Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for fastsættelse af den afgiftspligtige værdi, herunder udstyr der medregnes og udstyr der ikke medregnes osv.

Afsnittet indeholder:

Definition af afgiftspligtig værdi
Kursomregning
Udstyr der medregnes
Udstyr mv., der ikke medregnes
Leveringsomkostninger
Finansieringsomkostninger
Særligt udstyr til erhvervskøretøjer
Udstyr til personer med varigt nedsat funktionsevne
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Definition af afgiftspligtig værdi

Den afgiftspligtige værdi for et nyt køretøj er dets almindelige pris, inklusiv moms, men eksklusiv registreringsafgift, ved salg til bruger her i landet på registreringstidspunktet.

Den afgiftspligtige værdi for et køretøj kan aldrig være lavere end den pris, som den, der afgiftsberigtiger køretøjet, har betalt for det. Denne regel er et supplement til reglen om, at den afgiftspligtige værdi er prisen ved salg til bruger.

I den afgiftspligtige værdi af nye køretøjer bliver der altid indregnet mindst 9 pct. samlet avance for importør og forhandler. Den afgiftspligtige værdi må ikke indeholde negativ importøravance. Se REGAL § 8, stk. 1 om et nyt køretøjs almindelige pris.

Ved køretøjets almindelige pris forstås den pris, som en bruger generelt må forventes at skulle betale for et køretøj af samme mærke og model eller et tilsvarende køretøj.

Er der for et nyt køretøj anmeldt en (vejledende) pris ved salg til bruger, dvs. en standardpris, bliver denne pris brugt som udgangspunkt for køretøjets afgiftspligtige værdi. Er der ikke anmeldt en sådan pris, ansættes den afgiftspligtige værdi ved vurdering af køretøjet.

Hvis SKAT konstaterer, at elementer, herunder avance, som indgår i beregningen af den afgiftspligtige værdi, er overflyttet eller faktureret, så de ikke længere er omfattet af den afgiftspligtige værdi, kan de transaktioner, hvor de overflyttede eller omfakturerede elementer er konstateret, tilsidesættes i relation til afgiften. Bestemmelsen har til formål at forhindre, at en del af den afgiftspligtige avance bliver fjernet fra afgiftsgrundlaget, og i stedet bliver lagt på ekstraudstyr eller indgår i forbindelse med ibyttetagning af kundens brugte bil.

Overflytning af en del af et køretøjs almindelige pris til en forhøjet forhandleravance (ud over minimumskravet på 9 pct.), er en disposition, som kan tilsidesættes. Bliver dispositionen tilsidesat, vil det medføre et krav om efterbetaling af registreringsafgift. Det gælder eksempelvis også i de tilfælde, hvor den forhøjede avance er fjernet i forbindelse med ibyttetagning af en kundes bil eller salg af forhandlerleveret ekstraudstyr til overpris.

Kursomregning

Når parallelimporterede fabriksnye motorkøretøjer skal afgiftsberigtiges, er det den faktiske købspris, der skal anvendes. Det vil sige afregningsprisen for køb af udenlandsk valuta, og ikke nogen anden pris, der fx er baseret på "toldkursen".

En sådan afgiftsberigtigelse er aktuel i de tilfælde, hvor der ikke sker videresalg af motorkøretøjet til endelig bruger, eller hvor videresalgsprisen til endelig bruger er lavere end den aktuelle importpris tillagt 9 pct. avance samt moms.

Når standardpriser for fabriksnye motorkøretøjer bliver anmeldt, er det også den faktiske købspris (afregningsprisen for køb af udenlandsk valuta), der skal bruges.

Udstyr der medregnes

Værdien af alt udstyr, som indgår i leverancen af et køretøj, medregnes i den afgiftspligtige værdi. Dette gælder, selv om monteringen af udstyret først sker efter køretøjets registrering, eller berigtigelse over SKAT. Bestemmelsen omfatter også betalingen for brugte udstyrsgenstande, som leveres med nye køretøjer. Se REGAL § 8, stk. 3 om udstyr.

