A.C.3.4.1 Generelt om forholdet ansættelsessag/straffesag

Indhold

Dette afsnit giver en kort indledning til de følgende afsnit, der behandler problemstillinger i forbindelse med forberedelsen af en straffesag.

Afsnittet indeholder:

Generelt om forholdet ansættelsessag/straffesag
Hvornår begynder straffesagen
Sigtedes rettigheder
Lovgrundlag
Bevisvurdering og sagstilskæring
Forskel på beviskrav i en civil sag og i en straffesag.

Generelt om forholdet ansættelsessag/straffesag

Hvis indsatsmedarbejderen har grundlag for at formode, at den skatte- eller afgiftspligtige kan have overtrådt told-, skatte- eller afgiftslovgivningen, skal der tages stilling til, om der skal gøres strafansvar gældende. Sagen videresendes i så fald til en straffeenhed i SKAT.

Hvor indsatsmedarbejderen har behandlet spørgsmålet om ændring af en afgifts- eller skatteansættelsen og træffer afgørelse om en ændring, så foretages den strafferetlige vurdering af de sagsbehandlere i SKATs straffeenheder, som kun beskæftiger sig med straffesagen.

Dette er en parallel til et grundlæggende retssikkerhedsmæssigt princip i strafferetsplejen om, at den der varetager efterforskningen ikke også afgør skyldsspørgsmålet.

Hvornår begynder straffesagen

Straffesagen begynder som hovedregel først, når der er tale om en endelig ansættelsesændring, så der ikke opstår bevisproblemer i straffesagen omkring selve ansættelsen.

I sager, hvor det har været nødvendigt at anvende retsplejelovens muligheder for tvangsindgreb for at fremskaffe tilstrækkelige oplysninger til at kunne fortage en ansættelse, er straffesagen begyndt på det tidspunkt, hvor den pågældende er sigtet i forbindelse med tvangsindgrebet.

I de fleste tilfælde er det stadig at foretrække, at fortsættelsen af straffesagen afventer en endelig ansættelsesændring. Se afsnit A.C.3.4.6 om betingelserne for at en straffesag undtagelsesvis kan komme først.

Sigtedes rettigheder

Hvis en straffeenhed i SKAT beslutter at indlede en straffesag, gælder der en række rettigheder for personer, der er mistænkt og sigtet for et strafbart forhold. Se afsnit A.C.3.4.2 om sigtelse og afsnit A.C.3.4.3 om forbud mod selvinkriminering.

Lovgrundlag

SKATs kompetencer fremgår fx af SKL § 20 og OPKL § 18, der henviser til retsplejeloven. Disse bestemmelser tager sigte på at beskytte mistænkte og sigtede i straffesager. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention indeholder også en række bestemmelser til beskyttelse af mistænkte og sigtede.

Endelig har lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsmidler bestemmelser om afgrænsningen mellem almindelige kontrolsager og straffesager. Se afsnit A.C.2.2.2 om anvendelse af kontrolbeføjelser og oplysningsmidler.

Se også

Se også afsnit A.C.1 om retssikkerhedsloven.

Bevisvurdering og sagstilskæring

I ansvarssager gælder en objektiv bevisbyrde. Derfor er det nødvendigt med en grundig gennemgang af beviserne i forhold til den eller de påståede overtrædelser. Hvis beviserne ikke overbevisende dokumenterer den objektive overtrædelse eller efterlader tvivl om tilregnelsen (den subjektive skyld) i dele af forholdet, er det hensigtsmæssigt at skære sagen til, så der er overensstemmelse mellem beviser og påstand. Se afsnit A.C.3.4.5 om bevisvurdering.

Forskel på beviskrav i en civil sag og i en straffesag

Hovedreglen i et civilt søgsmål er, at parterne har bevisfrihed og kan fremlægge alt relevant bevismateriale. Den eneste begrænsning fremgår af RPL § 341, hvorefter bevisførelse som skønnes uden betydning for sagen ikke kan finde sted. I strafferetsplejen er der derimod ikke bevisfrihed. Der er hovedkravet bevisumiddelbarhed, hvorfor der findes en begrænsning af, hvilke dokumenter, der kan anvendes i bevisførelsen. Se RPL § 871. Det betyder, at politiets afhøringsrapporter som hovedregel ikke kan dokumenteres, men at den pågældende skal indkaldes som vidne i retten.

Netop det faktum, at der findes en specialregel, der begrænser bevisførelsen i en straffesag, underbygger, at den almindelige regel er bevisfrihed i den civile retspleje, da enhver begrænsning skal have lovhjemmel.

Skemaet nedenfor viser nogle domme, hvor retten har godkendt anvendelse af materiale fra en politimæssig efterforskning som beviser i en civil sag, samt en dom der fastslår, at der er forskellige beviskrav i en straffesag og i en civil sag.

►Bemærk

Bevisbyrden i straffesager påhviler anklagemyndigheden, og dermed SKAT, jf. princippet om in dubio pro reo, der er gældende i strafferetten (i modsætning til i civilretten), hvorefter enhver rimelig tvivl skal komme den sigtede til gode.

