirksomheden.

Ekstraudstyr, der er undtaget fra registreringsafgiften, indgår ikke i beregningsgrundlaget for værdi af fri bil. Se SKM2007.146.LSR.

Beregningsgrundlaget for biler, der på anskaffelsestidspunktet er over tre år

Hvis firmaet har anskaffet bilen mere end tre fulde år (36 måneder) efter bilens første indregistreringsdato ("gammel bil"), fastsættes beregningsgrundlaget ud fra arbejdsgiverens købspris inklusive moms og eventuelle istandsættelsesudgifter. Se LL § 16, stk. 4, 4. pkt.

Beregningsgrundlaget for bilens værdi må ikke blive mindre end 160.000 kr. Se LL § 16, stk. 4, 2. pkt.

Hyrevogne

Det samme beregningsgrundlag gælder tidligere hyrevogne, der anskaffes uden at der bliver betalt registreringsafgift. Følgende skal lægges til anskaffelsessummen:

De istandsættelsesudgifter, som virksomheden har haft
Eventuelle leveringsomkostninger
Udgifter til tilbehør.

Istandsættelsesudgifter

Der kan ikke opstilles en generel frist for den tidsmæssige sammenhæng mellem erhvervelsen og istandsættelsen, fordi det er en konkret vurdering, om istandsættelsen har en naturlig sammenhæng med erhvervelsen.

I en konkret sag har Landsskatteretten afgjort, at udgifter til reparation af en bil udført 1½ år efter, at arbejdsgiveren havde erhvervet bilen, ikke skulle regnes med ved opgørelsen af grundlaget for beskatning af fri bil. Reparationen skyldtes mangler ved motoren, og Landsskatteretten anså ikke reparationen for foretaget i forbindelse med erhvervelsen af bilen. Se TfS 1999, 32 LSR.

Eksempler på beregning af beskatningsgrundlaget

For biler, der ikke indregistreres her i landet eller er omfattet af registreringsafgiftslovens § 3 a, stk. 6, skal værdiansættelsen ske som for "danske" biler. Se LL § 16, stk. 4, 5. pkt.

Importerede biler mv

For biler, der indføres fra udlandet, skal værdiansættelsen ske som for "danske" biler.

Hvis en udenlandsk indregistreret bil indføres i Danmark, kan der ved fastsættelsen af bilens alder til brug for opgørelsen af den skattemæssige værdi lægges en tilsvarende registrering i et udenlandsk register til grund.

Skatterådet fandt, at biler som var over tre år når de blev importeret fra Tyskland var beskatningsgrundlaget den pris, som firmaet har betalt til den tyske forhandler, tillagt moms, leveringsomkostninger, herunder transportudgifter fra Tyskland og udgifter til de danske nummerplader, normalt tilbehør, samt eventuelle istandsættelsesudgifter, der afholdes i forbindelse med bilens erhvervelse og som har en naturlig sammenhæng med bilens erhvervelse. Se SKM2011.680.SR.

Nyvognsprisen for biler, som firmaet har anskaffet højst tre år efter bilens første indregistrering ("ny bil"), er den pris, som den pågældende arbejdsgiver kunne have købt bilen for fra ny inklusive moms, registreringsafgift, udgifter til nummerplader og leveringsomkostninger samt normalt registreringsafgiftspligtigt tilbehør/ekstraudstyr.

Importerer arbejdsgiveren en bilmodel, som ikke kan købes på det danske marked, beror nyvognsprisen på et skøn over, hvad den pågældende arbejdsgiver kunne have købt bilen for fra ny inklusive moms, registreringsafgift, udgifter til nummerplader og leveringsomkostninger samt normalt registreringsafgiftspligtigt tilbehør/ekstraudstyr.

Er der tale om, at et leasingselskab importerer en bil, og en virksomhed stiller den til rådighed for en medarbejder, er nyvognsprisen den pris, som leasingselskabet kunne have erhvervet bilen for fra ny inklusive moms, registreringsafgift, udgifter til nummerplader og leveringsomkostninger samt normalt registreringsafgiftspligtigt tilbehør/ekstraudstyr.

"Nye" biler som oprindeligt har været belagt med en mindre eller ingen dansk afgift

Beskatningsgrundlaget for "nye" biler, der ikke har været afgiftsbelagt eller belagt med en mindre afgift

fordi de har været brugt af de såkaldte valutaudlændinge eller,
fordi bilen først har været indregistreret som gulpladebil

er efter Skatteministeriets opfattelse den værdi bilen ville have haft, hvis den fra start havde været indregistreret i Danmark som almindelig hvidpladebil.