Udstyr, som er indrettet specielt til køretøjet, eller som i færdsels- og motorlovgivningen er påbudt som betingelse for køretøjets registrering og lovlige brug, bliver også regnet med i den afgiftspligtige værdi, selv om disse genstande mangler. Bestemmelserne skal forhindre, at automobilforhandlere ved beskatning af nye køretøjer afmonterer fabriksmonteret udstyr af den omhandlede art.

Udstyr mv., der ikke medregnes

Der kan ses bort fra betalingen for følgende udstyr mv., der indgår i handelen:

Radioapparater, også fabriksmonterede, dog højst for et beløb på 1.000 kr.
Sædvanligt ekstraudstyr og arbejdsydelser, der naturligt efterspørges ved køb af nye køretøjer, er fritaget for afgift, selv om det bliver leveret samtidigt med et nyt køretøj.
Leverings- og finansieringsomkostninger efter nærmere fastsatte regler.

Afgiftsfritagelsen for udstyr er dog betinget af, at ekstraudstyret eller arbejdsydelsen bliver leveret af forhandleren efter særskilt aftale mellem forhandleren og køberen af det nye køretøj, og af at montering eller udførelse af arbejdet i øvrigt på køretøjet, ikke bliver foretaget af fabrikations- eller importørvirksomheden. Se REGAL § 8, stk. 3 om udstyr.

Fritaget for afgift er således udstyr, der supplerer et køretøjs standardudstyr, fx

advarselstrekant,
barnestol,
bilradio,
måtter,
sædeovertræk,
tyverialarm,
udstyr som erstatter originalt monteret eller leveret udstyr, fx ved ombytning af standardmonteret bilradio eller af fælge og dæk.

Til den afgiftspligtige værdi medregnes heller ikke betaling for sidevogne til motorcykler. Det er en betingelse, at sidevognen utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport og ikke benyttes til persontransport.

Fritaget for afgift er endvidere på de anførte betingelser sådanne arbejdsydelser, som forhandleren udfører eller lader en specialvirksomhed udføre på et nyt køretøj, fx supplerende rustbeskyttelse eller montering af anhængertræk, sidevinduer (i varebiler) og skydetag.

Fritagelsesbestemmelsen om ekstraudstyr omfatter også særlige garantiordninger for et nyt køretøj eller for udførte arbejder på dette, så længe garantien ikke ydes af fabrikations- eller importørvirksomheden.

Udstyr som efter de nævnte regler kan holdes uden for afgiftsberegningen, skal anføres særskilt i købekontrakten.

Leveringsomkostninger

Ved fastsættelse af den afgiftspligtige værdi til beregning af registreringsafgift af et nyt køretøj kan der ses bort fra betalingen af de udgifter til køretøjets forsendelse og registrering, der er forbundet med leveringen, dog højst med følgende beløb, der er uden moms:

Art	Beløb
For motorcykler, herunder motorcykler med sidevogn, samt kabinescootere	1.040 kr.
For personbiler, herunder hyrevogne og campingbiler, samt varebiler på 50 pct. afgift	2.080 kr.
For varebiler på 30 pct. afgift	2.560 kr.

For andre motorkøretøjer kan de nævnte udgifter også holdes uden for den afgiftspligtige værdi mod tilstrækkelig dokumentation. Se REGAL § 8, stk. 5 om leveringsomkostninger.

Der kan også ses bort fra nummerpladegebyrer, herunder også betaling for ønskenummerplader. Moms af leveringsomkostninger og nummerpladegebyr kan også holdes uden for den afgiftspligtige værdi.

Satserne for afgiftsfrie leveringsomkostninger omfatter følgende:

Udgifter, som er forbundet med køretøjets forsendelse fra importør til forhandler eller køber
Udgifter til kontrol og afprøvning af køretøjet med henblik på forhandlerens attestation af justitsministeriets typeattest
Udgifter, som direkte vedrører forhandlerens indregistrering af køretøjet, herunder udgifter til afhentning og montering af nummerplader
Gebyr for syn, afgift af prøveskilte samt løn- og benzinudgifter i forbindelse med indregistreringssyn.

