Indhold
Dette afsnit beskriver reglerne om oplagshaveres opgørelse af den afgiftspligtige mængde og afregning af afgift.
Afsnittet indeholder:
- Afgiftsperiode
- Udleveringsvirksomheders opgørelse
- Forbrugsvirksomheders opgørelse af kul-, olie- og gasprodukter
- Fradrag ved opgørelse
- Opgørelse af svovlindhold for hver enkelt brændselstype
- Opgørelse af svovlindhold efter lagerbalancesystem
- Opgørelse af svovlindhold efter maksimale svovlprocenter
- Udledningsvirksomheders opgørelse
- Forbrugsvirksomheders opgørelse af halm og affald mv.
- Forbrugsvirksomheders opgørelse på grundlag af eget træaffald og lignende
- Skematisk oversigt over opgørelsesmetoder.
Bemærk
For oplagshavere skelnes der i dette afsnit mellem:
- Udleveringsvirksomheder, det vil sige virksomheder, som hovedsageligt sælger varer med et afgiftspligtigt svovlindhold
- Forbrugsvirksomheder, det vil sige virksomheder, som ikke eller kun i uvæsentligt omfang sælger varer med et afgiftspligtigt svovlindhold
- Udledningsvirksomheder, det vil sige forbrugsvirksomheder, som betaler afgift af den udledte mængde svovldioxid (SO2) til luften.
Se også
Se også
Afgiftsperiode
Afgiftsperioden efter svovlafgiftsperioden er måneden. Se SVOVLAL § 5.
Afgiften opgøres og skal indbetales til SKAT senest den 15. i den efterfølgende kalendermåned. Se SVOVLAL § 6.
Afgiften skal indberettes digitalt til SKAT. Se TastSelv Erhverv på www.SKAT.dk.
Udleveringsvirksomheders opgørelse
Virksomheder, der hovedsagelig sælger varer, skal ved opgørelsen for hver afgiftsperiode medregne varer, der er udleveret fra virksomhedens lager af varer med et afgiftspligtigt svovlindhold. Der er tale om varer, der er udleveret i afgiftsperioden. Se SVOVLAL § 6.
Virksomheden skal også medregne et eventuelt eget forbrug af varer med et afgiftspligtigt svovlindhold. Se nedenstående afsnit "Forbrugsvirksomheders opgørelse af kul-, olie- og gasprodukter".
Ved opgørelsen kan der blandt andet fradrages varer, der er leveret til udlandet. Se nedenstående afsnit "Fradrag ved opgørelse".
Regler for opgørelse af svovlindholdet i varer med et afgiftspligtigt svovlindhold er nærmere beskrevet i følgende 3 afsnit:
- Opgørelse af svovlindhold for hver enkelt brændselstype
- Opgørelse af svovlindhold efter lagerbalancesystem
- Opgørelse af svovlindhold efter maksimale svovlprocenter.
Forbrugsvirksomheders opgørelse kul-, olie- og gasprodukter
Virksomheder, der ikke eller kun i uvæsentligt omfang sælger varer, skal ved opgørelsen medregne varer med et afgiftspligtigt svovlindhold, der i afgiftsperioden er brugt i virksomheden. Se SVOVLAL § 6.
Når forbruget bliver gjort op, skal varer, der er udleveret fra virksomheden i afgiftsperioden, også medregnes. Se ovenfor om udleveringsvirksomheders opgørelse.
Regler for opgørelse af svovlindholdet i varer med et afgiftspligtigt svovlindhold er nærmere beskrevet i følgende 3 afsnit:
- Opgørelse af svovlindhold for hver enkelt brændselstype
- Opgørelse af svovlindhold efter lagerbalancesystem
- Opgørelse af svovlindhold efter maksimale svovlprocenter.
Virksomheden kan få godtgjort afgiften af svovl, der bortrenses eller bindes i andre materialer. Se E.A.7.11.8.3 om afgiftsgodtgørelse ved binding af svovl.
Særligt for olieprodukter
For olieprodukter (varer omfattet af SVOVLAL § 1, nr. 1-4 og 8-12) skal mængden opgøres på grundlag af varer med et afgiftspligtigt svovlindhold, der er tilført virksomhedens registrerede anlæg, som er godkendt efter mineralolieafgiftslovens (MINAL) § 5. Der skal ske regulering for lagerforskydning i månedens løb.