Ønsker arbejdsgiveren efter 3 fulde år, at omregistrere en gulpladebil, som vedkommende har erhvervet fra ny, til hvide plader, er det Skatteministeriets opfattelse, at det ikke kan sidestilles med en nyanskaffelse af bilen. Beregningsgrundlaget skal derfor fastsættes som for en ny bil, dvs. til 75 pct. af det bilen ville have kostet som ny på hvide plader, dog ikke til et beløb under 160.000 kr.

Leasede biler

LL § 16, stk. 4, gælder også for biler, som firmaet har leaset. Den skattepligtige værdi fastsættes, som om bilen var erhvervet til eje af firmaet på lejetidspunktet.

Se mere om forskellige leasingordninger i afsnit C.A.5.14.1.10 Særlige bilordninger.

Hvis arbejdsgiveren leaser bilen, kan den pris som leasingselskabet har givet for bilen, anvendes ved beregningen af beskatningsgrundlaget. Se Skatteministerens svar på alm. del spørgsmål 175 af 19. november 2010 til Folketingets skatteudvalg. Hvis fakturaprisen overstiger mindstebeskatningsprisen dvs. basispris (importprisen) plus 9 pct., skal fakturaprisen anvendes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for fri bil. Er fakturaprisen lavere end mindstebeskatningsprisen, anvendes mindstebeskatningsprisen ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for fri bil. Se nærmere om beregningen af registreringsafgiften i Punktsafgiftsvejledningen afsnit E.1.5.

I en sag for Skatterådet afviste Skatterådet bl.a., at grundlaget for beregning af skat af en fri bil, som arbejdsgiver har leaset, kan opgøres med udgangspunkt i basisprisen med tillæg af 9 pct., selv om et leasingselskab havde betalt en højere pris for bilen. Se SKM2011.420.SR.

Hvis leasingselskabet selv afgiftsberigtiger, skal man tage udgangspunkt i leasingselskabets indkøbspris tillagt omkostningerne ved en fuld registreringsafgiftsberigtigelse (leasingsselskabets udgift til registreringsafgift), samt udgifterne til klargøring og indregistrering ("leveringsomkostninger") og moms. Se SKM2011.420.SR.

Ved lov nr. 1342 af 19. december 2008 med virkning fra og med 1. januar 2009, er det blevet muligt at opdele registreringsafgiften. Det betyder, at et leasingfirma, som er registreret til at afgiftsberigtige biler, ved indregistrering af biler, som skal leases ud som et led i driften, kun skal betale en forholdsmæssig registreringsafgift afhængig af, hvor lang leasingperioden er. Grundlaget for beskatning af fri bil er også her nyvognsprisen beregnet med den fulde afgift beregnet på grundlag af fakturaprisen, og ikke leasingselskabets indkøbspris tillagt den foreløbige registreringsafgift. Se SKM2011.420.SR.

Ydes der rabat på bilens pris, fordi der er indgået en aftale om køb af eftermonteret ekstraudstyr til bilen i forbindelse med købet af bilen, kan fakturaprisen for bilen ikke anvendes, da man ikke kan flytte noget af bilens reelle pris over på udstyr, som ikke skal med i afgiftsgrundlaget og dermed i beregningsgrundlaget for beskatning af fri bil. Se registreringsafgiftslovens § 8, stk. 1, 1. punktum og afsnit E.A.8.1. Se SKM2011.420.SR.

Landsskatteretten har i en konkret sag fastslået, at beregningsgrundlaget for beskatning af fri bil i en leaset bil var leasingselskabets fakturapris, uanset at den afveg fra den almindelige listepris. Se SKM2006.763.LSR.

Reglerne om nedsættelse af beregningsgrundlaget til 75 pct. for det fjerde indkomstår efter bilens første indregistrering gælder derfor også i leasingsituationer. Se afsnit C.A.5.14.1.7 Opgørelse af bilens værdi.

Landsskatteretten har i en konkret sag om en leaset firmabil fastslået, at den skattemæssige værdi for en tidligere leaset firmabil kan fastsættes til arbejdsgiverens købspris, når firmaet anskaffer bilen mere end tre år efter første indregistrering. I kendelsen var der tale om et salg mellem interesseforbundne parter, og både før og efter købet var firmabilen til rådighed for den samme skatteyder. Landsskatteretten lagde til grund, at den aftalte salgspris var udtryk for den reelle handelspris. Der var derfor ikke tale om et uafbrudt forløb, blot fordi den samme firmabil var til rådighed for den samme skatteyder før og efter salget/købet. Se TfS 1997, 183 LSR.