Hvis de fastsatte satser og gebyrer bliver overskredet, skal der betales registreringsafgift af overskridelsens fulde beløb, inklusiv moms. Overskridelser bliver betragtet som et tillæg til køretøjets grundpris (standardprisen), som i denne sammenhæng indeholder registreringsafgift. Udgifter for arbejdsydelser, som må afholdes for at bringe et i øvrigt færdigfremstillet køretøj i køreklar og registreringsklar stand, hører ikke under begrebet leveringsomkostninger. Klargøringsudgifter skal være indregnet i køretøjets standardpris.

Finansieringsomkostninger

Sædvanlige renter og tillæg, som er betaling for købekontraktens finansiering, kan holdes uden for den afgiftspligtige værdi. Forsikringsselskabernes gebyr for notering af panthaverdeklaration for køretøjer solgt på kredit bliver betragtet som sædvanligt tillæg i denne forbindelse. Se REGAL § 8, stk. 5 om finansieringsomkostninger.

Særligt udstyr til erhvervskøretøjer

Sædvanlige udgifter til levering og montering af udstyr, som er nødvendigt eller foreskrevet af hensyn til brugen af et køretøj som skolevogn eller som hyrevogn eller sygebil, kan holdes uden for afgiftsberegningen. Skolevognspedaler mv. er således fritaget for afgift. For hyrevogne er følgende fritaget for afgift:

Taxameter
Kontrolapparat
Radiotelefonanlæg
Adskillelse mellem førersæde og passagerrum
Cykelstativ.

Fartskrivere, som efter justitsministeriets bestemmelser skal monteres i større køretøjer, er også fritaget for afgift.

Sædvanlige udgifter til påmaling af vægtoplysninger og andre oplysninger, som er foreskrevet i færdselslovgivningen mv., kan holdes uden for den afgiftspligtige værdi.

Bemærk

Reglerne gælder ikke for udstyr af omhandlede art, hvis det indgår i standardprisen for et nyt køretøj.

Udstyr til personer med varigt nedsat funktionsevne

Sædvanlige udgifter til levering og montering af særlige indretninger, som er nødvendige eller foreskrevet af hensyn til førerens handicap, kan holdes uden for afgiftsberegningen. Se REGAL § 8, stk. 4 om udstyr til personer med varigt nedsat funktionsevne.

Reglerne omfatter kun særligt udstyr til personer med varigt nedsat funktionsevne, og det vil sige, at almindeligt biludstyr og almindelig indretning af biler, der indkøbes til brug for personer med varigt nedsat funktionsevne, ikke kan fritages for afgift med henvisning til disse regler.

Det er ikke tilstrækkeligt, at udstyret eller indretningen i det konkrete tilfælde er foreskrevet af hensyn til førerens varigt nedsatte funktionsevne. Leverancer fra forhandlervirksomheden af almindeligt biludstyr fritages for afgift efter reglerne om ekstraudstyr, hvis betingelserne herfor er til stede.

Der skal dog ikke beregnes registreringsafgift af betalingen for særskilt monteret servostyringsudstyr, som en invalidebil bliver forsynet med efter krav fra politiet, og som bliver afmonteret ved køretøjets overgang til anden anvendelse. Der skal heller ikke betales afgift af særskilte udgifter til ekstra isolering, beklædning og varmeanlæg i varebiler, når køretøjet indkøbes til personer med varigt nedsat funktionsevne efter bevilling fra de sociale myndigheder.