Mængden opgøres således:
Opmålt beholdning ved månedens begyndelse
+ modtaget fra udlandet
+ indkøb her i landet af varer uden afgift
÷ opmålt beholdning ved månedens slutning.
Fradrag ved opgørelse
Virksomheden kan ved opgørelsen fradrage:
- Varer, der leveres til en anden registreret oplagshaver
- Varer, der leveres til udlandet
- Varer, der fritages for afgift efter SVOVLAL § 8. Se E.A.7.11.8 om afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse
- Varer, der hos virksomheden eller under transport til og fra virksomheden er gået tabt som følge af varernes art, lækage eller lignende
- Varer, der returneres til virksomheden, hvis køberen godtgøres varens pris indbefattet afgiften.
Se i øvrigt SVOVLAL § 7.
Opgørelse af svovlindhold for hver enkelt brændselstype
Den afgiftspligtige mængde svovl for kul-, olie- og gasprodukter skal som hovedregel opgøres for hver enkelt brændselstype.
Udleveringsvirksomheder og forbrugsvirksomheder kan imidlertid vælge at beregne svovlindholdet i varerne efter et lagerbalancesystem. Se nedenfor.
Eksempel på opgørelse
Virksomheden har i januar 2013 solgt 500 ton stenkul med afgift.
Vandindhold: 10 % (90 % tørstof).
Svovlindhold af tørstof: 0,78 %.
Beregning af svovlafgift af solgt (udleveret) mængde kul
|
1.
|
Tørstofindhold i kul
|
90 % af 500 ton
|
450 ton
|
2.
|
Svovlindhold i kul
|
0,78 % af 450 ton
|
351 kg
|
3.
|
Svovlafgift
|
351 kg * 22,2 kr./kg (2013-sats)
|
7.792,20 kr.
|
Opgørelse af svovlindhold efter lagerbalancesystem
Udleveringsvirksomheder og forbrugsvirksomheder kan beregne svovlindholdet i varerne efter et lagerbalancesystem.
Lagerbalancesystemet kan benyttes fra begyndelsen af en afgiftsperiode og skal gælde for en periode på mindst 2 år.
Lagerbalancesystemet er nærmere beskrevet nedenfor.
Lagerbeholdning primo
Virksomheden skal opgøre svovlindholdet i pct. af varens tørstofvægt for hver enkelt varekategori og af mængden af hver varekategori primo. Det samlede svovlindhold i kg beregnes af lageret, der herefter er primo beholdningen.
Svovlindholdet i lagerbeholdningen primo beregnes således:
p * X/100, hvor
X= kg af varen, og
p = % svovl i varen.
Hvis virksomheden ikke har dispensation til at bruge og oplagre brændsler med højere svovlindhold end det generelt fastsatte maksimum for indhold af svovl i brændsler, kan svovlindholdet i begyndelseslageret opgøres ud fra følgende svovlprocenter:
- Kulprodukter: 0,9 %
- Fuelolie, spildolie og fyringstjære: 1,0 %
- Gasolier: 0,2 %
- Jordoliekoks: 1,3 %
- Benzin og gas: 0,05 %.
Tilført lager
For varer, der bliver tilført lageret, opgøres svovlindholdet ud fra sælgerens lagerbalancesystem eller ud fra sælgerens måling. Hvis varen bliver produceret eller importeret, opgøres svovlindholdet efter måling.
For hver gang der er tilført varer af samme varekategori til lageret, skal der ske en ny opgørelse af det samlede lager og samlede indhold af svovl i varelageret. Det beregnes herefter, hvor meget svovlindholdet er i varerne i pct. af varernes tørstofvægt (varens vægt eksklusive vand).
Svovlindhold i varer tilført lagerbeholdningen i perioden beregnes således:
q * Y/100, hvor
Y = kg af varen tilført lageret, og
q = % svovl i varen.
Fraført lager
For varer, der fraføres lageret (varer, der udtages fra lageret) beregnes svovlindholdet ved at gange den opgjorte aktuelle svovlprocent med mængden af varer, der fraføres lageret.
Det beregnede svovlindhold af lageret bliver reduceret med de svovlmængder, der fraføres lageret enten opgjort efter lagerbalancesystemet eller efter måling.
Virksomheder, der ikke gennemfører målinger af varer fraført lageret, skal beregne svovlindholdet i perioden således:
r * Z/100, hvor
Z = kg af varen fraført lageret, og
r = % svovl i varen beregnet som (p * X + q * Y)/(X + Y).