Landsskatteretten har desuden bekræftet hidtidig praksis i TfS 1997, 183 LSR for fastsættelse af grundlaget for beregning af værdi af fri bil. Se SKM2005.472.LSR.

Genleasing

Biler, som genleases tre fulde år efter første indregistrering, skal værdiansættes som en "gammel bil". Da der ikke foreligger en fakturapris, er det bilens markedsværdi på leasingtidspunktet, der skal bruges.

Eksempel

Et leasingselskab genleasede biler ud efter 36 måneder til samme eller en anden virksomhed til brug for en af denne virksomheds medarbejdere. Skatterådet lagde vægt på, at genleasing indebar et nyt kontraktsforhold mellem leasinggiver og leasingtager (arbejdsgiver), og at kontraktsforholdet var indgået mellem indbyrdes uafhængige parter. Ændringen i kontraktsforholdet skulle anses som et nyt "køb" foretaget af arbejdsgiver i relation til fri bilbeskatning efter LL § 16, stk. 4, 6. pkt. Da der ved genleasing ikke skete nogen handel med firmabilen, forelå der ingen fakturapris, der kunne danne grundlag for beskatningsgrundlaget for fri bil. I dette tilfælde brugte Skatterådet bilens markedsværdi på genleasingstidspunktet. Se SKM2011.278.SR.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsretsdomme
SKM2004.18.VLR	Der er ikke på grundlag af en fortolkning af LL § 16, forarbejder samt administrative meddelelser grundlag for, at det særlige nedslag for airbags og ABS-bremser mv., som gives ved opgørelsen af registreringsafgiften, også skal fradrages, når man opgør den skattepligtige værdi efter ligningsloven. Ikke fradrag for sikkerhedsudstyr.
Landsskatteretskendelser
SKM2012.182.LSR	Værdien af fri bil skulle - ved senere omrigistrering til almindelig brug - beregnes på grundlag af, bilens værdi, hvis den ved 1. indregistrering ikke havde været afgiftsfritaget.
SKM2007.146.LSR	Ekstraudstyr, der er undtaget fra registreringsafgiften, indgår ikke i beregningsgrundlaget for værdi af fri bil. Registreringsafgiftsgrundlaget.
SKM2006.763.LSR	Der var ikke grundlag for at fravige fakturaprisen blot fordi en bil var leaset, uanset at den afveg fra den almindelige listepris. Fakturaprisen.
SKM2005.86.LSR	Der var ikke grundlag for at tilsidesætte et sale og lease back arrangement vedrørende en bil, som et selskab havde stillet til rådighed for en hovedaktionærs ægtefælle. Værdi af fri bil skulle beregnes på grundlag af værdien af bilen på det tidspunkt, hvor selskabet leasede bilen. Landsskatteretten havde bl.a. lagt vægt på, at bilen blev omregistreret, at der var indgået en skriftlig leasingaftale, der blev efterlevet, samt at bilen efterfølgende skulle sælges videre til tredjemand fra holdingselskabet. Landsskatteretten fandt, at sagen derfor adskilte sig fra SKM2002.585.LSR. Over 3 år.
SKM2002.585.LSR	Der blev set bort fra et mellemliggende salg og tilbagesalg af en bil mellem to selskaber med til dels sammenfaldende ejerkreds og samme direktør. Højst 3 år.
TfS 1999, 32 LSR	Udgifter til reparation af en bil udført 1½ år efter, at arbejdsgiveren havde erhvervet bilen, skulle ikke regnes med ved opgørelsen af grundlaget for beskatning af fri bil. Reparationen skyldtes mangler ved motoren, og Landsskatteretten anså ikke reparationen for foretaget i forbindelse med erhvervelsen af bilen. Reparationsudgift ikke en del af beregningsgrundlaget.
TfS 1997, 183 LSR	Den skattemæssige værdi for en tidligere leaset firmabil kan fastsættes til arbejdsgiverens købspris, når firmaet anskaffer bilen mere end tre år efter første indregistrering. I kendelsen var der tale om et salg mellem interesseforbundne parter, og både før og efter købet var firmabilen til rådighed for den samme skatteyder. Landsskatteretten lagde til grund, at den aftalte salgspris var udtryk for den reelle handelspris. Der var derfor ikke tale om et uafbrudt forløb, blot fordi den samme firmabil var til rådighed for den samme skatteyder før og efter salget/købet. Købspris.	Se også SKM2005.472.LSR Som bekræfter hidtidig praksis i Tfs 1997, 183 LSR.