For hyrevogne og sygebiler til erhvervsmæssig befordring af handicappede kan sædvanlige udgifter til levering og montering af fx liftanordring og skinner mv. til kørestole, som er nødvendigt af hensyn til passagerernes handicap, holdes uden for afgiftsberegningen. Der kan ses bort fra udgiften til forhøjet tag og dør, når gængse køretøjer ombygges til erhvervsmæssig befordring af handicappede.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
EU-domme
SKM2006.400.EFD	EF-Domstolen har afgjort, at bestemmelsen i lov om registreringsafgift på biler, hvorefter registreringsafgift opkræves af bilens værdi inklusiv moms, ikke er i strid med 6. momsdirektiv. EF-Domstolen fremhæver, at registreringsafgiftens afgiftsudløsende omstændighed ikke er leveringen, men den første indregistrering af køretøjet på det nationale område, hvorfor registreringsafgiften ikke er omfattet af begrebet "skatter, told, importafgifter og andre afgifter" som omhandlet i artikel 11, pkt. A, stk. 2, litra a.
Højesteretsdomme
► SKM2014.298.HR ◄	Ved beregning af eksportgodtgørelse af registreringsafgift for en KIA Carnival MPV Camper XL skulle køretøjets handelspris vurderes som handelsprisen for en camper og ikke handelsprisen for en personbil.	Stadfæstelse af SKM2013.560.VLR
SKM2009.104.HR	Højesteret tiltrådte, at der efter ordlyden af og forarbejderne til REGAL § 10, stk. 1, er hjemmel til SKATs praksis, hvorefter der ved værdiansættelsen af brugte motorkøretøjer i forbindelse med førstegangsregistrering her i landet bliver taget udgangspunkt i annoncerede forhandlerudsalgspriser på tilsvarende køretøjer på det danske marked, indregnet sædvanlig forhandleravance. Højesteret tiltrådte endvidere, at den danske praksis ikke strider imod forbuddet mod fiskal diskrimination i EF-Traktatens artikel 90, stk. 1, som fortolket i EF-Domstolens praksis, i forhold til brugte biler, der indføres her til landet fra andre EU-lande, herunder som flyttegods i forbindelse med privatpersoners flytning til Danmark fra et andet EU-land. Højesteret fandt ikke grundlag for at tilsidesætte det konkrete værdiskøn i sagen, der var udøvet af sagkyndige vurderingsmænd, jf. den dagældende REGAL § 13.	Stadfæstelse af SKM2007.124.ØLR
SKM2007.503.SKAT	Retsforlig Skatteministeriet har taget bekræftende til genmæle i en sag for Højesteret om tilbagebetaling til en bilforhandler af for meget erlagt registreringsafgift af forhandlerens demobiler og kundebiler (værkstedsbiler) i henhold til TSS-cirkulære nr. 2003-11 af 9. maj 2003 om ændring af praksis og genoptagelse af sager om afgiftsberigtigelse af køretøjer. Det drejer sig om afgiftsberigtigelse af demokøretøjer efter den dagældende definition af mindstebeskatningsprisen, samt om spørgsmålet vedrørende bevisførelse for overvæltning af afgiften i tilknytning til en sale and leaseback-aftale.
Landsretsdomme
SKM2005.14.VLR	Ved et indenretligt forlig i Vestre Landsret er det fastslået, at det er told- og skatteforvaltningen, der har bevisbyrden for, at der er sket overflytning af afgiftspligtig avance på en fabriksny bil til en forhøjet ikke-afgiftspligtig avance på en brugte bil, der er taget i bytte. I den aktuelle sag var slutsedlerne alene udfyldt med forskelsbeløbet mellem den solgte (nye) og den brugte bil, der var taget i bytte (byttesummen). Der var ikke grundlag for at opkræve registreringsafgift på baggrund af standardpriserne for bilerne, idet landsretten ikke fandt, at told- og skatteforvaltningen havde løftet bevisbyrden for overflytningen af avance. Det var således ikke bevist, at kunderne inden handlens endelige indgåelse ikke var orienteret om, at prisen for den bil, der blev taget i bytte, i det endelige salgsdokument ville blive beregnet med udgangspunkt i den aftalte byttesum og en pris lavere end standardprisen for den fabriksnye bil..	Af REGAL § 8, stk. 1, fremgår bl.a., at såfremt told- og skatteforvaltningen konstaterer, at elementer, herunder avance, som indgår i beregningen af den afgiftspligtige værdi, overflyttes eller faktureres, så de ikke længere omfattes af den afgiftspligtige værdi, kan de transaktioner, hvor den pågældende overflytning eller omfakturering er konstateret, tilsidesættes i relation til afgiften