For fraførsler, hvor der gennemføres målinger, beregnes svovlmængden i perioden således:
s * Æ/100, hvor
Æ = kg af varen, og
s = % svovl målt i varen.
Lagerbeholdning ultimo
Lagerbeholdningen ultimo opgøres som:
primo lagerbeholdning (p * X)
+ varer tilført (q * Y)
÷ varer fraført (r * Z) eller (s * Æ)
= lagerbeholdning ultimo.
Regnskab
Virksomheden skal føre regnskab over indkøb og forbrug af varer for hver brændselskategori, og på dette grundlag beregne mængden af svovl i brændsler, der er udleveret fra eller brugt i virksomheden.
Eksempel på opgørelse efter lagerbalancesystem
En forbrugsvirksomhed har den 1. januar 2013 et lager på 1.000 ton fuelolie (primo lager) med et svovlindhold på 1 %.
Virksomheden får primo januar tilført 400 ton fuelolie med et svovlindhold på 0,5 %.
Virksomheden bruger herefter 200 ton fuelolie i resten af afgiftsperioden.
Beregning af svovl i lagerbeholdning efter varetilførsel
|
1.
|
Svovl i lagerbeholdning primo
|
1 % af 1.000.000 kg
|
10.000 kg
|
2.
|
Svovl i varer tilført lager
|
0,5 % af 400.000 kg
|
2.000 kg
|
3.
|
Svovl i lagerbeholdning efter varetilførsel
|
(1.+ 2.)
|
12.000 kg
|
Beregning af beholdning af fuelolie efter lagertilførsel
|
1.
|
Primo beholdning
|
|
1.000.000 kg
|
2.
|
Tilført fuelolie
|
|
400.000 kg
|
3.
|
Beholdning efter lagertilførsel
|
(1. + 2.)
|
1.400.000 kg
|
Beregning af svovlindhold i % efter tilførsel
|
Svovlindhold i %
|
12.000 kg/1.400.000 kg * 100
|
0,86 %
|
Beregning af fraført svovl og af svovlafgift i afgiftsperioden
|
1.
|
Fraført/forbrugt svovl (afgiftspligtig mængde)
|
0,86 % af 200.000 kg
|
1.720 kg
|
2.
|
Svovlafgift
|
1.720 kg * 22,20 kr./kg (2013-sats)
|
38.184,00 kr.
|
Hver gang virksomheden får tilført et nyt parti fuelolie, skal der ske en ny opgørelse af beholdningen, og det gennemsnitlige svovlindhold i pct. skal beregnes.
Denne svovlprocent benyttes til at beregne svovlmængden i den forbrugte mængde olie, indtil virksomheden får tilført et nyt parti fuelolie.
Beregning af svovl i lagerbeholdning ultimo (primo beholdning for næste afgiftsperiode)
|
1.
|
Svovl i lagerbeholdning primo
|
|
10.000 kg
|
2.
|
Svovl i varer tilført lager
|
|
2.000 kg
|
3.
|
Fraført svovl
|
|
1.720 kg
|
4.
|
Svovl i lagerbeholdning ultimo
|
(1. + 2. - 3.)
|
10.280 kg
|
Ophør med brug af lagerbalancesystem
Ved ophør med brug af lagerbalancesystemet, skal virksomheden betale afgift af det aktuelle opgjorte svovlindhold i varerne på lageret.
Opgørelse af svovlindhold efter maksimale svovlprocenter
Udleveringsvirksomheder og forbrugsvirksomheder kan opgøre svovlindholdet i varer, der sælges, ud fra det maksimale svovlindhold, der kan forekomme i leverancerne (svovlindholdet i de enkelte varekategorier).
Virksomheden skal anmelde og dokumentere det maksimale svovlindhold i de enkelte varekategorier overfor SKAT.
Det anmeldte maksimum kan gælde for leverancer i en bestemt periode eller for en eller flere bestemte leverancer. Der kan anmeldes forskelligt maksimum for forskellige typer af leverancer. Svovlindholdet i leverancerne må dog aldrig ligge over det anmeldte maksimum for de pågældende leverancer.
Hensigten med bestemmelsen er, at det er lettere for leverandører af fx fuelolie og kulprodukter at opgøre svovlindholdet i især mindre leverancer, hvor det kan være uforholdsmæssigt dyrt at udtage prøver og analysere svovlindholdet i disse.