Det fremgår af RPL § 880, 2. pkt., at bevisbyrden i straffesager er fri, idet rettens bedømmelse af bevisernes vægt ikke er bundet ved lovregler.

Se SKM2003.165.H.◄

Se også

Afsnit A.A.8.2.3.7 Ændringer som følge af forsætlig/groft uagtsom selvangivelse.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv.

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Højesteretsdomme
SKM2003.165.H	Under efterforskningen af en straffesag, i hvilken der blev rejst tiltale mod 8 personer for bedrageri med hensyn til moms for ca. 100 mio. kr. mv., havde ToldSkat ydet politiet bistand med udfærdigelse af revisionsrapporter. Under et retsmøde havde anklagemyndigheden anmodet om tilladelse til at foretage vidneafhøring af en specialkonsulent fra ToldSkat og en statsautoriseret revisor og til at dokumentere dels udvalgte dele af ToldSkats revisionsrapporter dels en erklæring fra det pågældende revisionsfirma. Byretten meddelte de ønskede tilladelser, hvilken afgørelse blev stadfæstet af landsretten. De tiltaltes forsvarer kærede til Højesteret, for hvem anklagemyndigheden udvidede påstanden til at gælde revisionsrapporterne mv. i deres helhed. Højesteret udtalte, at ToldSkats revisionsrapporter og revisorerklæringer efter fast praksis helt eller delvis kan oplæses i retten som et led i bevisførelsen, og at en sådan anvendelse af erklæringer som bevismidler som udgangspunkt er omfattet af retsplejelovens § 877, stk. 2, nr. 5, jf. § 928, stk. 3, og at forsvareren havde adgang til under domsforhandlingen at afhøre de pågældende vidner, ligesom forsvareren havde fået stillet midler til rådighed til sagkyndig bistand for de tiltalte. Højesteret tog herefter anklagemyndighedens påstand til følge.
Landsretsdomme
SKM2010.337.VLR	Appellantens - en skrothandlers - skattepligtige indkomst og momstilsvar var blevet forhøjet skønsmæssigt ud fra dokumenterede oplysninger om udeholdte indtægter. Appellanten anmodede om ordinær genoptagelse med henblik på nedsættelse at ansættelsen med hævdede udgifter til indkøb af skrot. Appellanten fremlagde som nye oplysninger nogle skønsmæssige formue- og indkomstopgørelser foretaget at hans revisor. Derudover havde et vidne for byretten forklaret at have modtaget kr. 1.000,- fra appellanten. Appellanten var i samme sag straffet for skatte- og momsunddragelse, dog således at skattebeløbet i straffesagen var nedsat med skønnede udgifter til indkøb af skrot, idet retten ikke havde kunnet afvise, at appellanten i et vist yderligere omfang havde haft udgifter til indkøb af skrot.	Afslag på genoptagelse af skatte- og momsansættelse, idet landsretten ikke mente, der forelå nye oplysninger, der kunne give anledning til at ændre skatteansættelsen.
SKM2007.205.ØLR	SKAT konstaterede i forbindelse med revision i virksomheden, at der var foretaget køb af øl på diverse fakturaer, som ikke var registreret i virksomheden som varekøb. Ansættelsesændringen blev yderligere dokumenteret af politirapporter efter afhøring af chauffører, medhjælpere og depotindehavere, der havde leveret øl til virksomheden.	Under sagens behandling i landsretten blev politirapporterne dokumenteret uden protest fra sagsøger.
SKM2004.232.ØLR	Under politiets efterforskning mod sagsøger var der foretaget ransagninger og afhøringer, som efter påtaleopgivelse blev anvendt som bevismateriale til støtte for myndighedernes skatteansættelse.	Skatteministeriet får medhold i, at materiale, der er fremkommet i en politimæssig efterforskning, kan anvendes som beviser til støtte for skatteansættelsen.
Byretsdomme
SKM2011.332.BR	Retten finder det ikke godtgjort af sagsøger, at der på tidspunktet for genoptagelsesbegæringen var fremkommet nye faktiske eller retlige oplysninger, der kunne begrunde genoptagelse. Retten finder endvidere efter en samlet vurdering af sagen, at det ikke af sagsøger er sandsynliggjort, at den materielle skatteansættelse er urigtig.	Ekstraordinær genoptagelse afvist. Der var sket påtaleopgivelse i den strafferetlige efterforskning.
SKM2011.28.BR	Parternes påstande og prodecuren om anvendelse af politirapporter i en civil ansættelsessag er refereret i dommen. Det fremgår af retsplejelovens § 341 at bevisførelse, som skønnes uden betydning for sagen ikke kan finde sted. retten finder det ikke godtgjort, at de pågældende bilag (politirapportter) ikke har betydning for sagen, hvorfor sagsøgers begæring ikke tages til følge.	Skatteministeriet får medhold i, at oplysningerne i politirapporterne er relevante bevismidler og derfor kan anvendes i sagen.