Indhold

Dette afsnit indeholder en kort introduktion til reglerne, herunder formål, lovgrundlag og historik.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Formål
  • Lovgrundlag
  • Historik.

Regel

Emballageafgiften består af ►4 afgiftsdele◄:

  • En volumenbaseret afgift udformet som en stykafgift på visse drikkevareemballager
  • En vægtbaseret afgift på bæreposer af papir og plast mv.
  • En vægtbaseret afgift på engangsservice
  • En vægtbaseret afgift på pvc-folier til levnedsmidler.

Formål

Baggrunden for emballageafgiften er, at afgiften som helhed skal medvirke til at nedbringe affaldsmængderne og skabe incitament til at bruge mindre emballage.

Den volumenbaserede del af emballageafgiften har bl.a. til formål at forebygge emballageaffald.

Formålet med den vægtbaserede afgift på bæreposer er at begrænse brugen af bæreposer af papir og plast og derigennem nedbringe affaldsmængderne.

Formålet med den vægtbaserede afgift på engangsservice er at begrænse brugen af engangsservice, og derigennem nedbringe affaldsmængderne.

Formålet med den vægtbaserede afgift på pvc-folier er at fremme brugen af mere miljøvenlige former for folier til emballering. 

Lovgrundlag

Afgiften på emballager, bæreposer, engangsservice og pvc-folier fremgår afxlovbekendtgørelse nr. 1017 af 7. august 2013 xmed senere ændringer.

Loven kaldes populært for emballageafgiftsloven og forkortes i denne vejledning til EMBAL.

Historik

De følgende afsnit beskriver, hvornår og hvorfor de forskellige love om afgift på emballage blev indført ►samt større ændringer◄.

Indførelse af en afgift på detailsalgspakninger

Afgift af visse detailsalgspakninger blev indført ved lov nr. 634 af 21. december 1977 og trådte i kraft 1. februar 1978. Afgiften var udformet som en stykafgift baseret på volumen og materiale. Afgiften omfattede visse emballager til drikkevarer, spiseolier m.v.

Indførelse af en bæreposeafgift

Afgiften på bæreposer havde til formål at afgiftsbelægge de typer af bæreposer, der med rimelighed kunne erstattes af stofposer, bærenet, tasker og lignende. Afgiften blev indføjet i loven ved lov nr. 488 af 30. juni 1993 og trådte i kraft 1. januar 1994.

Indførelse af en flaske- og dunkeafgift

Ved lov nr. 1107 af 29. december 1997 og med virkning fra 1. april 1998 blev afgiftsgrundlaget for afgiften på detailsalgspakninger udvidet med detailsalg af alle flasker og dunke, uanset om beholderne var påfyldte eller ej.

Omlægning til en vægtbaseret emballageafgift

Flaske- og dunkeafgiften blev erstattet af en vægtbaseret afgift ved lov nr. 422 af 26. juni 1998. Omlægningen havde virkning fra 1. januar 1999. Formålet med omlægningen var at opnå en afgiftsmæssig ligestilling af alle typer af emballager, der bruges til en bestemt type af varer. Afgiften blev derfor baseret på varegrupper, som mængdemæssigt var af størst betydning.

I praksis medførte den vægtbaserede afgift lettelser i forhold til den hidtidige volumenbaserede afgift. Den højere volumenbaserede emballageafgift blev dog bibeholdt for emballage til vin, øl, spiritus og mineralvand.

Den højere afgift på nye genpåfyldelige flasker øgede det økonomiske incitament til genbrug ved at holde værdien af en brugt flaske oppe sammenlignet med nyanskaffelsesprisen for en flaske inkl. afgift.

Ved en lovændring senere samme år blev afgrænsningen af det afgiftspligtige vareområde præciseret, bl.a. ved at emballage til smørbare blandingsprodukter blev afgiftspligtige, samt at emballage til vegetabilske mælkeerstatningsprodukter blev fritaget for afgift.

Omlægning til en vægtbaseret emballageafgift baseret på et miljøindeks

Afgiftssatserne for den vægtbaserede afgift blev omlagt ved lov nr. 1292 af 20. december 2000 og med virkning fra 1. april 2001. Ved omlægningen blev afgiften erstattet af en ny vægtbaseret afgift, hvis satser var fastsat ud fra et miljøindeks for forskellige emballagematerialer. Miljøindekset pr. kg materiale var baseret på livscyklusanalyse-screeninger (LCA). Dvs. vurdering af de væsentligste miljøpåvirkninger og ressourceforbruget i emballagematerialets livsforløb.