SKM2004.186.ØLR	Østre Landsret fastslog, at vurderingsmyndigheden efter REGAL § 13, stk. 1, efter sin sammensætning og efter det betydelige antal vurderinger, myndigheden foretager hvert år, måtte antages at have en meget stor og bred erfaring ved vurdering af køretøjer. Vurderingsmyndigheden havde i den konkrete sag fastsat bilens afgiftspligtige værdi på grundlag af en besigtigelse af bilen sammenholdt med tilgængelige objektive oplysninger om en tidligere tilsvarende vurdering og øvrige foreliggende oplysninger om prisniveauet. Landsretten fandt det ikke godtgjort, at disse objektive oplysninger var forkerte, og det fandtes heller ikke ved skønserklæringen eller på anden måde godtgjort, at grundlaget for vurderingen af bilen havde været mangelfuldt eller ufuldstændigt. Der var derfor ikke grundlag for at tilsidesætte vurderingen.
SKM2003.376.VLR, jf SKM2003.12.VLR.	Vestre Landsret frifandt vurderingsmyndigheden vedrørende motorkøretøjer i en sag, hvor vurderingsmyndigheden med henblik på beregning af registreringsafgift havde fastsat værdien af et importeret motorkøretøj. Syns- og skønsmanden vurderede motorkøretøjet til en væsentligt lavere værdi end vurderingsmyndigheden. Landsretten lagde ved sin afgørelse vægt på, at skønnet utvivlsomt var foretaget uden påvirkning af uvedkommende hensyn og i øvrigt på et sagligt grundlag. Da der ikke var tilvejebragt oplysninger, der kunne føre til et andet resultat, gav skønsmandens vurdering ikke anledning til at tilsidesætte værdiansættelsen,
Byretsdomme
SKM2013.282.BR	Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt den registreringsafgiftspligtige værdi ved indførsel af en ny bil fra Tyskland skulle beregnes på baggrund af standardprisen eller fakturaprisen. Køretøjet var købt af sagsøgeren fra en virksomhed i Tyskland, i hvilken sagsøgerens ægtefælle var medejer og direktør. Retten fandt ikke, at det forhold - alene - at der kunne være interessefællesskab mellem sælger og køber, kunne føre til, at skattemyndighederne anvendte standardprisen ved afgiftsberigtigelsen, hvis det kunne dokumenteres, at fakturaprisen afspejlede den reelle værdi. Retten henviste bl.a. til, at bilens stand ved toldsyn blev vurderet som middel, og at den pågældende type bil ifølge den under sagen indhentede syn- og skønrapport ikke var attraktiv i 2009. På den baggrund havde sagsøgeren godtgjort, at fakturaprisen repræsenterede bilens reelle værdi. Retten bemærkede, at skattemyndighederne burde have givet et dokumenterbart påbud om fremvisning af køretøjet, og især om, hvilke konsekvenser der ville følge af en manglende fremvisning af køretøjet til eftersyn, idet retten anførte, at den retsvirkning, som den manglende fremvisning fik, ikke fremgik af loven. Skattemyndighederne havde derfor heller ikke på baggrund af anmodningen om fremvisning kunne fastsætte bilens værdi til standardprisen.
Landsskatteretskendelser
SKM2010.572.LSR	Landsskatteretten stadfæstede motorankenævnets skøn vedrørende fastsættelse af et køretøjs afgiftspligtige værdi, idet der ikke var grundlag for at tilsidesætte dette skøn. Der blev lagt vægt på, at køretøjet ifølge et af SKAT rekvireret vognkort var udstyret med en AMG-styling pakke.	Registreringsafgiftsloven § 10, stk. 1