SKAT
SKM2012.373.SR	Der blev ingen ændret beskatningsgrundlag for fri bil, hvis bilen blev overdraget til et P/S fra en deltager eller ægtefælle til en deltager i P/Sèt når brugeren både før og efter overdragelsen afholder alle udgifter.
SKM2012.38.SR	Batteri skulle medregnes til elbilers værdi ved beregningen af beskatningen af fri bil.
SKM2011.680.SR	Skatterådet fandt, at biler som var over tre år, når de blev importeret fra Tyskland var beskatningsgrundlaget den pris, som firmaet har betalt til den tyske forhandler, tillagt moms, leveringsomkostninger, herunder transportudgifter fra Tyskland og udgifter til de danske nummerplader, normalt tilbehør, samt eventuelle istandsættelsesudgifter, der afholdes i forbindelse med bilens erhvervelse og som har en naturlig sammenhæng med bilens erhvervelse.
SKM2011.420.SR	Leaser arbejdsgiveren bilen, kan den pris som leasingselskabet har givet for bilen, anvendes ved beregningen af beskatningsgrundlaget. Overstiger fakturaprisen mindstebeskatningsprisen dvs. basispris (importprisen) plus 9 pct., skal fakturaprisen anvendes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for fri bil. Fakturaprisen. Er fakturaprisen lavere end mindstebeskatningsprisen, anvendes mindstebeskatningsprisen ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for fri bil. Mindstebeskatningsprisen. Hvis leasingselskabet selv afgiftsberigtiger, skal man tage udgangspunkt i leasingselskabets indkøbspris tillagt omkostningerne ved en fuld registreringsafgiftsberigtigelse (leasingsselskabets udgift til registreringsafgift), samt udgifterne til klargøring og indregistrering ("leveringsomkostninger") og moms. Det betyder, at et leasingfirma, som er registreret til at afgiftsberigtige biler, ved indregistrering af biler, som skal leases ud som et led i driften, kun skal betale en forholdsmæssig registreringsafgift afhængig af, hvor lang leasingperioden er. Grundlaget for beskatning af fri bil er også her nyvognsprisen beregnet med den fulde afgift beregnet på grundlag af fakturaprisen, og ikke leasingselskabets indkøbspris tillagt den foreløbige registreringsafgift. Fakturaprisen. Ydes der rabat på bilens pris, fordi der er indgået en aftale om køb af eftermonteret ekstraudstyr til bilen i forbindelse med købet af bilen, kan fakturaprisen for bilen ikke anvendes, da man ikke kan flytte noget af bilens reelle pris over på udstyr, som ikke skal med i afgiftsgrundlaget og dermed i beregningsgrundlaget for beskatning af fri bil. Ikke fakturaprisen.	Ledende afgørelse
SKM2011.278.SR	Leasingselskab genleasede biler ud efter 36 måneder til samme eller en anden virksomhed til brug for en af denne virksomheds medarbejdere. Skatterådet lagde vægt på, at genleasing indebar et nyt kontraktsforhold mellem leasinggiver og leasingtager (arbejdsgiver), og at kontraktsforholdet var indgået mellem indbyrdes uafhængige parter. Ændringen i kontraktsforholdet skulle anses som et nyt "køb" foretaget af arbejdsgiver i relation til fri bilbeskatning efter LL § 16, stk. 4, 6. pkt. Da der ved genleasing ikke skete nogen handel med firmabilen, forelå der ingen fakturapris, der kunne danne grundlag for beskatningsgrundlaget for fri bil. I dette tilfælde brugte Skatterådet bilens markedsværdi på genleasingstidspunktet. Markedsværdi.	Se også SKM2011.279.SR
SKM2001.47.LR	Udgangspunktet for beregningsgrundlaget af den skattepligtige værdi af fri bil for medarbejderne, hvis firmabiler blev overdraget til et nyt selskab i forbindelse med en tilførsel af aktier efter fusionsskattelovens regler, var et beløb, der svarede til værdien i handel og vandel på tidspunktet for generalforsamlingsvedtagelsen. Det var fordi, generalforsamlingen var det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren erhvervede ret til firmabilerne. Over 3 år.