For de fleste materialer var der undersøgt forskellige situationer med kombinationer af primære og sekundære materialer samt forbrænding og henholdsvis 90 pct. genvinding af materialerne. De gældende afgiftssatser blev fastsat med udgangspunkt i et indeks for miljøeffekter.

Vurderingen af emballagematerialerne var til dels baseret på de tekniske screeninger og til dels de politiske valg mellem, hvilke af effekterne som den vægtbaserede emballageafgift skulle baseres på.

Afgiften omfattede derefter 12 forskellige emballagematerialer.

Emballager til øl, vin, spiritus og mineralvand m.v. fortsatte med at være underlagt den volumenbaserede afgift som følge af andre hensyn i forbindelse med emballager i retursystemer.

Ved omlægningen blev lovens anvendelsesområde udvidet til også at omfatte afgiften af engangsservice, som tidligere befandt sig i lov om forbrugsbegrænsende foranstaltninger, den senere lov om visse miljøafgifter. Afgiften på engangsservice gik ved samme lejlighed fra at være en værdibaseret afgift til en vægtbaseret afgift. Derudover kom afgiften til også at omfatte varer til erhvervsmæssig brug. Den vægtbaserede afgift på engangsservice blev ikke fastsat ud fra miljøindekset. Afgift på engangsservice blev oprindeligt indført ved lov nr. 259 af 9. juni 1982 om ændring af lov om forbrugsbegrænsende foranstaltninger og trådte i kraft den 15. juni 1982.

Ved omlægningen blev emballageafgiftens anvendelsesområde desuden udvidet med afgift af pvc-folier til levnedsmidler, som tidligere befandt sig i lov om forskellige forbrugsafgifter. Den vægtbaserede afgift på pvc-folier til levnedsmidler blev derefter fastlagt som en ensartet sats ud fra miljøindekset, hvilket medførte en forhøjelse af afgiften. Afgift af pvc-folier til emballering af levnedsmidler blev oprindeligt indført ved lov nr. 439 af 26. juni 1998 om ændring af lov om forskellige forbrugsafgifter og trådte i kraft den 1. januar 1999.

Afgiftsnedsættelse for emballager til øl og mineralvand

Ved lov nr. 1217 af 27. december 2003 og med virkning fra 1. februar 2004 blev afgiften på emballager til øl og mineralvand nedsat med 80 pct. Afgiften på emballager til vin og spiritus blev ikke ændret.

Formålet med at omlægge afgiften på øl og nedsætte den volumenbaserede afgift på emballager til både øl og sodavand var at styrke konkurrencen på det danske øl- og sodavandsmarked ved at medvirke til generelt billigere øl og sodavand, og derigennem reducere grænsehandlen med disse varer.

Formålet med at reducere afgiften var desuden at reducere den såkaldte "flaskefidus", hvor emballager blev eksporteret med afgiftsgodtgørelse og importeret ved privatpersoners grænsehandlen, og derved bragt i omløb på det danske marked uden afgift.

Alkoholsodavand

Ved lov nr. 1392 af 20. december 2004 og med virkning fra 1. april 2005 blev afgiften for vin- og spiritusbaserede alkoholsodavand ændret, da emballagerne til vin- og spiritusbaserede alkoholsodavand blev omfattet af pant- og retursystemet. Emballagerne blev herefter pålagt samme afgift som emballager til øl, sodavand mv.

Kildevandsflasker

Ved lov nr. 1579 af 20. december 2006 og med virkning fra 1. september 2008 blev beholdere til kildevand overført til den volumenbaserede afgift, da denne type emballage blev omfattet af pant- og retursystemet. Beholdere til vand med smag, iste og lignende drikkevarer blev også omfattet af den volumenbaserede afgift ved lov nr. 523 af 17. juni 2008 og med virkning fra 1. september 2008.

Emballager til vin, spiritus mv.

Ved lov nr. 522 af 12. juni 2009 og med virkning fra 1. januar 2011 halveredes emballageafgiften for emballager på vin og spiritus. Reduktionen af afgiften skal mindske den uhensigtsmæssige virkning ved samspillet mellem afgiften og godtgørelsen af afgiften ved eksport.

►Afskaffelse af den vægtbaserede emballageafgift

Ved lov nr. 789 af 28. juni 2013 er den vægtbaserede emballageafgift afskaffet pr. 1. jaunuar 2015. Ved lov nr. 93 af 29. januar 2014 er afskaffelsen af den vægtbaserede emballage fremrykket til 1. januar 2014. Afskaffelsen skal reducere virksomhedernes produktionsomkostninger og give betydelige lettelser af virksomhedernes administrative byrder.◄.