Udledningsvirksomheders opgørelse
For virksomheder, der har tilladelse til at betale afgift af udledningen af SO2 efter SVOVLAL § 2, stk. 2, fx visse centrale kraftvarmeværker, er den afgiftspligtige mængde den opmålte mængde SO2, der er udledt til luften i afgiftsperioden.
Eksempel på opgørelse
Virksomheden har ved udgangen af januar 2013 opmålt den udledte mængde SO2 til 2.750 kg.
Beregning af svovlafgift af udledt mængde SO2
|
Svovlafgift (afgift af SO2)
|
2.750 kg * 11,1 kr./kg (2013-sats)
|
30.525,00 kr.
|
Forbrugsvirksomheders opgørelse af halm og affald mv.
Virksomheder, der betaler afgift efter SVOVLAL § 2, stk. 3, skal medregne brændsel (halm, træpiller med et svovlholdigt bindemiddel og affald), der i afgiftsperioden er brugt i virksomheden.
Hvis virksomheden også forbruger kul-, olie- eller gasprodukter, der er modtaget uden svovlafgift, skal mængden af disse brændsler opgøres efter reglerne for forbrugsvirksomheders opgørelse (kul-, olie- og gasprodukter).
Virksomheden kan få godtgjort afgiften af svovl, der bortrenses eller bindes i andre materialer. Se E.A.7.11.8.2 om afgiftsgodtgørelse.
Eksempel på opgørelse
Virksomheden har i januar 2013 forbrugt 800 ton halm.
Beregning af svovlafgift af forbrugt halm
|
Svovlafgift af halm
|
800 ton * 25,6 kr./ton (2013-sats)
|
20.480,00 kr.
|
Forbrugsvirksomheders opgørelse på grundlag af eget træaffald og lignende
Virksomheder, der betaler afgift efter SVOVLAL § 2, stk. 4, skal opgøre afgiften på grundlag af nyttiggjort varme eller elproduktion.
Eksempel på opgørelse
Virksomheden har i januar 2013 nyttiggjort 1.200 GJ varme.
Beregning af svovlafgift af nyttiggjort varme
|
Svovlafgift af varme
|
1.200 GJ * 0,78 kr./GJ (2013-sats)
|
936,00 kr.
|
Skematisk oversigt over opgørelsesmetoder
Nedenstående er en skematisk oversigt over metoder, der gælder for udleverings-, forbrugs- og udledningsvirksomheder.
Virksomhed
|
Brændsels- kategori
|
Afgifts- pligtig mængde svovl
|
Fastsæt- telse af svovlprocent
|
Særligt bundfradrag (SVOVLAL § 33), se E.A.7.11.7.2
|
Godtgørelse for svovlbinding (SVOVLAL § 9), se E.A.7.11.8.3
|
Udleverings- virksomheder (SVOVLAL § 6, stk. 1)
|
Kul-, olie- og gasprodukter
|
Udleveret brændsels-mængde (faktureret) * svovlprocent
|
Konkret eller efter lagerbalance- system (SVOVLAL § 6, stk. 6) eller efter anmeldt maksimum (SVOVLAL § 6, stk. 8)
|
Nej
|
Nej
|
Forbrugs- virksomheder (SVOVLAL § 6, stk. 2)
|
Olie- og gasprodukter
|
Forbrugt brændsels-mængde (lagerfor-skydning) * svovlprocent
|
Konkret eller efter lagerbalance- system (SVOVLAL § 6, stk. 6)
|
Nej
|
Ja Efter måling (§ 9, stk. 1)
Efter minimums- sats (§ 9, stk. 4)
Efter standardsats (kun kul) (§ 9, stk. 6)
|
|
Kulproduk- ter
|
Forbrugt brændsels-mængde * svovlprocent
|
Konkret eller efter lagerbalance- system (SVOVLAL § 6, stk. 6)
|
Ja
|
Samme
|
|
Halm og affald mv.
|
Forbrugt brændsels- mængde (SVOVLAL § 2, stk. 3)
|
Nej
|
Nej
|
Samme
|
|
Forbrug af eget træaffald o.lign.
|
Fremstillet mængde varme/el (SVOVLAL § 2, stk. 4) (kun eget brændsel).
|
Nej
|
Nej
|
|
Udlednings- virksomheder (SVOVLAL § 6, stk. 3)
|
Kul-, olie- og gasprodukter,
halm og affald mv.
|
Mængden af SO2 udledt til luften
|
Nej
|
Ja (kul)
|
Nej
|