SKM2006.246.LSR	En brugt personbil af mærket Mercedes, årgang 1990, der blev importeret fra Tyskland, blev i afgiftspligtig værdi ansat af myndighederne til 135.000 kr. efter en konkret vurdering af markedsprisen for tilsvarende køretøjer. Landsskatteretten har truffet afgørelse om, at myndighedernes fremgangsmåde ikke kunne anses for at være i strid med EU-bestemmelserne. Landsskatteretten udtalte: Den foretagne beregning er sket i overensstemmelse med REGAL § 4, stk. 6, 10 og 11. Landsskatteretten finder ikke grundlag for at antage, at denne bestemmelse og den foretagne beregning af afgift er i strid med Rom-traktaten. Der er herved bl.a. henset til, at reglerne om beregning af afgift af brugte køretøjer blev ændret ved lov nr. 361 af 6. juni 1991 efter, at EF-domstolen ved dom af 11. december 1990 havde fundet, at de hidtil gældende regler om beregning af afgift ved indførsel af brugte biler var i strid med Rom-traktaten. Der henvises i den forbindelse bl.a. til bemærkningerne til lovforslaget, betænkningen og Folketingets forhandlinger. Der henvises videre til, at afgiftsberegningen foretages på grundlag af en værdi, der er fastsat ved en konkret vurdering af den enkelte bil, og til, at der sker en justering af afgiften afhængigt af bilens alder på indregistreringstidspunktet efter reglerne i REGAL § 4, stk. 6, nr. 2. Retten finder således ikke, at der ved denne beregning er opkrævet en afgift, der overstiger afgiftsresidualet i en tilsvarende dansk indregistreret bil.
SKM2005.488.LSR	Landsskatteretten har truffet afgørelse i en sag om opgørelse af afgiftspligtig værdi for nye motorkøretøjer efter § 8, stk. 1, i REGAL i et tilfælde, hvor bilforhandlere afholdt omkostningerne til transport af motorkøretøjerne til Danmark. Landsskatteretten fandt, at bilforhandlernes transportomkostninger til Danmark skulle indgå i den afgiftspligtige værdi ved vurderingen af, om der i den afgiftspligtige værdi var indregnet 9 pct. forhandleravance, og at den afgiftspligtige værdi ikke indeholdt negativ importøravance. Det indebar bl.a., at transportomkostningerne til Danmark skulle indgå i grundlaget for beregning af 9 pct. forhandleravance.
SKM2002.38.LSR SKM2003.128.LSR	Landsskatteretten har tiltrådt, at en autoriseret importør af biler har afgiftsberigtiget 162 køretøjer således, at der i beregningen er indregnet en forhandleravance, der opfyldte kravene til mindste forhandleravance og derudover en importøravance på 0 kr., jf. REGAL § 8, stk. 1 og § 9, stk. 2. For de omhandlede 162 biler var der anmeldt en standardpris med en positiv importøravance. Landsskatteretten har ved efterfølgende kendelser truffet afgørelse om, at der ikke i REGAL stilles krav om fordeling af den lovpligtige samlede mindsteavance mellem importørvirksomheden og forhandlervirksomheden, når køretøjerne sælges til en pris, der svarer til den anmeldte pris efter standardprissystemet, jf. REGALs § 8, stk. 1, om køretøjets almindelige pris. Det betyder, at såvel importører som forhandlere kan afgiftsberigtige et køretøj til mindstebeskatningsprisen, hvilket vil sige importørens indkøbspris tillagt den gældende mindsteforhandleravance (for tiden 9 pct.). Dette gælder ikke alene køretøjer til eget brug, men også ved salg til forbrugere/slutbrugere. I sidstnævnte tilfælde forudsætter afgiftsberigtigelsen til den lavere værdi, at køretøjet rent faktisk også sælges til en pris, der svarer til grundlaget for afgiftsberigtigelsen. Efter det foreliggende har Landsskatteretten lagt til grund som ubestridt, at selskabet ved afgiftsberegningerne for de omhandlede 162 motorkøretøjer har indregnet en forhandleravance, der opfyldte kravet om mindsteforhandleravance, og derudover en importøravance på 0. Retten finder således, at det må anses for godtgjort, at selskabets opgørelser af den afgiftspligtige værdi er foretaget i overensstemmelse med reglerne i REGAL § 8, stk. 1. Retten finder videre, at bestemmelsen i REGAL § 9, stk. 1, 1. pkt. ikke er til hinder for, at selskabet har foretaget afgiftsberegningerne på dette grundlag, da det må anses for godtgjort, at den lavere pris indeholder de elementer, som efter REGAL § 8, stk. 1 og 3, indgår i den afgiftspligtige værdi, jf. § 9, stk. 2, 3. pkt.
Skatterådet
SKM2013.339.SR	Skatterådet kunne ikke bekræfte, at en bilforhandler kunne anvende sin indkøbspris som afgiftspligtig værdi ved udtagning af en fabriksny bil til demonstrationsbrug.	Afgørelsen er påklaget til Landsskatteretten